BørsUdsigten: Det blev til dagens STORE regnskaber (- og Fed (;-D)!!
Asien noteres uensartet fra et fald på 0,4 pct. til en stigning på 1,1 pct. nu til morgen, onsdag.
De europæiske aktier ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,5 pct., når vi lægger de europæiske aktiefutures til grund.
Wall Street ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,5 pct., såfremt der blev åbnet nu til morgen.
C20 indekset ses åbne højere nu til morgen, onsdag
Regnskaber
Torsdag den 31, januar, regnskab fra Ørsted og FLSmidth og Q1 fra Gabriel og AMBU
Fredag den 1. februar, regnskaber fra Danske Bank og Novo Nordisk
Tirsdag den 5. februar regnskaber fra Pandora, Lundbeck, Gyldendal og Skjern Bank. Q1 resultat fra Coloplast.
Udvalgte Amerikanske regnskaber:
I går, Onsdag: Microsoft, Facebook, Alibaba, Visa, Tesla, Boeing, og McDonalds. Torsdag: Amazon, UPS, og General Electric. Fredag: Exxon Mobil, Chevron, og Deutsche Bank. Mandag: Alphabet (Google)
- Og det blev store regnskaber – Facebook steg med 11,5 pct. udover stigningen i den ordinære notering med 4,3 pct. Microsoft faldt 2,3 pct i eftermarkedet. Alibaba steg med 6,3 pct. i den ordinære notering (offentliggjort før Børs). Visa faldt med 1,6 pct. i eftermarkedet, og Tesla faldt 4,8 pct. i eftermarkedet.
Der er rygter om, at Fed vil lempe deres tilbagerulning (slankning af balancen), hvorimod der ikke er forventning om en renteændring.
- Og det skete: Jerome Powell holder renten i ro – og er er klar til at der sker en langsommere tilbagerulning af QE efter omstændighederne – og de er egentlig til stede. BørsUdsigten vurderer, at USA p.t. er tæt på eller allerede ligger i en recession – men det får vi først at vide om et års tid (;-D). Indtil da er det gætterier.
Officiel Jobrapport fra USA fredag, og den bliver sandsynligvis OK. BørsUdsigten vurderer, at vi ikke kommer meget længere ned, da der er tale om en ekstrem lav strukturel arbejdsløshed.
- Og så mangler vi lige lidt godt ny fra handelsforhandlingerne.
BørsUdsigten vurderer, dog at fronterne skal trækkes endnu kraftigere op – ligesom i de danske overenskomstforhandlinger. Der skal “teatertorden” til for at begge parter kan komme ud af forhandlingerne med “æren” i behold.
BørsUdsigten noterer at låneansøgningerne fortsætter med at falde på trods af at den 30årige realkreditobligation er faldet fra 5,17 pct. til 4,76 pct. Denne tendens understøtter BørsUdsigten’s recessionsscenarium.
S&P500 Strategi og Vurdering
S&P500 steg med 1,6 pct. (41,05 point) til indeks 2.681,05.
Ser BørsUdsigten på dagschartet er der tale om udbrud af en base / sidelæns konsolidering. Bruddet er op, og det udløser et rent købesignal ved bruddet af 2.670 niveauet – Og bruddet SKAL følges. Oftest ser vi en test af den gamle modstand i før vi forventer yderligere stigninger.
BørsUdsigten skrev mandag:
Mandag blev bundlinien i 2.630 niveauet testet for alvor; men afviste. Der var tale om hårde vilkår med skuffende regnskaber.
BørsUdsigten vurderede tirsdag, at onsdag igen kan blive vendedag, såfremt der blæser positive vinde fra meget store regnskaber, og en lettelse af QE.
Noget tyder på, at det bliver tilfældet.
Der kan fortsat være tale Reliefrally / Bear Market Rally – men det er skudt længere ud i fremtiden.
Modsat vil et brud af 2.670 niveauet indikere yderligere stigninger, en test af de gamle toppe i 2.800 niveauet, og efterfølgende 2.940 niveauet.
BørsUdsigten’s målzone i 3.000 niveauet er muligvis tættere på, end vi hidtil har troet.
Tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.510 niveauet (solgt i 2.735 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 2.660 niveauet. BørsUdsigten har lukket en short ved bruddet af 2510 niveauet. Åbning af nu short ved brud af 2.630. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 2.510 niveauet (solgt i 2.610 niveauet). Stop loss ved brud af 2.630 niveauet. Strategi: Køb
BørsUdsigten noterer fortsat vendesignal i USD (tertiært salgssignal). Vendesignalet (svækkelsen af USD) kan skyldes forventning om lempelse af tilbagerulningen af QE.
BørsUdsigten noterer, at USD faldt (som ventet) efter Fed’s rentemelding.
For USD/DKK se under separat afsnit.
S&P500: Dagschart
OMXC20 – Strategi og Vurdering
C20 indekset lukkede med en stigning på 0,5 pct. (4,48 point) i 928,97.
Der blev udløst et spekulativt købesignal ved bruddet af 922 niveauet. Dermed er der en ny højere bund, og for at udløse et stærkt sekundært købesignal og en tertiær trend – et brud af 940 niveauet. BørsUdsigten vurderer, at en test af 940 niveauet vil ske i dag, torsdag eller senest i morgen, fredag.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 afviste toplinien i 938-40 niveauet. Brud af 940 niveauet vil betyde slutningen på en 4 måneder lang sidelæns konsolidering. Bekræftet brud af 938-40 niveauet SKAL følges op med KØB! Bundlinien i basen ligger i 873 niveauet. Brud af dette niveau SKAL følges op med sekundært Salg.
Tertiært (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 922 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 924 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 910 niveauet. Der genkøbes ved brud af 938-40 niveauet (bekræftet). Ny short åbnes ved brud af 873 niveauet. Strategi: Sælg
OMXC20: Dagschart
DAX30 – Strategi og Vurdering
DAX30 lukkede onsdag med et fald på 0,3 pct. (37 point) i 11.182.
Ser BørsUdsigten på DAX30 ligger vi i en sekundær optrend. Der udløses salgssignal trendfølgende ved brud af den tertiært / sekundære stigende trend i 11.190 niveauet. Gappet blev lukket, så BørsUdsigten ser en positiv fortsættelsesformation Der bekræftes ved brud af 11.235 niveauet.
Der er tale om en invers SHS chartformation, og vil indikere en test af 11.500-600 niveauet. For en ny og evt større SHS formation. BørsUdsigten vil acceptere en test af 11.000 niveauet på nedsiden.
BørsUdsigten noterer, at vi stadig befinder os i et krydsfelt, med mange modstridende signaler – så alt kan ske herfra.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 11.000 niveauet. hjemtagelse af gevinst ved brud af 11.190 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 10.500 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 11.060 niveauet. Strategi: Køb
DAX30: Dagschart
OMXS30 – Strategi og Vurdering
Ser vi på dagschartet for S30 plus 0,5 pct. (6,78 point) i indeks 1.510, signalerer vores candlelight køb, så yderligere stigninger i S30 må forventes. Der der tale om en mulig større invers SHS formation, såfremt 1.540-60 niveauet brydes. På den korte bane er der også ved at blive dannet en invers SHS formation. Der blev udløst et spekulativt købesignal ved bruddet af 1.479 niveauet.
Der er udløst et pænt købesignal, efter bruddet af modstandsniveauet i 1.500 niveauet.
Tertiært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 1.479 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.500 niveauet. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten fået udløst købesignal ved bruddet af 1.438 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.495 niveauet. Strategi: Køb
OMXS30: Dagschart
USD/DKK – Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK krydset (6,493) er den sekundære nedtrend med en toplinie i 6,5875 blevet brudt. Det betyder mindst en opbremsning i den stigende trend. Tertiært / spekulativt blev der udløst salgssignal ved bruddet af de horisontale støtte i 6,575 niveauet.
Brud af 6,61 niveauet og efterfølgende 6,65 niveauet vil udløse nogle stærke meget stærke købesignaler. BørsUdsigten vil i givet fald se en målzone i 7,00-7,20 niveauet i løbet af de næste 12 mdr.
Den fundamentale forudsætning (præmis) er dog at Fed bibeholder slankningen af balancen (tilbagerulning af QE). Det er der dog ikke meget der tyder på når vi ser kursudviklingen på USD.
Den fundamentale forudsætning holdt ikke, da Fed annoncerede en lettere tilbagerulning af QE, hvorfor vi ser et yederligere fald i USD.
Spekulativt / Tertiært har BørsUdsigten solgt (udløst stop) af en lang positionved bruddet af 6,555 niveauet. (købt i 6,575 niveauet). Genkøb ved brud af 6,52 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten solgt (udløst stop loss) ved bruddet af 6,55 niveauet. (købt i 6,5875 niveauet) Genkøb ved brud af 6,61 niveauet. Strategi: Sælg
USD/DKK: Dagschart
Chart: Investing.com
BørsUdsigten Ny Form
BørsUdsigten er lidt anderledes end den BørsUdsigt der har været udgivet tidligere.
Det er dog ikke den største ændring. Den største ændring er, at de tekniske markedsanlyserne fremover vil være GRATIS. Man skal dog fortsat registre sig og logge ind for at få adgang.
BørsUdsigten har endnu ikke lavet en ny fast form; hvorfor formen kan ændres løbende.
BørsUdsigten skal i en periode genopfinde sig selv.
Den gamle “redacteur” vil tilstræbe, at der mindst kommer en vurdering og strategi for C20 indekset, S&P500, og USD/DKK, og hvis tiden taler for S30/Dax30.
Udsendelsestidspunktet vil være senest 08.30 (ca.) Kommentarer (fundamentale vurderinger) vil komme i den tekniske vurdering. Jeg vil forsøge at adskille kommentarerne evt. ved at bruge kursiv. I må meget gerne sprede budskabet om gratis adgang.
Abonnementer, vil forudbetalinger blive refunderet forholdsmæssig med skærringsdato 1. januar 2019.
Refundering sker ved fremsendelse til allan@borsudsigten.dk vedhæftet seneste betalte faktura – samt kontonummer (overførsel).
BørsUdsigten registrer ikke kontooplysninger. Refusionskrav mod BørsUdsigten skal være os i hænde senest den 31. januar 2019.
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer.
BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet. Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.