Inflationen fortsætter den faldende tendens og aktierne fortsætter den stigende tendens. Det japanske marked har givet alle andre markeder baghjul i år. Det store spørgsmål er, om det kan fortsætte.
Mandag var der fokus på A. P. Møller-Mærsk, da containerraterne er begyndt at stige. Aktiekursen bevæger sig vandret i niveauet 11.500-13.000. Der er gap i niveauet 11.625-15.265. Der er etableret købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen, mens der på ugebasis fortsat er salg i begge modeller. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI er over 60. Aktien ser interessant ud på niveauet. Rockwool B havde også en positiv dag med en stigning på 3 pct. Aktien ser ligeledes interessant ud på niveauet.
Tirsdag var det fortsat A. P. Møller-Mærsk som løb med opmærksomheden, mens også Asetek var blandt de mest stigende aktier. Blandt de mest faldende aktier var Green Hydrogen Systems som udstedte nye aktier til 4,5 pr. Aktien handles vandret i niveauet 25-30. Anbefaler at man afventer udviklingen i selskabet.
Onsdag var der opjustering fra Vestjysk Bank og Sydbank. Begge opjusterede forventningerne til 2023 og følger derfor efter Ringkjøbing Landbobank. Mon ikke der kommer flere i løbet af sommeren.
Sommeren er startet tidligt i Nordeuropa, hvilket er positivt for selskaber der nyder godt af varme som bryggeri, is-producenter samt turistindustrien. I Danmark er det bryggerierne Harboes og Royal Unibrew som er rettet mod det område. Teknisk havde Royal Unibrew etableret et salgssignal i sidste uge, men nu er udviklingen vendt. RSI er steget til 55. Royal Unibrew er i Trendsporteføljen med målkurs 700.
Harboes Bryggeri er med regnskab i næste uge. Teknisk er Harboe-aktien i en stigende tendens, hvilket har fået Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger til at etablere et købssignal i februar og marts. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvor Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, mens RSI er i 68. Men Harboes er ikke kendt for en aktionærvenlig politik, så man skal overveje en investering i selskabet.
I den anden ende var FLSmidth som også er en portefølje-aktie i Trendsporteføljen. Aktien faldt med 1,6 pct. Teknisk ligger aktien fortsat i en stigende trend. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis. RSI har ramt 78. Momentum er stigende på ugebasis, mens MACD er faldende. Aktien ser fortsat interessant ud på niveauet.
Torsdag rettede Noble sig, da Holland arbejder på at lukke deres største gasfelt ved Groningen, da man fortsat har skader på omkring 327.000 hus i området. Der vil derfor fortsat være brug for at finde nye felter til gasudvinding.
Teknisk handles aktien vandret i niveauet 250-280. Der er købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger fortsat indikerer afvent.
Regnskab i den kommende uge er Roblon som er aktuel onsdag. Torsdag er det Harboes Bryggeri. I Sverige er det regnskab fra SkiStar tirsdag som er mest interessant.

C25-indekset bevæger sig vandret i niveauet 1800-1900. På dagsniveauet er der divergens mellem de glidende gennemsnit og Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Death Cross ved månedsskiftet maj/juni.
På ugebasis er der køb i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 65. Momentum er over det glidende gennemsnit i modellen, mens MADC er faldet tilbage, men modellen er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Der er støtte i niveauet 1800 og herefter i niveauet 1750.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,9 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 7,66 pct. På salgslisten er cBrain, Coloplast, D/S Norden og Noble samt UIE.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 6,1 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 7,47 pct. På salgslisten er Golden Ocean Group, Grieg Seafood samt Nibe. Bemærk at der er x-dag i Lundin Mining.

Renten i ro
Antallet af nytilmeldt ledige ramte 262.000 i sidste uge mod forventede 245.000. Antallet af ledige steg til 1.775 mio. mod forventede 1.768 mio.
Erhvervstilliden i New York steg fra -31,8 i maj til 6,6 i juni, mens Philadelphia Fed-indekset faldt fra -10,4 til -13,7.
Den kommende uges regnskaber: FedEx, Darden Restaurants, FactSet Research Systems, CarMax, Commercial Metals Companys, KB Home, Winnebago Industries samt Beyond Air.

S&P 500 holder fast i købssignalerne på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. Det samme er tilfældet på ugebasis, hvor der nu har været købssignal siden april i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i december.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 85. MACD er stigende og over middelværdien.
Det nærmeste modstandsniveau ved 4400 bliver testet i øjeblikket og næste modstandsniveau er ved 4500, mens der er støtte i niveauet 4200 og 4100.

Nasdaq Composite er fortsat i en stigende tendens både på dags- og ugeniveauet. Købssignalerne på ugebasis er blevet etableret i januar.
Den positive tendens har trukket RSI op i niveauet 97. Den samme positive ses i Momentum på ugebasis. MACD er ligeledes i en stigende tendens og modellen er middelværdien 0 på ugebasis.
Strategi: Hold på de amerikanske markeder.
Bliver det til en omvendt skulder-hoved-skulder formation?
Det kinesiske marked har etableret nye købssignaler på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dag har etableret et Golden Cross. Bollingerkanalen etablerede købssignal for 6 dage siden.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Kursen skal over 20.000, før signalet skifter.

Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI har ramt 36 på ugebasis. MACD er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 21.000 og herefter i niveauet 22.500.
Holder tendensen, bliver der etableret en skulder-hoved-skulder formation, hvilket på sigt kan sende det kinesiske marked op i 30.000.
Strategi: Køb kinesiske aktier via investeringsforeninger eller etf´er.
Det japanske marked fortsætter den stigende tendens og det samme gør det indiske marked. Vi giver det japanske marked en holdanbefaling, mens vi afholder køb på Indien.
OMX Stockholm 30 er brudt igennem 2300 og er ved at bryde igennem den vandret formation som har stået på siden januar. På dagsniveauet er der etableret købssignal i flere modeller.

Der er ligeledes købssignal i alle modellerne på ugebasis. RSI er kommet op i 78 og der er en positiv tendens i Momentum. MACD er ligeledes stigende og er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.400 og herefter i niveauet 2.500. Der er støtte i niveauet 2.200 og herefter i niveauet 2.100.
Strategi: Ændre til køb på svenske aktier.
Concentric holder fast i den svagt stigende tendens, efter aktien etablerede en bund i september, hvor aktiekursen var i 165-170. Der er købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i midten af maj.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit ligger side om side.
De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI er i 55. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og den samme tendens ses i MACD. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 240 og herefter i niveauet 260, mens der er støtte i niveauet 200 og herefter i niveauet 180. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Frankfurt DAX rammer ny all time high. På dagsniveauet er der købssignal i både Bollingerkanalen som har været der i 7 dage. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross på ny for 2 dage siden.
På ugebasis er der købssignal i alle modeller. Der er divergens på ugebasis mellem de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 72 og Momentum er stigende, mens MACD er i en faldende tendens og fortsat er over middelværdien på 0.

Modstandsniveauet 16.000 er blevet brudt og næste modstandsniveau er ved 16.500 og herefter i niveauet 16.800, mens der er støtte i niveauet 15.600 og herefter i niveauet 15.200.
ECB hæver forventningerne til inflation for 2023, hvilket er med til at lægge en dæmper på udviklingen i det tyske marked torsdag.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier Flügger Group og Rockwool som begge er blevet ramt af Ukraine-krigen.
Flügger Group købte i maj 2020 aktiemajoriteten i finske Eskaro Group. Købet blev først godkendt året efter i 2021. Eksaro Group var eksponeret mod Rusland, Belarus, Ukraine, Estland, Letland og Finland. Krigen har ramt indtjeningen i den nytilkøbte forretning, hvilket har ramt Flügger.
Teknisk har aktien været i faldende tendens siden toppen i januar/februar 2021, hvor aktiekursen blev handlet i niveauet 800. I øjeblikket handles aktien i niveauet 366.
På dagsniveauet er der divergens mellem signalerne for Bollingerkanalen og kurgrafen. Bollingerkanalen er i køb på dagsniveauet, men falder kursen under 365, går modellen i salg. De glidende gennemsnit ¨på 8 og 24 dage har derimod etableret et salgssignal med et Death Cross for 2 dage siden.

På ugebasis er der ligeledes divergens mellem Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Bollingerkanalen er i køb, mens de glidende gennemsnit ligger over kursudviklingen som modstandslinien.
De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 50. Der er en stigende tendens i Momentum og MACD som begge er brudt igennem de glidende gennemsnit nedefra. MACD er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.
Der er gap oppe i niveauet 499-506 som også er første modstandsniveau og herefter i niveauet 595, mens der er støtte i niveauet 360 og herefter i niveauet 325. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Rockwool er i en stigende tendens. Teknisk er der divergens mellem Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på dagsniveauet. Bollingerkanalen er gået i salg, mens det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger i niveauet 1750.
På ugebasis er det omvendt. Bollingerkanalen er i køb og har været det siden månedsskiftet april/maj. De glidende gennemsnit ligger side om side med det lange glidende gennemsnit øverst, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Der er der divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget og har ramt 73, mens Momentum har etableret en topformation. MACD er i en stigende tendens og over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2000 og herefter i niveauet 2200, mens der er støtte i niveauet 1500 og herefter i niveauet 1350. Aktien er på kandidatbænken.
Kan olieprisen holde?
Guldet fortsætter den sivende tendens og det lange glidende gennemsnit på ugebasis bliver i øjeblikket testet som støttelinie.

SEK/DKK: holder fast i niveauet omkring 64 men overordnet er tendens fortsat faldende. Den lave svenske krone styrker eksportvirksomhedernes muligheder for en øget indtjening.
EUR/USD: har etableret en svagt stigende tendens. Den seneste bund ligger i niveauet 1,07 og den forrige bund lå i niveauet 1,055.
Metalmarkedet: Der divergens mellem industrimetallerne på ugebasis. Aluminium fortsætter den sivende tendens, mens kobber, bly, nikkel og zink stiger på ugebasis.
Landbrugsmarkedet: Det amerikanske landbrugsministeriums afgrøderapport for juni viser, at man forventer en vækst i hvedehøsten, mens forbruget forventes at være uændret. Det betyder, at man forventer stigende lagre. Indenfor sojabønner forventes ligeledes stigende lager, da produktionen i USA og Brasilien er øget. På raps-området forventes en uforandret udvikling, da Europa har øget produktionen af rapsolie og Australien har sænket den og dermed er markedet uforandret.
De største prisstigninger i ugen der er gået, er set i palmeolie, havre og sukker.

Brent Spot er faldet tilbage og købssignalet fra sidste uge er blevet til et salgssignal på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum stiger og har brudt det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI er faldet tilbage fra 58 til 25. MACD er ligeledes i en faldende tendens og under middelværdien 0. Nærmeste støtteniveau er 70.