Skal vi op nu?

Mandag blev en grøn dag med stigning over en bred kam. Der var fokus på NKT som steg mere end 4 pct. NKT – aktiekursen ser ud til at havde fundet en bund i niveauet 320-340. Der er salgssignal på både dags- og ugeniveauet. RSI har ramt 30 og MACD er under middelværdien 0. Momentum er ligeledes i en faldende tendens. Støtteniveauet på 320 skal holde og ellers skal kursen en tur i 300. Afvent udviklingen.

Tirsdag var der igen fokus på de danske shipping-aktier D/S Norden og Torm som begge steg med over 4 pct. De ligger begge i en stigende tendens på ugebasis. Det norske finanshus har hævet kursmålet på D/S Norden til 574 fra 433. Vi fastholder D/S Norden i porteføljen med kursmål 525 i første omgang. RSI er i 63 og MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er i 520, mens der er støtte i niveauet 450.

Ambu kunne tirsdag meddele markedet, at man havde fået godkendt sit bronkoskop af de europæiske myndigheder. Teknisk holder det lange glidende gennemsnit på 24 uger stadig som en støttelinie i niveauet 95. RSI er faldet tilbage til niveauet 45 og der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis. Genkøb ved brud af niveauet 105 og ellers afvent udviklingen.

Onsdag var der fokus på GN Store Nord, da JPMorgan ser en positiv tendens i selskabets høreapparatdivision GN Hearing. Banken har et kursmål der hedder 248 mod den nuværende kurs på 150. Teknisk ser det ud til, at støtteniveauet 140 holder og Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 er blevet brudt nedefra og holder den positive tendens, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har ramt 43. MACD er fortsat i en faldende tendens og under middelværdien 0 på ugebasis. Momentum er i faldende  tendens og har været det siden januar. Aktien ser ikke teknisk interessant ud, men fundamentalt skal der ske noget, så vil man gamble, er der en mulighed.

Torsdag var der fokus på Vestas som har landet en stor brasiliansk ordre på 1,3 GW. Teknisk bevæger Vestas sig vandret i niveauet 185-210 og det har stået på siden begyndelsen af december.
Den vandrette formation betyder, at signalerne står og skifter mellem køb og salg på dagsniveauet. Bollingerkanalen er netop lige gået i køb og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross på dagsniveauet i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis er der fortsat salg i Bollingerkanalen, mens der fortsat er købssignal i kursgrafen, da den etablerede et Golden Cross til december.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en stigende tendens og har ramt 48. Momentum er i en faldende tendens og det samme er MACD som er under middelværdien på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 185 og herefter i niveauet 155-160. Aktien er på kandidatbænken.

I den kommende uge er der kun regnskab fra Scandinavian Brake Systems.

C25-indeksets holder fast i det ny købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et nyt købssignal og købssignalet fra december fastholdes i de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Der er blevet etableret et Golden Cross i december.
Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget og har ramt 60. Momentum er fortsat i en faldende tendens og under det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD har etableret en bundformation og er over middelværdien på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 1800 og herefter i niveauet 1900, mens der er støtte i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1650. Det indikerer, at man kan øge sin eksponering i det danske marked.
Vi har anbefalet køb af Royal Unibrew i denne uge.

Prøv Vikingen mini gratis i 14 dage 
Få et teknisk overblik med analysesystemet Vikingen Mini. Har du lyst til at prøve kræfter med teknisk analyse og se om det også kan hjælpe dig med at overvåge markedet og markedsudviklingen?

Så send mig en mail med dit navn til lp@npinvestor.dk og så sender Vikingen Financial Software et link, hvorfra du kan downloade Vikingen.

Vikingen mini indeholder alle de store nordiske aktier med historik min. 5 år tilbage. Fundamentaldata på de store nordiske selskaber samt 20 af de største internationale indeks.

Der er 5 analysemodeller med i Vikingen Mini bl.a. Kursgrafen, Momentum og RSI.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.