Stille Dage?

BørsUdsigten: Sort Guld og Almindelig Guld! Kobber giver signalet! Stærkt C20!

C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 0,2 pct. (1,32 point) i indeks 760,67.

De europæiske aktiemarkeder lukkede uensartet fra et fald på 0,2 pct. til en stigning på 0,6 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures er ikke så interessant, da Wall Street holder lukket i dag, torsdag p.g.a. Thanksgiving.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.

BørsUdsigten har købt en position (aktier) ved bruddet af 756 niveauet, og stop loss lægges ved 748 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har købt ved bruddet af 750 niveauet. BørsUdsigten hjemtager gevinst (danske aktier) ved brud af 760 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Der tages gevinst ved brud af 724 niveauet.

Strategierne bruges til risikostyring, og balancering af din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko.

Niveau for indeksvurdering: 761.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne uforandret til lidt højere nu til morgen, torsdag.

Der forventes kvartalsregnskaber fra Royal Unibrew, Vestjysk Bank, og ejendomsselskabet Nordicom.

Guld

Den 30. november afholdes der folkeafstemning i Schweiz.

Det giver muligheder i guldmarkedet.

Det skyldes, at der skal stemmes om, hvor store guldreserver Nationalbanken i Schweiz skal have i relation til valutareserven.

For øjeblikket ligger 7 pct. af Schweiz valutareserver i Guld, og der er foreslået at denne skal hæves til 20 pct.

Ideen om at øge guldreserverne er efter BørsUdsigten’s vurdering ikke så tosset endda, hvis man forventer inflation i papirpengene (der er trykt penge for at løse kriserne), så muligheden er overhængende, og det tager tid at lægge beholdningen om.

Selvom Den schweiziske befolkning er relativ konservativ, viser meningsmålingerne, at kun 30 pct. går ind for forslaget.

Skulle forslaget blive gennemført, er der ingen tvivl om, at der er lagt en stor hånd under guldprisen, og den vil sandsynligvis stige. Profetien om at det vil være en god ide, vil blive selvopfyldende.

Et andet land, der ligeledes har købt op i guld, er Rusland. I tredje kvartal har den russiske centralbank købt halvdelen af det guld, som centralbankerne købte nemlig 55 ton ud af 96 ton totalt, hvilket bringer Ruslands køb op på 150 ton.

Se teknisk vurdering nedenfor.

 

OPEC

I dag, torsdag, afholdes der OPEC møde i Wien.

Spørgsmålet er om OPEC vil reducere deres produktion, for at stabilisere prisen på olie eller de vil presse de lande, hvor produktionsomkostningerne er højere, ved at holde kvoterne uforandret.

Efterspørgslen på olie er nogenlunde konstant – med en rimelig forudsigelig vækst – men når produktionen overstiger dette mål, vil det marginale salg presse prisen på olie.

En faldende oliepris sætter ligeledes en negativ spiral i gang, da mange lande er afhængige af deres salg af olie.

Det betyder, at der skal produceres og sælges meget mere olie, for at få de samme indtægter. Så det gør ondt i lande som eksempelvis Nigeria, Venezuela, Rusland og Norge for at nævne nogle.

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

Wall Street holder lukket i dag, torsdag, på grund af Thanksgiving og i morgen, fredag, er der kun åben halv tid.

De fremrykkede tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse skuffede med en stigning på 21 K til 313K.

Salget af nye huse var nogenlunde uforandret, og priserne holder sig stabilt, og antallet af igangværende hushandler faldt en smule. (indgåede handler, hvor betingelserne endnu ikke er blevet opfyldt).

Forbrugertilliden var der forskellige signaler. Bloombergs forventningsindeks steg, hvorimod University of Michigans undersøgelse faldt.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,1 pct. (12,81 point) i indeks 17.827,75.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,3 pct. (5,80 point) i 2.072,83.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,6 pct. (29,07 point) i 4.787,32.

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.073), ligger vi fortsat i en gedigen optrend.

Den nuværende chartformation viser fortsat et langsigtet indexmål i 2.200 niveauet forS&P500 i løbet af de næste 6-9 måneder. Der er tale om et sandsynligt udfald, men der er ikke tale om en objektiv videnskab.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 2.055 niveauet. Take profit (gevinsthjemtagning) ved brud af 2.070 niveauet (oppefra).

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 2.057 niveauet, stop loss indtil videre i 2.042 niveauet.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.934.

RSI9 indikatoren ligger fortsat ekstremt overkøbt – hvilket den har været i en måned. Det er en særdeles sjælden udvikling. Momentumindikatoren er vendt, og brudt ud af sin positive fortsættelsesformation og indikerer yderligere stigninger.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra salgssignaler i vores følsomme MacD model, der dog lægger an til et farveskift.

Ovennævnte vurderinger benyttes til at vægte eksponeringen på de amerikanske aktier.

27SPCH

S&P500: Dagschart

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt 0,01 pct. til 2,24 pct. Den toårige rente uforandret i 0,52 pct., og den 30 årige rente er faldet med 0,01 pct. til 2,95 pct.

Den tyske 10 årige bund noteres 0,02 pct. lavere i 0,73 pct.

Antallet af låneansøgninger til finansiering af bolighandel faldt med 10,0 pct. efter sidste uges stigning på 12 pct. hvorimod refinansiering af gamle lån faldt med 4 pct.

Tallet er negativt i relation til underbygning af den amerikanske økonomi (BNP) på lidt længere sigt. Jo flere ejendomme der skal finansieres, jo mere gang er der i bolighandelen og byggeriet.

Valuta

USD noteres kl. 06:09 i 5,948 (5,966) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,255 (1,247) for 1 USD. USD/JPY noteres i 117,4 (117,8). EUR/JPY noteres i 146,8 (146,9).

USD/DKK Teknisk

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,95), ligger vi fortsat i en sidelæns konsolidering med en toplinie i 6,00 (02) og en bundlinie i 5,92 niveauet.

Tertiært / spekulativt ligger vi i en faldende trend inde i den sideværts konsolidering.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst ved bruddet af 5,98 niveauet, og der er åbnet en ”short” position. Der hjemtages gevinst ved brud af 5,955 niveauet, og der udløses en reverse (modsatrettet position).

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 5,90 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 5,945 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 5,92 niveauet.

De korte indikatorer trækker ned fra neutralt niveau.

Signalmodellerne ligger uensartet. Bollinger og Parabolic modellerne nærmer sig salgsniveau. Der udsendes salgssignal ved brud af 5,92 niveauet.

27USDDKK

USDDKK: Dagschart

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.191 (1.199) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Der ses en konsolidering mellem 1.190 og 1.205 på timehartet. Der udsendes salgssignal ved brud af 1.190 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt en lang position i 1.165 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.190 niveauet (oppefra).

Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 1.180 niveauet. BørsUdsigten lægger stop loss ved brud af 1.180 niveauet oppefra.

 

Kobber

Se BørsUdsigten på dagschartet 6.648 for kobber står vi overfor 2 scenarier.

1) Dobbeltbund, og dermed optur
2) Negativ fortsættelsesformation

Da vi ikke kan gætte på, hvilken formation der vinder, har BørsUdsigten en udbrudsstrategi.

Umiddelbart er det sidstnævnte scenarium mest sandsynligt.

BørsUdsigten sælger tertiært / spekulativt ved brud af 6.620 niveauet evt. short. Og køber ved brud af 6.720 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten sælg, og der købes ved brud af den faldende trendlinie fra ultimo juli i 6.740 niveauet.

De korte indikatorer ligger neutralt med pil ned.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb.

Kommer der et salgssignal i kobber er det et udtryk for at verdensøkonomien ikke har det for godt i reale termer.

27COPPER

Kobber: Dagschart.
Olie

Olieprisen noteres lavere til morgen, torsdag.

WTI, er senest noteret i 72,72 (74,13) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 76,49 (78,41) USD pr. tønde.

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.

Nikkei225 falder med 0,9 pct. (135 point) i indeks 17.249. Hang Seng noteres ned med 0,5 pct. (126 point) i indeks 23.986. Kina’s CSI300 stiger med 0,1 pct. (3 point) i indeks 2.726. Sydkoreas Kospi stiger med 0,1 pct. (9 point) i indeks 1.982. Australien ASX200 op med 0,1 pct. (5 point) i 5.401.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (761), ser det teknisk rigtig godt ud for de danske aktier repræsenteret ved C20 indekset, specielt hvis 760-65 niveauet

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt den lange position ved bruddet af 750 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 760 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt i 756 niveauet. Stop loss lægges ved brud af den sekundært stigende trendlinie i 748 niveauet.

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten køb af danske aktier. Der hjemtages gevinst ved et brud af 724 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

27C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer er nået overkøbt niveau, og momentumindikatoren er ved at nå vendeniveau.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan ThestrupBørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj!

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

‘Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.

Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.
Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer med sin årelange erfaring en analyse hver morgen, som kigger på markedernes udvikling og signaler.