Ukraine får stadig markedet til hoppe

I denne uge er det uroen i Odessa, som har sat dagsordenen fra ugens begyndelse, men markederne har igen fået rystet den negative stemning af og stiger igen.

GN Store Nord har fået luft under vingerne og er brudt igennem modstandsniveauet 138, hvilket har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Den stigende tendens i aktien trækker op i MACD, der har etableret en bundformation og stiger. Næste modstandsniveau er ved niveauet 150-155.

Carlsberg ramt af svag udvikling i Asien og Østeuropa, mens Vesteuropa viser en lille vækst. En af de nye produkt-introduktioner er Somersby, som rulles ud på flere markeder. Carlsberg har i årets første måneder øget omkostningerne i salg og administration med 266 mio. kr., mens man har reduceret de finansielle indtægter med 154 mio. kr., hvilket også gør, at resultat før skat for første kvartal kun rammer 78 mio. kr. mod 226 mio. kr. året før. Teknisk holder Carlsberg fast i støtteniveauet omkring 510-520. Der er etableret en bund i flere indikationsmodeller, hvilket giver et positivt signal om en rebound i aktien. Onsdag lukkede aktien i plus, hvilket fik Bollingerkanalen til at gå i køb på dagsniveauet og de glidende gennemsnit etablerer et  ”Golden Cross”. Der er endvidere ”gap” i niveauet 549,5-568,5, som lukkes over tid. Anbefaler at man samler op på niveauet, hvis man er til lidt højere risiko for en portefølje.

Lundbeck venter på nyheder fra pipelinien og at de nye produkter slår igennem salgsmæssigt. Tidligere på året (marts) var Lundbeck-aktien oppe i kurs 175 og har siden været i en faldende tendens og nu handles aktien i niveauet 150-155. Trods faldet så er der fortsat købssignal i signalmodellerne på ugebasis. Bryder aktien igennem niveauet 158, så er den faldende tendens brudt og man bør samle op i aktien (jeg ejer den selv).

Der er opjustering fra torsdagens regnskabsaktuelle selskaber ALK-Abello. ALK-Abello opjusterer forventningerne grundet de mange milepæles betalinger. ALK-Abello er brudt igennem modstandsniveauet 780 og næste modstandsniveau er ved 850. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis. Endvidere er der etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen.

FLSmidth modtog onsdag en ordre fra Mongoliet med en værdi på 231 mio. kr. Teknisk holder aktiekursen fast i støtteniveauet omkring 280. De sidste par uger er aktien steget svagt, hvilket trækker op i Momentum på både uge- og månedsniveauet. Regnskabet vil fortsat vise afmatning i minesektoren og cementindustrien mangler også Momentum, så forvent ikke det store af regnskabet. Anbefaler at man samler op i aktien på niveauet.

D/S Norden har svært ved at komme fri af den faldende tendens. Det skyldes blandt andet en faldende tendens i Baltic Dry Indekset. Aktien har mistet 27 pct. siden årsskiftet.
ISS-aktien, der kom på børsen i marts er steget til 192 fra 174, da den gik på børsen.

Der kommer regnskab fra D/S Norden, Gabriel Hold. og Pandora tirsdag. Onsdag er det Bavarian, FLSmidth, Greentech Energy, ISS og NKT. Torsdag er Auriga, IC Companys samt Solar. Fredag slutter af med Højgaard Holding, Monberg & Thorsen samt RTX.

Teknisk tester C20 modstandsniveauet 700. Det manglende gennembrud af modstandsniveauet betyder, at 2 ud af 3 indikationsmodeller har en faldende tendens. RSI og MACD er faldende, mens Momentum har etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt niveauet 40, hvilket indikerer, at indekset er oversolgt på ugebasis. Trods den vandrette formation i indekset så er både Bollingerkanalen og Parabolic-modellen i køb på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 670, mens modstandsniveauet er ved 700 og 725.

Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens, så hastigheden er gået ud af markedet, men den opadgående trend er ikke brudt.

DK Portefølje

Er blevet på sidelinien trods en positiv uge. Ser fortsat et interessant potentiale i en række aktier på det danske marked. Hæver målkursen og stop-loss på Pandora.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Coloplast 120111 169,50 478,00 512 445 182% 75%
Chr. Hansen 131011 193,00 237,90 275 225 23% 25%
DSV 140228 171,60 177,10 190 165 3% -2%
Lundbeck 131022 117,06 155,50 172 148 33% 19%
Novo Nordisk 140131 216,50 231,70 260 230 7% 10%
Pandora 130227 148,35 400,80 420 380 170% 30%
Vestas 130508 60,16 269,50 282 245 348% 29%
Solgt
Spar Nord 39,70 59,5 50% 20%
FLSmidth 302,00 270,0 -10% 11%
William 458,26 490,0 7% 29%

Nordisk portefølje

Auriga viser en flot fremgang i først kvartal, mens resultat før skat blev noget mindre end året før. Flot vækst i blandt andet Nibe og Clas Ohlsen – der er flere aktier på kandidatbænken. Hæver Målkursen og Stop-loss på Holmen.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 215,0 215 185 10% -2%
Betsson 140321 220,00 246,5 245 205 12% 4%
Cloetta 120111 16,00 22,5 25 19 41% 75%
Holmen 140502 228,50 245 265 230 7% 0%
ICA Gruppen 130828 120,00 217,8 235 215 82% 27%
Solgt
Millicom 130801 526,43 625,5 700 640 19% 20%
Boliden 140117 104,10 95,6 120 100 -8% 4%
SSAB B 130903 39,39 43,63 52 46,5 11% 17%
H&M 292,00 275 -6% 15%

Positiv tendens i de gamle indeks

Har markedsdeltagerne selv undgået en IT-boble? Den seneste tids korrektion i Nasdaq indikerer en vis form for fornuft, idet investorerne har valgt at tage nogle af de store gevinster hjem.

Den kommende uge byder på en række spændede regnskaber fra blandt andet WalMart, Cisco Systems, McKesson Cor., Deere & Comp. samt Macy´s Inc. Det bliver ineteressant at se, hvordan det går i den amerikanske detailhandel med WalMart og Macy Inc.

Dow Jones tester modstandsniveauet 16.600 og holder fast i den stigende trendkanal. Den positive tendens i indekset trækker op i Momentum på ugebasis. MACD er ligeledes i en stigende tendens. RSI derimod bevæger sig vandret omkring 60. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis med deres nedre støttelinie i niveauet 15.500 og 16.000. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 16.250. Bryder kursen igennem 1900, er næste modstand ved 1940 – 1950.

S&P 500 har ligesom Dow Jones haft en fortsat opadgående tendens, selvom hastigheden har været aftagende, så der er fortsat en postiv tendens i Momentum. MACD har etableret en bund og er begyndt at stige på ugebasis, mens RSI bevæger sig sidelæns under 60.

Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 1840 som støttelinie. Signamodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har mistet pusten, men måneden er endnu ikke omme, så det er for tidligt at se, om retningen holder.

Nasdaq Composite har derimod mistet pusten de sidste par måneder, men det ser nu ud til at have bidt sig fast i niveauet 4050-4100. De sidste par dages konsolidering betyder, at den faldende tendens er stoppet i Momentum på ugebasis, og den samme tendens ses i MACD. RSI har ramt niveauet 35, hvilket indikerer, at er der er mulighed for en rebound.

Faldet i indekset betyder, at der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen på både dags- og ugeniveauet. Bryder indekset ned under 3950, er der etableret en skulder-hoved formation, hvilket indikerer, at indekset skal yderligere ned og muligvis ned til niveauet 3500. Holder støtteniveauet omkring 4000 og afviser yderligere fald, så skal niveauet 4500 testes i løbet af 3-6 måneder.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Japanske aktier ikke for sjove

De japanske aktier udvikler sig fortsat kedeligt og nu testes igen støtteniveauet omkring 14.000. Momentum på ugebasis er trods den vandrette formation fortsat i en stigende tendens og det samme er MACD. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic og først ved brud af niveauet 15.000 bliver der etableret et nyt købssignal. Momentum er ligeledes faldende på månedsniveauet, hvilket indikerer, at man skal være afventende med yderligere investeringer i japanske aktier.

Strategi: Fastholder hold på japanske aktier.

OMX S30 bevæger sig vandret i niveauet 1330-1380. På dagsniveauet er der salg i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit ligger side om side. På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit på 28 uger som en støttelinie i niveauet 1330. MACD og RSI falder begge, mens Momentum er i en stigende tendens. RSI har ramt niveauet 45.

Signalmodellerne er i køb på ugebasis og de nedre støttelinier i modellerne Bollinger og Parabolic ligger i niveauet 1330 og 1320. Momentum på månedsniveauet har etableret en faldende tendens. Hold øje med støtteniveauet 1330.

Strategi: Køb på svenske aktier.

B&B Tools har været i en svagt faldende tendens siden januar i år, hvor aktien blev handlet i 132 mod den nuværende kurs i dag på 117,5. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit 5 og 20 dage etableret et ”Golden Cross”. Men den faldende tendens i aktien er ikke brudt, der skal aktiekursen over 119. Der er en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis, mens RSI er faldet tilbage og igen er nede i det oversolgte niveau. På ugebasis er signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic i salg, og de går først i køb ved brud af niveauet 123-127. Anbefaler køb af aktien ved brud af niveauet 123.

Frankfurt, Dax 30 bevæger sig vandret i niveauet 9200-9700. Der er divergens mellem Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis, idet førstnævnte model er i salg og først etablerer et købssignal ved brud af 9710, mens der har været køb i sidstnævnte model siden begyndelsen af april. Trods den vandrette formation i indekset så har modellerne Momentum, MACD og RSI etableret en bundformation på ugebasis. MACD er netop brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket bekræfter muligheden for en rebound indenfor kort tid.

Strategi: Ændre holdning til tyske aktier fra hold til køb.

Øges væksten i NKT i 2014?

I 2013 blev væksten i omsætning på 3,6 pct., fra 15,2 mia. kr. til 15,8 mia. kr. EBIT endte på 508 mio. kr. mod 472,7 mio. kr.

Nilfisk-Advance havde i 2013 en organisk vækst på 3 pct. Der var en positiv vækst på markederne Americas og EMEA (dækker Europa, Mellemøsten og Afrika) mens markedsforholdene i Asien har været udfordrende og specielt i Kina. Der skal derfor sættes fokus på, hvordan Fjernøsten har udviklet sig i første kvartal.

NKT Cables havde i 2013 en organisk vækst på 4 pct. primært drevet af salget af sø og højspændingskabler samt jernbanesegmentet i Kina, mens kabler indenfor lav- og mellemspænding fortsat er ramt den svage udvikling i byggeriet.

Photonics Group leverede en organisk vækst på 13 pct. drevet af forretningsområderne Imaging og Sensing.

I det kommende kvartals regnskab skal man se efter udviklingen i Nilfisk-Advances fjernøstlige forretning – har man fået vendt udviklingen?

For NKT Cables er det udviklingen i lav- og mellemspændingsforretningen, der skal vise en lille bedring. Endvidere bliver det interessant at se, hvordan det går i deres automotive, hvor man opnåede et positivt resultat i 2013.

Teknisk bevæger aktien sig vandret i niveauet 330-350. Bollingerkanalens øvre og nedre kanal bliver i øjeblikket kraftigt indsnævret og bryder kursen igennem støtteniveauet 340, så bliver der etableret et ”Death Cross” på dagsniveauet. RSI har på ugebasis ramt niveauet 40 og MACD er ved at etablere en bundformation, men der er etableret en bundformation i Momentum på ugebasis. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og begge modeller har deres støtte i niveauet 320. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 350, er næste modstand ved den gamle top 365. Derfor afventes regnskabet på onsdag.

Auriga – grøn plantebeskyttelse på vej

I forbindelse med årsregnskabet kunne Auriga fremvise en organisk vækst på 15 pct. mod et marked, der vokser med 8-9 pct., mens EBIT endte på 637 mio. kr., hvilket var en stigning på 27 pct.

Væksten kommer fra ny-introducerede produkter som blandt andet svampemidlet Fortix. Omsætningen fordelt på regioner viser, at Europa og Latinamerika er de største områder med henholdsvis 38 pct. og 30 pct., mens Nordamerika udgør 9 pct. og de øvrige markeder dækker 23 pct. Sidste år blev Auriga ramt af det kolde vejr i Europa, mens det positive i år med et noget varmere vejr burde gavne salget. Sidste år var det internationale marked ramt af tørke i Australien og uro i flere arabiske lande. Der er fortsat uro i flere arabiske lande og hvordan udviklingen har været i Rusland i 1. kvartal, det bliver interessant at følge. Begge områder er under de øvrige markeder.

Hvis man ser på omsætningen fordelt på produktgrupper, så står insektmidlerne for 40 pct., ukrudtmidler 27 pct., svampemidler 20 pct. mens de øvrige produkter dækker 13 pct.

Fundamentalt forventer Auriga en organisk vækst op 8-10 pct. Endvidere forventes det, at EBITDA-margin overstiger 13 pct.

Teknisk tester aktien modstandsniveauet omkring 210-215 og de glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Golden Cross”. Den stigende tendens i aktiekursen har trukket Bollingerkanalen op i køb igen og signalmodellen Parabolic har været i køb siden marts. På ugebasis har stigningen trukket op i RSI, så den er lige under 70. Der er ligeledes en positiv tendens, der trækker op i MACD og Momentum på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation på månedsniveauet, hvilket bekræfter muligheden for yderligere stigninger.

På dagsniveauet er der køb i både Bollingerkanalen og kursgrafen har etableret et ”Golden Cross” 9 dage siden. Fastholder køb på aktien på niveauet. 

Hvor skal olieprisen hen?

Olieprisen bevæger sig fortsat vandret i niveauet 105-111, og det har nu stået på siden sommeren 2013. Det betyder, at kursbevægelserne i Momentum og MACD bliver meget små.

Den 30-årige amerikanske rente falder tilbage og har ramt niveauet 3,4. Den lange amerikanske rente fortsætter dermed den faldende tendens. Den 10-årige amerikanske rente bevæger sig vandret i niveauet 2,6-2,75. Så der er fortsat igen stigning i den amerikanske rente på kort eller langt sigt.

Den 10-årige danske rente handles fortsat vandret i niveauet 1,5-155. Der er divergens mellem udviklingen i renten som falder, mens MACD, Momentum og RSI stiger på ugebasis. RSI er kommet over 42 og op i neutral zone.

EUR/USD har været oppe og teste niveauet 1,4. Der er behov for en korrektion, idet prisen på euro er alt for høj i forhold til væksten i Europa.

SEK/DKK har fundet støtte i niveauet 82 og er handlet op til niveauet 82,6-82.8. På dagsniveauet betyder stigningen, at de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er etableret en bundformation i MACD på ugebasis, så hold øje med yderligere vækst i den svenske krone.

Guldet bevæger sig vandret i niveauet omkring 1300. RSI er ved at etablere en bundformation på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1280. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en stigende tendens, hvilket indikerer, at guldprisen skal højere i løbet af de kommende måneder.

Metalmarkedet bevæger sig vandret med undtagelse af nikkel, som fortsætter den stigende tendens, mens de øvrige råvarer bevæger sig vandret i deres nuværende niveau: Kobber 6700, tin 23.200 og zink i niveauet 2040, mens aluminium er faldet tilbage og handles i niveauet 1760 mod 1880 for bare 2 uger siden.

Robusta Coffee Futures er steget på grund af dårligt vejr i Brasilien. Men måske er skaden ikke så stor lyder flere meldinger fra markedet, hvilket holder prisen på niveauet 2000-2150. Næste modstandsniveau er ved 2250.

Brent Crude Futures holder den vandrette formation med faldende toppe og bunde i niveauet omkring 105-106. Momentum på månedsniveauet peger igen op, så skal olieprisen op igen? Det vil den kommende tid vise.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar