BØRSUDSIGTEN: Reversal – midlertidig top? Ro på valutafronten! Ro på Guld! Ro på Olie!
Velkommen
Velkommen til Beta–udgaven af BørsUdsigten’s nye hjemmeside.
Jeg håber læserne vil tage god imod den.
Hjemmesiden er fortsat under udvikling – og jeg hører gerne læsernes ideer og kommentarer.
Med venlig hilsen
Allan Thestrup
Tlf.: 2258 0126 mellem 10:00 og 11:00
C20 indekset lukkede i går, tirsdag med en stigning på 0,3 pct. (2,01 point) i indeks 735,99.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,4 pct. og 1,0 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30).
Wall Street lukkede uforandret fra et fald på 0,2 pct. til en stigning på 0,1 pct. for de tre indeks BørsUdsigten følger.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, tirsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.
BørsUdsigten har åbnet en shortposition ved bruddet af 748 niveauet, der lukkes ved brud af 746 niveauet (nedefra)
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært har BørsUdsigten en sælg strategi.
BørsUdsigten har åbnet en shortposition ved bouncen op imod 743 niveauet. Der afdækkes (stop loss) ved brud af 746 niveauet, hvor positionen vendes (reverse).
Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi køb for C20. Der er købt en lang position ved bruddet af 710 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Der hjemtages avance ved brud af 713 niveauet – og åbnes en modsatrettet position (reverse).
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj. Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Niveau for indeksvurdering: 736.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret, nu til morgen, tirsdag.
I dag rapporterer Sydbank Q3.
Wall Street
Wall Street lukkede lavere, mandag. Der var tale om et uinspireret marked, der afventer et udspil fra FED. Der forventes dog ikke de store markedsmæssige påvirkninger, når rentemeldingen kommer i morgen kl. 19:00 dansk tid. (USA har stadig sommertid). De sidste 15 mia. i QE (opkøb af obligationer) forventes at bortfalde, og rente og likviditet forventes uforandret. Markedet vil naturligvis spørge, hvornår man kan forvente at den korte rente bliver sat op.
Mandag efter børstid offentliggjorde Twitter regnskab. Regnskabet levede fuldt op til markedets forventninger, endda med et omsætning i den høje ende, der kan konverteres til bundlinie. Alligevel faldt aktien med 10 pct. på grund af ledelsen’s skuffende forventninger til fremtiden. Det kan være en købemulighed (hvis man er til den slag aktier) – da vi ved at amerikanske virksomheder hellere vil guide 80 pct. og levere 90 pct. – og så er alle glade. En indtjening på 1 cent pr. aktier er dog ikke imponerende – og der skal ikke meget til at skuffe – når aktien handler til ca. 50 USD pr. aktie, og faldt til ca. 43 USD pr. aktie i eftermarkedet.
I dag, tirsdag skal vi se om Facebook lever op til forventningerne (efter børstid); men også verden største medicinalfirma Pfizer, og Novartis er klar før Wall Streets åbning.
På råvarefronten bliver det spændende at læse, hvad BP har af kommentarer til olieprisfaldene, og Freeport McMoran har nok også noget interessant at sige om udviklingen i mineindustrien.
På makrosiden kommer der tal for varige forbrugsgoder, forbrugertillid, og tal for prisudviklingen i de større byer (Case-Schiller).
Dow Jones lukkede mandag med en stigning på 0,1 pct. (12,53 point) i indeks 16.817,94.
S&P500 lukkede med et fald på 0,2 pct. (2,95 point) i 1.961,63.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,1 pct. (2,22 point) i 4.485,93.
S&P500 – Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.962), ligner det en konsolidering de næste dage. V-formationen indikerer, at alle de nervøse sælgere har solgt, og dermed vil salgspresset ikke være så kraftigt.
Fortsætter den negativ trend, betyder det, at den sandsynligvis vil være mere afdæmpet, såfremt der ikke sker noget helt ekstraordinært.
Efterhånden ligner det mest af alt en (lidt spids) kop det betyder at målzonen i formationen vil ligge i 2.100 niveauet. Modsat viser formationen, at markedet er fokuseret på nedsiden, og dermed en mulig negativ udvikling. Det er normalt i vendeniveauer, at der ikke er eentydighed i tolkningen.
Som sædvanlig ser vi på de trends der ligger i chartet, og handler på chartet og ikke mulige fremtidige udfald – selvom man godt kan have dem i baghovedet, når man positionerer sig for at ligge på forkant.
Tertiært / spekulativt, åbner BørsUdsigten en shortposition ved bruddet af den stigende trendlinie i 1.860 niveauet. – Der afdækkes (stop loss) ved brud af 1.970 niveauet, hvor der købes en lang position (reverse).
Sekundært har BørsUdsigten lukket (taget gevinst) af vores shortposition i 1.945 niveauet. BørsUdsigten køber en position ved brud af den sekundære modstandslinie i 1.970 niveauet.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten en købsstrategi. BørsUdsigten har genkøbt ved bruddet af 1.908 og der tages gevinst ved brud af 1.910 ovenfra.
De korte indikatorer er nået overkøbte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i køb.
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres med et fald på 0,03 pct. i 2,25 pct. Den toårige rente 0,01 pct. lavere i 0,38 pct., og den 30 årige falder med 0,03 til 3,03 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:26 i 5,861 (5,86) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,27 (1,271) for 1 USD. USD/JPY noteres i 107,9 (107,9). EUR/JPY noteres i 137,0 (137,0).
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (5,86), ligger vi fortsat i en positiv tertiær fortsættelsesformation, og sekundært en kileformation.
Skal vi sammenholde de formationer, må vi udlede, at et brud op gennem den faldende trendlinie i 5,88 niveauet, er det mest sandsynlige.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst hjem i 5,88 niveauet (købt 5,83 niveauet). Der genkøbes ved brud af 5,88 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 5,84 niveauet.
Sekundært har BørsUdsigten taget gevinst hjem i 5,85 niveauet (købt i 5,51). Der købes ved brud af 5,90 niveauet, og der åbnes en shortposition ved brud af 5,80 niveauet.
De korte indikatorer underbygger en stigende USD..
Signalmodellerne ligger i sælg, bortset fra et køb i MacD, der underbygger et brud af toplinien.
Guld
Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.228 (1.231) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Ser BørsUdsigten på timechartet er der taget gevinst ved bruddet af 1.245 niveauet (oppefra). Guldprisen ses at konsolidere sig mellem 1.235 niveauet(bund) og 1.245 niveauet (top). BørsUdsigten følger udbruddets retning og køber ved brud af 1.235 og sælger ved brud af 1.225 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.242 niveauet. Samtidig er åbnet en shortposition ligeledes i 1.242 (reverse). Der hjemtages gevinst ved brud af 1.235 niveauet, og der købes en lang position – hvis, såfremt, i fald.
Sekundært har BørsUdsigten solgt og taget gevinst hjem i 1.240 niveauet (købt i 1.215 niveauet). BørsUdsigten køber ved brud af 1.245 niveauet, og åbner en shortposition ved brud af 1.200 niveauet.
Olie
Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, tirsdag.
Nymex Crude, er senest noteret i 80,64 (81,05) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 85,57 (85,97) USD pr. tønde.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, tirsdag.
Nikkei225 falder med 0,4 pct. (59 point) i indeks 15.330. Hang Seng noteres 1,0 pct. (222 point) højere i 23.365. Kina’s CSI300 noteres 1,6 pct. (38 point) højere i indeks 2.407. Sydkoreas Kospi falder med 0,3 pct. (6 point) i indeks 1.926. Australien ASX200 ned med 0,1 pct. (6 point) i 5.453.
Alle noteringer en god time før lukketid.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (736), ligner det en reversal, med en åbning oppe i 747 niveauet, og et relativt hurtigt fald til 736 niveauet.
Det ligner mindst en opbremsning i den nuværende bevægelse, og en modstand i 740-45 niveauet. Det betyder, at man time sit køb af aktier mere optimalt.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten åbnet en shortposition i 743 niveauet (solgt på en bounce), og positionen afdækkes (stop loss) ved brud af den sekundære faldende trendlinie i 746 niveauet, og der åbnes en reverse (modsatrettet position).
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 748 niveauet. Positionen lukkes ved brud af 743-45 niveauet.
Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der blev genkøbt ved bruddet af 710 niveauet, og der hjemtages gevinst – og åbnes en reverse (short) ved brud af 713 niveauet.
C20: Dagschart
De korte indikatorer er ved at nå overkøbte vendeniveau, hvilket underbygger mindst en konsolidering.
Signalmodellerne ligger i køb.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten