Finder markedet en bund?

De finansielle markeder hænger og svæver i det fri, flere støtteniveauer er brudt, så usikkerheden er stor. Det er blandt andet det tyske indeks, der er hårdest ramt i Europa. Men de sidste par dages negative pres på aktiemarkederne har også ramt det franske indeks, mens det spanske indeks holder sig lige indtil torsdag, hvor også det tabte pusten.

Der har i denne uge været fokus på de danske høreapparatsproducenter, der har været på messe i Hannover i denne uge. GN Store Nord har oplevet en pæn rebound i aktien og handles nu i kursniveauet omkring 135 mod 125 for bare et par dage siden. Endvidere har MACD og Momentum etableret bundformation på ugebasis. Den samme positive tendens har Momentum på månedsniveauet. Bryder kursen igennem 135, er næste modstand er ved 155.

William Demant Holding er derimod faldet yderligere i ugen, der er gået og handles nu i niveauet 420. Man skal tilbage til november 2011 for at finde William Demant i det kursniveau. Faldet i aktien har sendt RSI ned i det oversolgte niveau på ugebasis. GN Store Nord ser teknisk mest interessant ud af de to selskaber. Ejer selv aktier i GN Store Nord.

I Rusland overvejer man at åbne op for salget af øl i kioskerne igen, efter man tidligere har indført en række restriktioner. Det giver et håb om et øget salg af øl på det russiske marked, hvilket vil gavne Carlsberg.

Vestas har fået endnu flere øretæver i ugen, der er gået, og det skyldes blandt andet det store udbud af olie, der også er med til at trykke prisen på det sorte guld. Vestas-aktien har tabt 43 pct. på 4 måneder og handles nu i niveauet fra årets begyndelse. Er det svenske redningshold kørt fast? Ledelsen og bestyrelsen består hovedsageligt af svenske industrifolk og de mangler stadig at bevise, at de kan andet end rydde op. Aktien er uinteressant på niveauet.

Den kommende uge byder på rigtigt mange regnskaber på det nordiske marked. I Danmark er det fortsat lidt stille. Onsdag kommer Chr. Hansen, Grønlandsbanken, Ringkjøbing Landbobank og Expedit. Torsdag kommer Novozymes, OW Bunker, Össur samt Glunz & Jensen. Fredag lukker med Rella Holding.

Traditionen tro er Chr. Hansen faldet op til præsentation af kvartalsregnskabet på onsdag. Sidst blev blandt andet naturfarve-divisionen ramt af en kundes afgang. Endvidere ville Chr. Hansen fokusere mere på Asien, og det er et par af de punkter, man skal holde øje med i det kommende regnskab.

Chr. Hansen er faldet tilbage til støtteniveauet omkring 200, som tilbage i oktober/november var et støtteniveau i den stigende trend. Niveauet skal gerne holde, for ellers er næste støtteniveau nede ved 190. Faldet har sendt RSI ned i det oversolgte niveau. Teknisk ser aktien ikke interessant ud, før den har passeret 215.

OW Bunker er faldet så meget, at aktien er blevet interessant. Kurserne er mere end halveret på få måneder. Der er flere ”gap” i kursen. Er man spekulant, bør man samle op på niveauet.

 

C200

C20 har tabt 100 point 11 dage og har nu etableret et salgssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Faldet har trukket ned i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er nede i det oversolgte niveau på ugebasis for første gang siden sommeren 2013. Den faldende tendens i MACD betyder, at modellen har etableret nye lavere bunde og toppe siden marts i år.

Markedet er faldet tilbage til 670, som også var et støtteniveau i april, da markedet faldt tilbage. Momentum på månedsniveauet har været i en faldende tendens siden slutningen af februar. Markedet har taget sig en pæn korrektion, men det virker også, som om at det har været nok. Man bør fortsat vente med at samle op i aktiemarkedet.

DK Portefølje

Beholder aktieporteføljen, da der er en mulig rebound på vej. Alle er under stop-loss, så vi kører med forhøjet risiko i øjeblikket.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 30,60 38 30 -2% -6%
Carlsberg 140905 531,00 494,00 580 508 -7% -6%
Chr. Hansen 131011 193,00 211,00 275 225 9% 23%
Coloplast 120111 169,50 458,00 512 460 170% 73%
GN Store Nord 140724 145,20 131,50 165 137 -9% -6%
H. Lundbeck 140924 129,80 118,70 145 125 -9% -9%
Novo Nordisk 140131 216,50 255,00 295 265 18% 8%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 438,90 490 420 196% 28%
Solgt
DSV 140228 171,60 153,00 190 165 -11% -1%
Vestas 130508 60,16 203,00 320 289 237% 29%
SimCorp 140620 189,00 160,00 224 182 -15% -1%
Pandora (½) 130227 148,35 372,90 420 390 151% 33%
Lundbeck 140611 117,06 143,00 22% 25%

Nordisk portefølje

Det er samme situation i den nordiske portefølje.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 299,5 325 295 53% -3%
Cloetta 120111 16,00 19,8 25 19 24% 73%
Grieg Seafood 140926 26,90 25,1 32 25 -7% -9%
Haldex 140815 91,00 80,75 102 84 -11% -1%
Meda 140926 102,00 93,10 120 94 -9% -9%
Oriflame 140905 139,80 105,9 160 135 -24% -6%
Solgt
B&B Tools 140523 126,75 128,0 180 145 1% -1%
Holmen 140613 9,62 9,00 12 9 -6% 4%
Deep Sea Supply 130828 120,00 213 235 215 78% 27%
ICA Gruppen 140321 220,00 235,5 280* 245 7% 6%
Betsson 526,43 625,5 700 640 19% 20%

Stadig gode tal fra USA

Antallet af nytilmeldte ledige fortsætter med at falde og er nu det laveste i 14 år. Det indikerer, at faldet har været en overreaktion, men man kan ikke gå imod markedstendensen.

Endvidere viste industriproduktionen og kapacitetsudnyttelsen torsdag en stigende tendens, hvilket gav de amerikanske markeder en positiv medvind.

Den kommende uge byder på en række interessante regnskaber, blandt andet Apple, IBM, Microsoft, Coca-cola samt Procter & Gamble.

Dow Jones er ramt af den faldende tendens og har testet niveauet 16.000. Der er en top i niveauet 16.000 tilbage fra november og 16.000 er igen et støtteniveau i april i den stigende tendens. RSI er faldet tilbage til det oversolgte niveau på ugebasis. Bliver der etableret en rebound i RSI, har modellen etableret en dobbelt bund, som man så det i år i februar og april. Bliver støtteniveauet omkring 16.000 brudt, er næste støtteniveau ved 15.500. Signalmodellerne er i salg på ugebasis. En konsolidering omkring 16.000 er nødvendig.

 

DOW68

S&P 500 har ramt støtteniveauet 1850, der også var et vigtigt punkt tilbage i april i år. Faldet har betydet, at de to signalmodeller, der er på min radar Bollingerkanalen og Parabolic begge gik i salg i sidste uge. Faldet har trukket RSI ned i det oversolgte niveau på ugebasis. Momentum har været faldende siden midten af 2013 på månedsniveauet. De glidende gennemsnit etablerer i løbet af et par uger et ”Death Cross” i takt med den faldende tendens, man ser i indekset. Bryder kursen igennem 1850, er næste støtteniveau ved 1775.

 

500RSI1

Nasdaq er faldet hele vejen tilbage til støtteniveauet for april på omkring 4100. Faldet har trukket RSI godt ned på ugebasis, så modellen nu er i det oversolgte niveau. Salgssignalet er etableret i sidste uge i signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic. Hastigheden er gået ud af Momentum både på uge- og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau efter 4100 er 4000 og så 3800.

Strategi: Sælg de svageste amerikanske aktier.

Nikkei er trukket ned af den faldende tendens

Faldet i Nikkei har givet et salgssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit er blevet brudt. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og Momentum falder, mens RSI har etableret en stigende tendens. RSI er i neutral zone ved 50. Momentum på månedsniveauet har etableret en stigende tendens, hvilket giver en positiv indikation om yderligere vækst.
Strategi: Hold.

 

JAPANBOL

OMX S30 er faldet tilbage og handles i niveauet 1280. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er i salg for anden uge i træk. Faldet har trukket RSI ned i det oversolgte niveau, hvor modellen har etableret en bundformation og er begyndt at stige. Niveauet 1250 har tidligere været et modstandsniveau i den stigende trend tilbage i 2013, hvor indekset testede det niveau to gange: først i maj/juni og så i august og september.

 

S30113

Nærmeste modstandsniveau er ved 1300 og herefter i niveauet 1350. På dagsniveauet skal Bollingerkanalen igennem 1320, før der bliver etableret et nyt købssignal.
Strategi: Ændre til afvent udviklingen.

 

HOLM2

Holmen har etableret en bundformation i niveauet 210 og har etableret et købssignal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit er blevet brudt på dagsniveauet og det nærmeste modstandsniveau er ved 225. Den positive tendens på dagsniveauet har fået de tre indikationsmodeller Momentum, MACD og RSI til at stige på ugebasis. RSI er fortsat i det oversolgte niveau, så der er lagt op til en rebound. Næste modstandsniveau er ved 235 efter 225, endvidere er der ”gap” i niveauet 228,1-229,4. For den spekulative investor anbefales der køb på niveauet – den tages ikke med i porteføljen, da tendensen i indekset fortsat er presset.

 

DAX304

Frankfurt, Dax 30 har været i frit fald. Det tyske indeks har ikke fuldført sin skulder-hoved-skulder formation, for så skulle indekset have været i 8100. Der er også et støtteniveau ved 8400, der var et gammelt modstandsniveau i den stigende tendens tilbage i maj og juli 2012. RSI har ramt 10 på dagsniveauet, hvilket indikerer at en rebound er indenfor rækkevidde. RSI har etableret en stigende tendens og den seneste bund er højere end den foregående, hvilket giver en positiv indikation.
Strategi: Afvent udviklingen.

Novozymes: Rammer den lave oliepris indtjeningen?

Den faldende oliepris gør, at efterspørgselen på ethanol er faldet, så det vil påvirke omsætningen i bioenergi-segmentet i Novozymes. Men samtidig er dollaren steget, hvilket kan trække lidt op, men det fremgår ikke helt klart af det seneste kvartalsregnskab hvad dollar er optaget til i Novozymes’ forventninger. I forbindelse med kvartalsresultatet opjusterede man forventningerne fra en vækst i det primære resultat på 8-10 pct. til nu 9-11 pct.

Der var fremgang i følgende segmenter: vaskemidler, føde- og drikkevarer, bioenergi samt teknisk og farma. Eneste område der havde nedgang var landbrug og foder.

Geografisk var den største vækst i Latin- og Nordamerika på henholdsvis 18 og 11 pct., mens Asien havde den svageste fremgang på 2 pct.

 

ZYMES4

Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden august, hvor aktien toppede i 280 og i dag handles aktien i 230. Faldet har sendt RSI ned under 20 på ugebasis, men der er endnu ikke etableret en bund i modellen. Der er en faldende tendens i MACD på ugebasis, og det samme gør sig gældende for Momentum på uge- og månedsniveauet. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Death Cross” i september. Niveauet omkring 220 var også et modstandsniveau tilbage i november. Aktien skal bryde niveauet 240 på dagsniveauet, før trenden er ændret og på ugebasis skal niveauet 250 brydes, før trenden er ændret

OW Bunker i frit fald

OW Bunker måtte nedjustere grundet udviklingen i olieprisen, der er faldet hurtigt den seneste tid. Meget indikerer, at man ikke har afdækket sit lager og skibsbrændstoftransaktioner godt nok. Endvidere har prisen på dollaren flyttet sig, hvilket også har påvirket casen. OW Bunker forventer fortsat at kunne forøge sin volume med ca. 10 pct. i forhold til sidste år.

 

OW2

Teknisk er OW Bunker-aktien faldet tilbage grundet nedjusteringen den 7. oktober. Aktien gik fra 138 og ned til 81,5. Faldet har sendt RSI ned under 4 på ugebasis. Alle modeller både på dags- og ugeniveauet er i salg. Kursen skal igennem 105, før der bliver etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet.Et køb af OW Bunker på niveauet er for den spekulative investor.  

Laveste obligationsrente i mands minde

Spanien kunne ikke afsætte den forventede mængde obligationer torsdag formiddag. Det er første gang siden sommeren 2012, at det ikke er lykkedes og er et skidt tegn på, at investorerne trækker sig. Det fik da også det spanske indeks til at falde med 3 pct. Det spanske indeks har ellers holdt stand den seneste tid.

Den 10-årige danske rente blev torsdag handlet under 1,1 og det er første gang siden december 2012, at renten er i det niveau. Rente, er i år faldet med 48,7 pct.

Guldprisen er steget grundet den øgede uro og er kommet op i niveauet 1240 og handles her til formiddag i niveauet 1236. Stigningen har etableret en bund i MACD og Momentum på ugebasis og kunne indikere, at prisen i løbet af vinteren kunne komme op i niveauet 1300. Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet.

 

KOBBER10

Metalmarkedet er faldet tilbage oven på de urolige aktiemarkeder. Kobber, zink, tin og bly er alle faldet tilbage på ugebasis. De handles alle samme 100 point lavere end sidste uge. Aluminium er også faldet tilbage og har etableret en faldende trendkanal på ugebasis.

Robusta Coffee Future holder niveauet fra sidste uge omkring 2150-2200. Der er fortsat en positiv tendens i MACD på ugebasis, mens Momentum falder tilbage på både uge- og månedsbasis. Det indikerer et tilbagefald i kaffeprisen i den kommende tid.

 

BENT

Brent Crude Futures har ramt 85 for første gang siden 2010. Dengang blev olien handlet op to gange i det niveau og sluttede i 2010. Faldet har trukket RSI ned under 10 for første gang 2012. Momentum er faldende på uge- og månedsniveauet. Næste støtteniveu er ved 80.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.