Lektion 4 – Hvad er aktier?

Som aktionær ejer man en del af et aktieselskab, og når man køber en aktie på børsen, så køber man altså en ejerandel i en børsnoteret virksomhed.

De fleste selskaber har kun én type aktier – med samme rettigheder, stemmeret og risici. Men der er også selskaber, der opererer med flere aktieklasser, hvilket skyldes et ønske om at arbejde med forskellige rettigheder. Typisk er det fordi de oprindelige aktionærer ønsker at bevare kontrollen over selskabet, når det kommer på børsen. Derfor bliver de oprindelige aktier benævnt A-aktier, og de har fuld stemmeret, og samtidig er aktiekapitalen blevet udvidet med B-aktier, som kun har en tiendedel stemmeret. Hovedreglen i Danmark er, at B-aktierne er mere omsættelige end A-aktierne, hvilket betyder, at det er lettere at komme ind og ud af en B-aktie. Da de fleste investorer køber en aktie i forventning om et tilfredsstillende afkast og ikke ud fra et ønske om indflydelse, bør man derfor købe B-aktier frem for A-aktier.

En del investorer køber aktier, fordi de regner med at få et udbytte hvert år. En del selskaber betaler et årligt udbytte, hvis det går godt i virksomheden, eller bare hvis der er overskydende kapital, man ikke kan finde anvendelse for. Udbyttets størrelse fastsættes hvert år i forbindelse med årsregnskabet og godkendes på generalforsamlingen. Der er altså ingen garanti for at modtage udbytte hvert år. Desuden bør aktiekursen alt andet lige falde med det antal point, som svarer til udbyttebetalingen.

Man inddeler aktierne på børsen i sektorer – f.eks. industri, finans, medicinal, forbrugsgoder. På den måde er det lettere at finde en aktie i børslisterne i aviserne.

Prisen på en aktie fastsættes gennem udbud og efterspørgsel – lige som med stort set alle andre varer. Prissætningen på børsen skulle bare gerne være endnu mere effektiv end ude i samfundet.

I praksis foregår det således, at alle de investorer, der ønsker at købe aktien, lægger deres købsordre ud i markedet, og alle de investorer, der ønsker at sælge aktien, tilsvarende lægger deres salgsordre ud. Når købspris og salgspris er den samme, matches prisen og handelen gennemføres.

På børsen i København kan man se købernes og sælgernes ordrer i fem lag – det er det, der
kaldes ordredybden.

Man siger populært, at en akties kurs afspejler markedets forventninger 6-9 måneder frem i tiden. Markedet skal således hele tiden være på forkant med udviklingen, og det betyder, at markedsdeltagerne hele tiden må forestille sig forskellige mulige scenarier for deres aktie – lever selskabet op til forventningerne, kommer der en nedjustering, bliver markedsvilkårene sværere, er ledelsen god nok osv. Sådanne spørgsmål er der dagligt analytikere og investorer, der stiller sig selv i vurderingen af, hvor meget man vil købe eller sælge aktien for.

Når man køber en aktie, sker der med henblik på at opnå et afkast – altså en forretning af ens penge. Det er dog langt fra sikkert, at den aktie, man har købt, stiger. Der er den risiko ved aktier, at de kan falde, og selskabet bag aktien kan faktisk gå konkurs, og på den måde kan man miste sine penge. At et børsnoteret selskab gå konkurs sker heldigvis sjældent, men man bør alligevel sætte sig ind i det selskab, man har købt aktier i.

Naviger i alle artikler fra aktieskolen.

Lektion 3 – Hvor stor en risiko skal jeg tage?

Lektion 5 – Hvad er en investeringsforening?