Pandora har brudt den faldende tendens

Pandora har brudt den faldende tendens, så det ser interessant ud for den spekulative investor på det nuværende niveau. På dagsniveauet er der etableret købssignal i midten af juni i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” ved månedsskiftet juni/juli.

Pandora på dagsniveauet.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i analysemodellerne Bollinger og Parabolic, mens de tre indikationsmodeller MACD. Momentum og RSI alle er vendt rundt og stiger. RSI er over 40, mens MACD fortsat er et stykke under 0, hvilket indikerer, at modellen ikke er bullish endnu.

Pandora på ugebasis i MACD

Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 280 som en modstandslinie og det korte glidende gennemsnit er i niveauet 240 og er blevet brudt af den stigende tendens.

Bollingerkanalen på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 275 og herefter i niveauet 300, mens nærmeste støtteniveau er ved 240 og herefter i niveauet 220-225. Den spekulative investor samler op på det nuværende niveau, mens en langsigtet investor afventer de første købssignaler på ugebasis.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.