Ny aktie i porteføljen

Den amerikanske rente har tabt Momentum i ugen der er gået. US Tresury Bond 30 år er igen kommet under 5 pct. i rente. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra på ugebasis. RSI er ligeledes i en faldende tendens og har nu ramt niveauet 65-66.


US Tresury Note 10 år har etableret en topformation og handles nu i niveauet 4,6.


Den nye aktie i vores portefølje er Novozymes. På dagsniveauet er der etableret en dobbelt bund, hvor første bund var i slutningen af september og i slutningen af oktober. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i slutningen af oktober. Bollingerkanalen har etableret et købssignal for 9 dage siden.


På ugebasis er Bollingerkanalen i køb og har været det i 3 uger. De glidende gennemsnit 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.

Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået i 70. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver et positivt signal. MACD er brudt over middelværdien 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 365 og herefter i niveauet 420-430, mens der er støtte i niveauet 310 og herefter i niveauet 280. Anbefaler køb af aktien til den danske portefølje.

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,4 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på -2,0 pct. På salgslisten er cBrain, Coloplast, FLS og Royal Unibrew. D/S Norden har i alt udbetalt 65 kr. i udbytte i år.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.