BørsUdsigten: Klog Udmelding fra Fed! Salgssignaler!
Asien noteres lavere med fald på mellem 0,3 pct. og 2,1 pct. nu til morgen, fredag. Så mangler vi blot at Kina får afsluttet deres Nytårsfestligheder. Forhåbentlig har de ikke for mange tømmermænd, når de er med i markedet fra på mandag.
De europæiske aktier ses åbne med uforandret plus / minus 0,1 pct., når vi lægger de europæiske aktiefutures til grund.
Wall Street ses åbne med fald på mellem 0,4 pct. og 0,5 pct., såfremt der blev åbnet nu til morgen.
C20 indekset ses åbne uforandret til lidt lavere nu til morgen, fredag.
Regnskaber
Fredag den 8. februar offentliggør Rockwool regnskab for Q4, og Chemometec Q2
Fed
BørsUdsigten skrev i går, torsdag:
BørsUdsigten noterer, at tidligere centralbankchef Janet Yellen kommer med en udmelding om, at den næste renteændring meget vel kunne være ned!
Årsagen skulle angiveligt være, at den globale tilvækst er faldende og vil indvirke på amerikansk økonomi.
Det underbygger BørsUdsigten’s vurdering om at USA allerede er i recession. Endelig bekræftelse fås først om et år, når statistikken og definitionerne er opregnet.
Er udtalelserne orkestreret af Fed?
I dag, fredag er nationalbankchef James Bullard (stemmeret i Fed) ude i et ærinde, hvor han kommer med en udmelding om at Fed skal være mere lempelig med tilbagerulningen af QE, og slankning af balancen.
BørsUdsigten synes det er en rigtig god ide
Samtidig udtaler han, at rentestigningerne ikke bør komme, som på en snor. Det indikerer, at der ikke kommer flere rentestigninger i pengemarkedet. I øvrigt ligger den femårige statsgæld fortsat indenfor Fed’s renteinterval mellem 2,25-2,50 med en rente på 2,45 niveauet.
Det understøtter BørsUdsigten’s vurdering om, at USA allerede nu befinder sig i en recession. Om BørsUdsigten har ret får vi først svar på om 1 års tid når statistikken (historieskrivningen) kan konstatere om det var tilfældet.
I øvrigt bliver der ikke noget møde mellem Xi og Trump inden “våbenhvilen” i handelskonflikten løber ud den 1. marts. Det kan være en undskyldning til at forlænge våbenhvilen.
S&P500 Strategi og Vurdering
S&P500 faldt med 0,9 pct. (25,56 point) til indeks 2.706,05.
Ser BørsUdsigten på dagschartet, blev optrend en brud, og der blev udløst et tertiært / sekundært salgssignal ved bruddet af 2.720 niveauet.
BørsUdsigten vurderer fortsat, at bruddet af 2.670 niveauet indikerede yderligere stigninger, og en test af de gamle toppe i 2.800 – 20 niveauet, og efterfølgende 2.940 niveauet. BørsUdsigten’s målzone i 3.000 niveauet er muligvis tættere på, end vi hidtil har troet.
Det betyder, at men skal være klar til, at købe på tilbageslaget (Brud af den faldende trendlinie).
Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 2.720 niveauet (købt i 2.510 niveauet). Genkøb ved brud af 2.740 niveauet (indtil toplinien er bekræftet). BørsUdsigten har lukket en short ved bruddet af 2510 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.720 niveauet (købt i 2.510 niveauet). Genkøb ved brud af 2.740 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)
For USD/DKK se nedenfor i et separat afsnit.
S&P500: Dagschart
OMXC20 – Strategi og Vurdering
C20 indekset lukkede med et fald på 0,4 pct. (3,61 point) i 953,16.
Der er fortsat tale om en accelererende tertiær optrend. Brud af 953 niveauet (Testes NU) vil betyde udløsning af et salgssignal, og mindst en opbremsning af accelerationen.
BørsUdsigten fik et stærkt købesignal ved bruddet af 938-40 niveauet. Der er en god mulighed for en test af de gamle modstand nu støtte i 940 niveauet – Og det kom der i går, mandag. Kommer der et tilbagefald, vurderer BørsUdsigten, at man kan benytte lejligheden til køb!
Ser BørsUdsigten efter bruddet i 940 niveauet af den 4 måneder gamle base på dagschartet vil næste test være 1.000 og efterfølgende 1.033 niveauet.
Tertiært (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 922 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 953 niveauet. Der åbnes short ved brud af 940 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 939 niveauet. Stop loss ved brud af 930 niveauet (bekræftet). Ny short åbnes ved brud af 930 niveauet. Strategi: Køb
OMXC20: Dagschart
DAX30 – Strategi og Vurdering
DAX30 lukkede fredag med et fald på 2,7 pct. (303 point) i 11.022.
Hvis “døden skal have en årsag”, så var det ECB, der nedjusterede vækstforventningerne med 0,6 pct. til 1,3 pct. i år.
Ser BørsUdsigten på DAX30 blev der udløst tertiært / sekundært salgssignal ved bruddet af 11.150 niveauet. Der er tale om en lavere bund, hvilket indikerer mindst en opbremsning, og muligvis starten på en ny nedtrend.
Indtil videre er der tale om en sidelæns konsolidering, med en bundlinie i 11.000 niveauet og en toplinie i 11.360 niveauet.
Der er indtil videre tale om en invers SHS chartformation, og vil indikere en test af 11.500-600 niveauet. For en ny og evt større SHS formation.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 11.150 niveauet. Genkøb ved brud af 11.360 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 11.150 niveauet (10.500 niveauet). Genkøb ved brud af 11.370 niveauet. Strategi: Køb
DAX30: Dagschart
OMXS30 – Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S30 minus 1,4 pct. (21,87 point) i indeks 1.529,28 er den accelererende optrend blevet brudt, hvilket indikerer mindst en konsolidering.
BørsUdsigten ser fortsat en mulig større invers SHS formation, såfremt 1.540-60 niveauet brydes. Det vil give en målzone i 1.700-25 niveauet. Der blev udløst et pænt købesignal, efter bruddet af modstandsniveauet i 1.500 niveauet.
Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.540 niveauet (købt i 1.479 niveauet). Genkøb ved brud af 1.553 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten fået udløst købesignal ved bruddet af 1.438 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.527 niveauet (Testes NU). Strategi: Køb
OMXS30: Dagschart
USD/DKK – Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK krydset (6,58) er der tale om en sekundær kileformation og en tertiær rebound op mod den faldende trend. Ved brud af 6,61 niveauet er der tale om en trendændring.
Brud af 6,60 niveauet og efterfølgende 6,61 niveauet og 6,65 niveauet vil udløse nogle stærke meget stærke købesignaler. BørsUdsigten vil i givet fald se en målzone i 7,00-7,20 niveauet i løbet af de næste 12 mdr.
Spekulativt / Tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang positionved bruddet af 6,52 niveauet. (solgt i 6,555 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 6,56 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten solgt (udløst stop loss) ved bruddet af 6,55 niveauet. Genkøb ved brud af 6,61 niveauet. Strategi: Sælg
USD/DKK: Dagschart
Chart: Investing.com
BørsUdsigten Ny Form
BørsUdsigten er lidt anderledes end den BørsUdsigt der har været udgivet tidligere.
Det er dog ikke den største ændring. Den største ændring er, at de tekniske markedsanlyserne fremover vil være GRATIS. Man skal dog fortsat registre sig og logge ind for at få adgang.
BørsUdsigten har endnu ikke lavet en ny fast form; hvorfor formen kan ændres løbende.
Den gamle “redacteur” vil tilstræbe, at der mindst kommer en vurdering og strategi for C20 indekset, S&P500, og USD/DKK, og måske – hvis tiden taler for – S30/Dax30.
Udsendelsestidspunktet vil være senest 08.30 (ca.) Kommentarer (fundamentale vurderinger) vil komme i den tekniske vurdering. Jeg vil forsøge at adskille kommentarerne evt. ved at bruge kursiv. I må meget gerne sprede budskabet om gratis adgang.
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer.
BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen) – Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet. Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.