SAS er ved at bryde ud af den vandrette formation, som nu har stået på siden begyndelsen af november, hvor aktien har bevæget sig vandret i niveauet 10,5-11,5, men denne uges test af niveauet 12 indikerer, at aktien er på vej ud af den faldende tendens. Stigningen har ændret signalet i Bollingerkanalen fra salg til køb i denne uge, hvis kursen holder sig oppe ved 12. Parabolic er fortsat i salg og kalder på et brud af niveauet 12, før der bliver etableret et købssignal.

Den stigende tendens i den seneste tid trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket bekræfter den positive tendens.

Momentum på niveauet stiger og bryder den faldende tendens. Aktien tages med i porteføljen.
Første modstandsniveau er ved 14 og herefter er næste ved 17.5. Der er støtte ved niveauet 11 og 10.5. Køber aktien til porteføljen.