NNIT op ad hullet

NNIT-aktien faldt i et hul i marts og kursen gik fra 110 til 71 på 7 dage. Inden da var aktien i en stigende trendkanal, som blev etableret i august/september i niveauet 70, men den knækkede i marts. Da optrenden knækkede, blev der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen, men det er allerede blevet ændret til et købssignal både på dags- og ugeniveauet.

NNIT på dagsniv. med købsignal.

De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet, mens de på ugebasis er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger. Den stigende tendens har trukket de tre indikationsmodeller op.

Stærk RSI.

RSI er over 50 og MACD er tæt på at bryde igennem de glidende gennemsnit nedefra, hvilket vil give et positivt signal.

NNIT med modstandslinier og en formation a la dobbelt bund.

Der er et stort ”gap” i grafen i niveauet 114,6-126,6 og niveauet 130 er første modstandsniveau og herefter i niveauet 155-160, mens nærmeste støtteniveau er ved 90-95 og herefter i niveauet 70.
Anbefaler køb på niveauet. Bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.