Skal vi op nu?

Mandag blev en grøn dag med stigning over en bred kam. Der var fokus på NKT som steg mere end 4 pct. NKT – aktiekursen ser ud til at havde fundet en bund i niveauet 320-340. Der er salgssignal på både dags- og ugeniveauet. RSI har ramt 30 og MACD er under middelværdien 0. Momentum er ligeledes i en faldende tendens. Støtteniveauet på 320 skal holde og ellers skal kursen en tur i 300. Afvent udviklingen.

Tirsdag var der igen fokus på de danske shipping-aktier D/S Norden og Torm som begge steg med over 4 pct. De ligger begge i en stigende tendens på ugebasis. Det norske finanshus har hævet kursmålet på D/S Norden til 574 fra 433. Vi fastholder D/S Norden i porteføljen med kursmål 525 i første omgang. RSI er i 63 og MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er i 520, mens der er støtte i niveauet 450.

Ambu kunne tirsdag meddele markedet, at man havde fået godkendt sit bronkoskop af de europæiske myndigheder. Teknisk holder det lange glidende gennemsnit på 24 uger stadig som en støttelinie i niveauet 95. RSI er faldet tilbage til niveauet 45 og der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis. Genkøb ved brud af niveauet 105 og ellers afvent udviklingen.

Onsdag var der fokus på GN Store Nord, da JPMorgan ser en positiv tendens i selskabets høreapparatdivision GN Hearing. Banken har et kursmål der hedder 248 mod den nuværende kurs på 150. Teknisk ser det ud til, at støtteniveauet 140 holder og Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 er blevet brudt nedefra og holder den positive tendens, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har ramt 43. MACD er fortsat i en faldende tendens og under middelværdien 0 på ugebasis. Momentum er i faldende  tendens og har været det siden januar. Aktien ser ikke teknisk interessant ud, men fundamentalt skal der ske noget, så vil man gamble, er der en mulighed.

Torsdag var der fokus på Vestas som har landet en stor brasiliansk ordre på 1,3 GW. Teknisk bevæger Vestas sig vandret i niveauet 185-210 og det har stået på siden begyndelsen af december.
Den vandrette formation betyder, at signalerne står og skifter mellem køb og salg på dagsniveauet. Bollingerkanalen er netop lige gået i køb og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross på dagsniveauet i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis er der fortsat salg i Bollingerkanalen, mens der fortsat er købssignal i kursgrafen, da den etablerede et Golden Cross til december.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en stigende tendens og har ramt 48. Momentum er i en faldende tendens og det samme er MACD som er under middelværdien på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 185 og herefter i niveauet 155-160. Aktien er på kandidatbænken.

I den kommende uge er der kun regnskab fra Scandinavian Brake Systems.

C25-indeksets holder fast i det ny købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et nyt købssignal og købssignalet fra december fastholdes i de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Der er blevet etableret et Golden Cross i december.
Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget og har ramt 60. Momentum er fortsat i en faldende tendens og under det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD har etableret en bundformation og er over middelværdien på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 1800 og herefter i niveauet 1900, mens der er støtte i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1650. Det indikerer, at man kan øge sin eksponering i det danske marked.
Vi har anbefalet køb af Royal Unibrew i denne uge.

 

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 3,2 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 5,0 pct. cBrain, Brdr. Hartmann, Noble og UIE er på salgslisten. Har hævet stop-loss på D/S Norden.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,7 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 6,3 pct. CTT Systems og Yara er på salgslisten. Hæver stop-loss på Alfa Laval.


Holder tendensen i USA?

Der var 198.000 nytilmeldt ledige i sidste uge mod ventede 196.000. Det er en mindre stigning i forhold til sidste uge der ramte 191.000 ledige.

Den kommende uges regnskaber: Constellation Brands, Yum! Brands, Conagra Brands, Lamb Weston Holding, RPM International, Levi Strauss, Acuity Brands, MSC Industrial Direct samt The Simply Good Foods Company.

S&P 500 grafen er på dagsniveauet hullet som en schweizerost grundet de hurtige stigninger de sidste par dage. Normalt skal disse huller lukkes, men spørgsmålet er altid hvornår.
Bollingerkanalen er fortsat i køb og de glidende gennemsnit på dagsniveauet har netop etableret et Golden Cross.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen, mens glidende gennemsnit på 8 og 24 uger holder fast i den positive tendens.

Fortsat salgssignal på ugebasis.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en fortsat faldende tendens og under det glidende gennemsnit i modellen på ugebasis. RSI stiger og har ramt 55, mens MACD er i en stigende tendens og over middelværdien på 0.
Formationsmæssigt er der stigende bund i indekset, men den tidligere top fra begyndelsen af februar er endnu ikke passeret, så der kan stadig være tale om en ny nedtrend.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4150 og herefter i niveauet 4200, mens nærmeste støtteniveau er ved 3800 og herefter i niveauet 3700.

Nasdaq Composite holder fast i købssignalet på dagsniveauet som er blevet etableret for 10 og 11 dage siden i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen etablerede køb i slutningen af januar og de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af februar.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 63. MACD bevæger sig vandret over middelværdien på 0. Momentum er ligeledes i en stigende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 13.000 og herefter i niveauet 13.500, mens der er støtte i niveauet 11.500 og herefter i niveauet 11.000.
Strategi: anbefaler køb på de amerikanske markeder.

Det bevæger sig vandret
Det japanske marked bevæger sig fortsat vandret i niveauet 27.000-28.000 og det har stået på siden slutningen af januar. Der er købssignal i Bollingerkanalen og det blev etableret for 2 dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nede, da der har været en stigende tendens i indekset de seneste par dage. Holder indeksets tendens, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.

Det bevæger sig vandret.

På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 27.400 som en støttelinie og bekræfter den positive tendens i indekset. Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er fortsat i en faldende tendens, mens hastigheden er aftagende og modellen har ramt 68. En positiv RSI bevæger sig i niveauet 50-70. Momentum er fortsat i en stigende tendens og det har nu stået på siden slutningen af januar. Den samme positive tendens ser man i MACD som er over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 28.500 og herefter i niveauet 29.000, mens der er støtte i niveauet 25.500 og herefter i niveauet 24.000.
Strategi: Afventer udviklingen på japanske aktier.

Hang Sang holder fast købssignalet i Bollingerkanalen fra sidste uge på dagsniveauet. De glidende gennemsnit etablerer et Golden Cross i løbet af 2-3 dage. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 19.500 som en støttelinie.
Der er fortsat en faldende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er i 33 og MACD er under middelværdien på 0. Momentum er fortsat i en faldende tendens på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 21.000 og herefter i niveauet 22.000-22.500, mens der er støtte i niveauet 19.000 og herefter i niveauet 17.500.
Strategi: Afvent udviklingen i Hang Seng.

OMX Stockholm 30 har på dagsniveauet genetableret købssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit på 8 dage er blevet brudt nedefra, men det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2175 som en modstandslinie.


På ugebasis er der divergens mellem indikationsmodellerne. RSI er i en stigende tendens og har ramt 48, mens Momentum fortsætter den faldende tendens. Den samme faldende tendens ser man i MACD som er under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2300 og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2050 og herefter i niveauet 1900.
Strategi: Afvent udviklingen.

Trelleborg har nu fået godkendt deres salg af Trelleborg Wheel Systems til Yokohama Rubber Company. Det betyder, at Trelleborg er gældsfri, hvilket åbner op for øget udbytte til deres aktionær. Det giver også øget muligheden for opkøb via egne aktier eller optagelse af gæld.
Teknisk er Trelleborg tilbage i den stigende trendkanal på ugebasis. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross og Bollingerkanalen er gået i køb for 5 dage siden.
På ugebasis har Bollingerkanalen genetableret sit købssignal i denne uge efter 2 uger i salg. Det lange glidende gennemsnit blev brudt for 2 uger siden, men nu er kursen igen over gennemsnittet, så det nu ligger som en støttelinie.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret over det glidende gennemsnit. RSI er stigende og er over 60. MACD er i en stigende tendens og over middelværdien.
Nærmeste modstandsniveau er ved 330 og herefter i niveauet 360, mens der er støtte i niveauet 255 og herefter i niveauet 230. Aktien bliver ikke en rigtigt hurtigløber, men en stabil aktie med et interessant potentiale for de kommende år.

Frankfurt DAX er gået i køb på dagsniveauet og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra, og holder den tendens, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit på 24 uger i niveauet 14.700 som en støttelinie, mens Bollingerkanalen er i salg og kursen skal over den øvre kanallinie i niveauet 15.500 for at etablere et nyt købssignal.


Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er stigende og har ramt 55 på ugebasis, mens Momentum fortsat er i en faldende tendens og den samme tendens ser man i MACD som dog er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Den tyske erhvervstillid IFO steg for marts til 93,3 mod 91,1 i februar. Det betyder, at der er en svagt positiv tendens i de tyske erhvervsliv.
Strategi: Køb på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Chr. Hansen og Skako.

Chr. Hansen har etableret et nyt signal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 har etableret et Golden Cross for 4 dage siden og Bollingerkanalen har etableret et købssignal for 9 dage side.


På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for en uge siden. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af december. Den positive tendens de sidste par uger har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55. MACD er fortsat over middelværdien 0 og modellen er ved at etablere en bundformation. Momentum har ligeledes etableret en bundformation og stiger, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Nærmeste modstandsniveau er ved 560 og herefter i niveauet 610, mens nærmeste støtteniveau er ved 480 og herefter i niveauet 450. Aktien ser interessant ud på niveauet og med fusion med Novozymes er der en hånd under kursen.

Skako har etableret en stigende tendens og der er købssignal på både dags- og ugeniveauet. Det gælder både for Bollingerkanalen og i kursgraften.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 62 og er svagt stigende. MACD er i en faldende tendens, men over middelværdien 0. Momentum bevæger sig vandret. Nærmeste modstandsniveau er ved 85 og herefter i niveauet 95, mens der er støtte i niveauet 70 og 65. Aktien er med på kandidatbænken.

 

Holder støtteniveauet for olien?
Guldet testede modstandsniveauet 2000 i sidste uge, men blev afvist og handles nu i niveauet 1950- 2000. Der er købssignal på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen. RSI er faldende, men fortsat over 50.

SEK/DKK: forsætter den vandrette formation i niveauet 66-67. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 67 som en modstandslinie.

EUR/USD: har etableret et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Der er etableret bundformation i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket indikerer en styrkelse af euro over for dollaren i den kommende tid.

Metalmarkedet: Der er en stigende tendens imellem industrimetallerne. Holder øje med Boliden.

Landbrugsmarkedet: der er en stigende tendens i flere landbrugsvarer i denne uge. Te fortsætter den stigende tendens som har stået på hele år. Appelsinjuice stiger ligeledes sammen med palmeolie og sukker.

Brent Spot er stigende igen. De amerikanske myndigheder vil i slutningen af året købe olie tilbage til de strategiske lager. Stigningen i olieprisen i disse dage skyldes nedlukning af de kurdiske oliefelter. Irak har vundet en voldgiftskendelse mod Tyrkiet for eksport af kurdisk olie og det har lukket rørledningen mellem Kurdistan og Tyrkiet.
Brent nærme sig en test af 80. Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har ramt 40. Momentum er faldende og er under det glidende gennemsnit i modellen. MACD er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.