Mandag tog ALK-Abello overskrifter, da de fyrer deres direktør Cartsen Hellmann. Investorerne kvitterede med et fald på 11,2 pct. Støtteniveauet på 82 er kortvarigt brudt og næste er ved 75, hvis ikke aktien tager en rebound. Der er salgssignal på både dags- og ugeniveauet i de fleste modeller.
Aktien er på kandidatbænken.
Tirsdag var der opjustering fra Spar Nord Bank som trak aktien op med 2,99 pct. Teknisk er der etableret købssignal i kursgrafen og i Bollingerkanalen. Der er ligeledes etableret et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens og under 45. Momentum er stigende og den samme tendens ses i MACD. MACD er dog fortsat under middelværdien 0.
I den anden ende var Lundbeck som faldt med 2,3 pct. Lundbeck var oppe og teste niveauet 40, men havde ikke Momentum til at fortsætte. Nærmeste støtteniveau er ved 34 og herefter i niveauet 32. Der er salgssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveauet. RSI er under 60. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket giver et negativt signal. Afvent udviklingen.
Onsdag var der fokus på Rockwool som oppede med 1 pct. De sidste par dage er Rockwools aktiekurs faldet tilbage fra kurs 1800 til kurs 1600. Faldet betyder, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på dagsniveauet. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt oppefra af den faldende tendens i kursen. RSI er faldet fra 66 til 50. Afvent udviklingen i aktien.
ALK-Abello fortsatte den faldende tendens og har nu ramt støtteniveauet 75. Der er salgssignal i alle modellerne både på dags- og ugeniveauet. RSI har ramt 20 på ugebasis. Der er en faldende tendens i både MACD og Momentum på ugebasis. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Torsdag var der fokus på ISS og Vestas som begge var i plus på en ellers meget rød dag. Vestas bevæger sig vandret i niveauet 180-210. På dagsniveauet betyder det, at der er salgssignal i kursgrafen, mens der er købssignal i Bollingerkanalen. Momentum stiger på ugebasis, mens RSI er ved at etablere en bundformation i niveauet 46. MACD er fortsat over middelværdien på ugebasis.
Aktien er på kandidatbænken.
Royal Unibrew faldt 4,2 pct. og handles fortsat i den vandrette formation 590-640, hvilket har stået på siden slutningen af marts. Opjusterer selskabet forventningerne grundet det gode vejr eller har kunderne valgt andre produkter? Det vil vi får svar på i fremtiden. På dagsniveauet betyder dagens fald, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. På ugebasis er der fortsat købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Fastholder aktien i vores modelportefølje i Trends.
Onsdag er der regnskab fra Flügger Group som det eneste større danske selskab. Fra Sverige er der regnskab fra Dustin Group tirsdag og H&M torsdag.
Se Flügger-analysen fra i sidste uge her. Aktien bevæger sig fortsat vandret i niveauet 360-380. Der er divergens mellem modellerne på ugebasis. Bollingerkanalen er i køb, mens det lange glidende gennemsnit lige i niveauet 380 som en modstandslinie. Aktien er på kandidatbænken.

C25-indekset har etableret et salgssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. På ugebasis er der divergens mellem modellerne. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger bliver testet i øjeblikket som en støttelinie, mens Bollingerkanalen er gået i salg i denne uge. Den faldende tendens trækker ned i indekset. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er under 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men er fortsat over middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Der er støtte i niveauet 1800 som bliver testet i øjeblikket. Bliver det nuværende støtteniveau brudt, skal man ned i niveauet 1750.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 2,3 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 5,36 pct. På salgslisten er B&O, cBrain, D/S Norden, Noble og UIE.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 3,2 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 3,75 pct. Har hævet stop-loss på ABB og Lundin Mining. På salgslisten er CTT Systems, Golden Ocean Group og Nibe.

Flere renteforhøjelser i sigte
Jerome Powell sagde til pressemødet onsdag, at man fra møde til møde vil se, om det var nødvendigt med flere renteforhøjelser. Det skaber en vis usikkerhed i markedet og vil helt sikkert lægge en dæmper på kursudviklingen i den kommende tid.
Der var flere nytilmeldt ledige i denne uge end ventet. Markedsdeltagerne havde forventet 259.000, mens antallet blev 264.000.
Den kommende uges regnskaber: Nike, Micron Technology, General Mills, Constellation Brands, Paychex, Walgreens Boots Alliance, McCormick & Company, Carnival Corp., Jefferies Financial Group samt MSC Industrial Direct.

S&P 500 er fortsat i køb på dagsniveauet trods et par dage med fald. Der er fortsat køb i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4280 som en støttelinie.
På ugebasis er modellerne fortsat i køb. Bollingerkanalen etablerede købssignal i begyndelsen af april. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i december.
RSI er gået fra 90 til 80. Momentum er ved at etablere en topformation, mens der fortsat er en stigende tendens i MACD.

Nasdaq Composite er faldet tilbage de sidste par dage, men modellerne på dagsniveauet er fortsat i køb. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 13.200 som en støttelinie.
På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 12.100 som en støttelinie.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 90. Momentum er fortsat i en stigende tendens. Den samme stigende tendens ser man i MACD.
Strategi: Hold på de amerikanske markeder.
Der er divergens mellem markederne i øst
Det japanske marked tester fortsat niveauet 33.500. Købssignalerne er intakte på både dags- og ugeniveauet. RSI på ugebasis ramte 100 i sidste uge, men er nu faldet tilbage til 92. Momentum er fortsat i en stigende tendens og det samme gør MACD.

Nærmeste modstandsniveau er ved 34.000 og herefter i niveauet 35.000, mens der er støtte i niveauet 31.000 og herefter i niveauet 30.000.

Hang Seng har tabt Momentum i ugens løb og bliver niveauet 19.000 brudt, bliver det svært at etablere den omvendte skulder-hoved-skulder som vi skrev om i sidste uge. RSI er faldet tilbage på ugebasis og har ramt niveauet 35.
Strategi: Afvent udviklingen i Nikkei, Hang Seng og BSE Sensex.
OMX Stockholm 30 har tabt Momentum i ugens løb og der er etableret salgssignaler i Bollingerkanalen på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 er blevet brudt oppefra. Holder kursen sig under 2250, vil Bollingerkanalen også på ugebasis have etableret et salgssignal. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2240 som et støtteniveau. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra.

RSI er faldet tilbage på ugebasis og har ramt niveauet 48. Momentum har etableret en mindre topformation. Den samme topformation ser man i MACD.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.400 og herefter i niveauet 2.500. Der er støtte i niveauet 2.200 og herefter i niveauet 2.100.
Strategi: Ændre til Hold på svenske aktier.
Husqvarna tester igen modstandsniveauet 94-96. Første gang modstandsniveauet er blevet testet var i februar og anden gang var i marts. I april var kursen over 96. Nu handles aktien i niveauet 94 – 96.
På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et Golden Cross for 4 dage siden. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i begyndelsen af juni.

På ugebasis ligger de glidende gennemsnit side om side, mens Bollingerkanalen i denne uge har etableret et nyt købssignal, hvis kursen holder sig over 91. Den positive udvikling i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 58. Der er en stigende tendens i både Momentum og MACD på ugebasis. MACD er over 0.
Bliver niveauet omkring 95-97 brudt, så er næste modstandsniveau ved 105 og herefter i niveauet 120, mens der er støtte i niveauet 85 og herefter i niveauet 80. Aktien ser interessant ud på niveauet. Husqvarna er med regnskab den 18/7.
Frankfurt DAX var oppe og teste niveauet 16.400 i fredags og nu handles aktien i niveauet 15.829. Faldet betyder, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt oppefra.

På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modellerne både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI er faldet tilbage og har ramt 54. Momentum er ved at etablere en mindre topformation. MACD er i en faldende tendens, men er fortsat over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.500 og herefter i niveauet 16.800, mens der er støtte i niveauet 15.600 og herefter i niveauet 15.200.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Bang & Olufsen og DSV. De to aktier er i hver deres liga. B&O kæmper for at få sorte tal på bundlinien, øge omsætningen samt finde de rigtige design som kunderne vil have. DSV har vokset sig store og stærke ved hjælp af deres light-model, hvor de ikke ejer aktiverne, men ”bare” booker sig ind. Sidst vi analyserede de to aktier var for en måned siden. Du kan se analyser her.
Der er etableret en svagt stigende tendens i B&O-aktien med en bund i oktober og i december i niveauet 8. Herefter i 9 og holder niveauet omkring 11, er det endnu en bund. Modstandsniveauet 13 er blevet testet i januar, marts og maj, men ikke brudt.
På dagsniveauet er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage.

På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. De glidende gennemsnit har netop etableret et Golden Cross på ugebasis. Der er fortsat en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60. MACD er over middelværdien 0. Momentum holder fast i den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 13 og herefter i niveauet 15. Støtteniveauet 11 er blevet brudt og næste støtteniveau er ved 10. Holder B&O i porteføljen.
DSV holder overordnet fast i den stigende tendens. Der er divergens mellem de Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. Bollingerkanalen er gået i salg i midten af juni, mens de glidende gennemsnit fastholder i købssignalet.
På ugebasis holder købssignalerne i både Bollingerkanalen og kursgrafen. RSI var i sidste uge i 80 og nu er modellen nede i 72. Momentum er fortsat stigende og det samme er MACD. MACD er over 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1450 og herefter i niveauet 1550. Der er et mindre gap i niveauet 1509-1526,5, mens der er støtte i niveauet 1320 og herefter i niveauet 1200. Aktien er på kandidatbænken.
Kan olieprisen holde?
Guldet fortsætter den faldende tendens, hvilket indikerer, at markedsdeltagerne ikke er nervøse nok. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og Bollingerkanalen har været i salg de sidste 6 uger. RSI er under 30. Afvent udviklingen.

SEK/DKK: er fortsat i den faldende tendens. Der er salgssignal i alle modeller på ugebasis. RSI er nu under 30. Kommer der en renteforhøjelse fra Riksbank? Norge, England, Tyrkiet og Schweiz har hævet renten torsdag.
EUR/USD: Modstandsniveauet 1,1 bliver testet igen og det er 3. gang siden februar. Momentum er ved at etablere en bundformation og RSI er over 50.
Metalmarkedet: Oplever en fortsat uensartet tendens. Aluminium, nikkel og zink er i en faldende tendens, mens kobber, bly og tin stiger.
Landbrugsmarkedet: Ugen har budt på stigende priser for sojabønner, hvede, palmeolie, majs samt raps og solsikkeolie, mens der er faldende priser i kaffe og havre.

Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 72-78. Der er divergens mellem Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. I Bollingerkanalen er der købssignal, mens de glidende gennemsnit fortsat er i salg, men de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross.
På ugebasis er salgssignalet intakt i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er i en faldende tendens og under middelværdien på 0. RSI er under 30 og i en faldende tendens, mens Momentum fortsat stiger. Stigende gaspriser vil lægge en hånd under oliemarkedet.