BØRSUDSIGTEN: Pengepolitik contra finanspolitik! Toiletbesøg! Opbremsning i USD! For meget – for hurtigt?
C20 indekset lukkede fredag med et fald på 1,7 pct. (17,12 point) i indeks 969.28. Ugen bød på et fald på 6,7 pct. (69,18 point), og år til dato et fald på 5,4 pct.
De europæiske aktiemarkeder lukkede fredag med fald på mellem 0,6 pct. og 1,7 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede fredag med fald på mellem 2,0 pct. og 2,5 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres med fald på mellem 0,1 pct. og 2,6 pct. nu til morgen, mandag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund. Det på trods af at den faldende USD, lægger låg på stigningerne på de europæiske aktiemarkeder.
Wall Street ses at åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,4 pct., såfremt vi lægger handelen med indeksfutures til grund. Morgenen (kl. 04:00) startede op med fald på 200 point i Dow Jones indekset, der på nuværende tidspunkt ligger til et fald på 78 point.
C20: Vurdering og Strategi
For en uge siden – var der intet tegn på korrektion. Nu er situationen anderledes.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (969,22), er der tale om en accelererende nedtrend.
Støtteniveauet i 955 niveauet formåede ikke, at afvise, og udløse en bounce, på det horisontale støtteniveau. Det betyder, at der blev udløst et meget stærkt salgssignal (EXIT).
Går markedet i Panik så benyt panikken til køb (hvis du har likviditet i overskud). Problemet er dog Algoritmerne (automatisk handel), der automatisk sælger alle aktier både gode og dårlige, og dem der måske ikke er likvide. Kommer der først et udsalg af ETF’er tror BørsUdsigten ikke, at der er dybde nok (fundamentale investorer) i de enkelte aktier – tal at klare udbuddet (lemmingeeffekt). Der er altså risiko ved at købe på tilbageslag.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet short ved bruddet af 1.050 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af den faldende trend 990 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af den stigende trend i 1.035 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.052 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten i 1.010 niveauet hjemtaget gevinst købt position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Efter bruddet er der tale om en ren nedtrend! Strategi: Sælg.
C20: Dagschart
Den faldende USD betyder, at man skal være tilbageholdende med køb af USD relaterede aktier.
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 / C25 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, mandag.
Regnskaber:
Den kommende uge byder på regnskaber fra Össur (Q4) mandag. IC Company Q2; Matas Q3 og Pandora og Alk Q4. Helårsregnskaber onsdag fra Carslberg, Novozymes, FLSmidth, Vestas, GN Store Nord, Lundbeck og Djurslands Bank. Helårsregnskaber Lån & Spar, Gyldendal, DFDS, Rockwool og bankerne Nordjyske, Spar Nord, og Sparekassen Sjælland. Fredag Chemometic (Q2), Mærsk, Solar, og Neurosearch.
Panik?
BørsUdsigten forventer, at vi vil se en bund / rebound senest onsdag. Rebounden vil vise hvor stærk trenden er! Usikkerhedsmomentet er de ”dumme penge” / algoritme, der ikke forholder sig til de enkelte aktier. Det giver gode muligheder for en fundamental investering, da både gode kvalitetsaktier og de dårlige aktier vil falde.
Er årsagen til faldet stigende renter – bør man se på finans (Bank og Forsikring). En stigning i renten vil medføre stigninger i renteindtægterne – og jeg er ikke overbevist om at bankerne vil fjerne de gebyrer, der er indført på grund af den negative rente.
Samtidig noterer BørsUdsigten, at der udbetales næste 100 pct. af overskuddet, da der er tale om et marked der ikke har de store vækstmuligheder. Kapitalkravene efter finanskrisen er stort set på plads, og de nye baselregler er opnåelige. Danske Bank udbetaler 91 pct. af deres overskud i udbytter og aktietilbagekøb (Pay Out ratio).
Udbytter og aktietilbagekøb giver en god renters rente effekt over tid. Der er ikke tale om en købsanbefaling; men en mulig investeringscase.
Tommelfingerregel:
Går Markedet Panik – og antallet af toiletbesøg stiger, og maven bliver ”lind” i løbet af dagen – så er det tid til at købe!
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på S30 indekset 1.585 (plus 1,1 pct. (17,05 point), er der fortsat tale om en tertiær nedtrend. Chartet balancerer vi på kanten af et fuldstændigt ”Death Cross”, og dermed EXIT af svenske aktier. Både det 24 dages og det 50 dages glidende gennemsnit er ved at bryde det 200 dages glidende gennemsnit ovenfra – hvilket er et rent salgssignal.
Brud af 1.575 niveauet bekræfter salgssignalerne, og EXIT alle svenske aktier, der ikke er strategiske beholdning.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.640 niveauet. Genkøb ved brud af 1.600 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundær har BørsUdsigten hjemtagelse af gevinst ved bruddet af 1.620 niveauet. Genkøb ved brud af 1.645 niveauet. Strategi: Sælg.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede markant lavere, fredag.
Beskæftigelsessituationen i USA faldt ud til den positive side, med en stigning i antallet af ansatte udenfor landbruget på 52K til 200K. arbejdsløshedsprocenten var dog uforandret 4,1 pct. – tæt på fuld beskæftigelse. Der er tale om at vi ligger meget tær på den strukturelle arbejdsløshed.
Forbrugertillidstallet steg med 1,3 pct. i januar, og fabriksordrerne steg med 1,7 pct. Begge tal var over forventning, og understøtter væksten i økonomien.
Fundamentalt ser væksten rigtig pæn ud, og der er intet unaturligt i, at renten stiger, når den økonomiske vækst stiger.
Dow Jones lukkede fredag med et fald på 2,5 pct. (665,75 point) i indeks 25.520,97. For ugen blev det til et fald på 4,1 pct., og år til dato en stigning på 3,2 pct.
S&P500 lukkede med et fald på 2,1 pct. (59,85 point) i 2.762,13. Ugen viste et fald på 3,9 pct. og år til dato en stigning på 3,3 pct.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 2,0 pct. (144,92 point) i 7.240,95. For ugen et fald på 3,5 pct., og en stigning for året på 4,9 pct.
Konflikt mellem Pengepolitikken og Finanspolitikken.
På den korte bane vinder pengepolitikken – på den lange bane finanspolitikken.
Dark horse er som tidligere nævnt overbelånte ETF’er (Exchange Traded Fonds) – ”dumme penge” – der ikke forholder sig til og analyserer den enkelte aktie; men blot ”køber” indekset!
Det betyder, at der ikke længere er tilstrækkelige købere til de underliggende aktier.
Det bedste råd er fortsat at følge BørsUdsigten’s chart, der udsendte salgssignal for 4 dage siden på de amerikanske aktier.
BørsUdsigten vurderer, at markedet vil falde til ro senest onsdag!
BørsUdsigten vurderer, at man skal være klar til at ”Buy the Dip”, hvor ”dippet så end måtte befinde sig onsdag!
BørsUdsigten ser på S&P500-chartet siden 2008, og der er tale om en accelererende optrend.
EXIT og mindst en opbremsning ved brud af 2.700 – 2.650 niveauet.
S&P500: Månedschart
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.765), blev den accelererende optrend brudt i 2.850 niveauet.
BørsUdsigten har ladet trendlinierne fra månedschartet blive liggende, som støtteniveauer, derfor de lidt ”umotiverede” trendlinier.
Er der tale om en korrektion, skal vi ned og teste det 200 dages glidende gennemsnit, i 2.650 niveauet. Et brud under 2.680-50 niveauet vil indikere en længere nedtrend, og dermed en ”topformation” i vores ”candlelightsignal”.
Bortset fra den irrationelle faktor – belånte ETFer – der er ubekendt, vurderer BørsUdsigten, at der er tale om hysteri.
Fundamentalt vurderer BørsUdsigten fortsat, at de lavere P/E værdier på baggrund af den kommende skattereform vil bringe balance mellem virksomhedernes indtjeningsevne og renteniveauet. Givet det er renteniveauet, der har udløst den nuværende korrektive bevægelse.
BørsUdsigten navigerer udelukkende med stop loss strategier og mulige chartformationer, da der er tale om uudforsket territorium, hvor only the sky is the limit! Denne forudsætning er ved at blive ændret!
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500. Desværre ligger USD p.t. i rent sælg, hvorfor alle eksponeringer skal afdækkes / kurssikres.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt (hjemtaget gevinst) af en lang position ved bruddet af 2.850 niveauet (købt i 2.690 niveauet). Spekulativ short åbnet ved bruddet af 2.850 niveauet. Genkøb og lukning af short (hjemtagelse af gevinst) ved brud af 2.810 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten solgt (hjemtaget gevinst) af en lang position ved bruddet af 2.850 niveauet (købt i 2.594 niveauet). Genkøb ved brud af 2.870 niveauet. Der er åbnet en short position ved bruddet af 2.840. Lukning (hjemtagelse af gevinst) ved brud af 2.810 niveauet. Strategi: Sælg
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.538 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
BørsUdsigten har ikke længere ”All In” for den del af porteføljen der er eksponeret mod de amerikanske aktier.
Vær opmærksom på USD har udsendt flere salgssignaler, og flere EXIT signaler.
Det betyder, at USD aktiver/indtægter skal afdækkes, enten ved USD-finansiering, eller ved terminssikring. I modsat fald risikerer man at investeringen (fortjenesten) bliver spist op af fald i USD!
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,05 pct. højere i 2,84 pct. Den toårige rente noteres 0,03 pct. lavere i 2,14 pct., og den 30årige rente noteres 0,06 pct. højere i 3,09 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,05 pct. højere i 0,76 pct. Den 2årige noteres 0,01 pct. højere i minus 0,55 pct., og den 30årige noteres 0,06 pct. lavere i 1,41 pct.
Den sektor der vil drage mest fordel af en rentestigning er bank og finansaktierne.
Valuta
USD noteres kl. 06:58 i 5,973 (5,96) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,246 (1,25) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 110,0 (109,7). EUR/JPY noteres i 137,3 (137,1). EUR/DKK noteres til morgen i 7,443 (7,445). GBP/DKK 8,436 (8,498).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (5,973), blev den negative trend genoptaget, efter bruddet af 5,98 niveauet. Dermed er salgssignalerne blevet bekræftet på ny. Brud af 5,95 vil bekræfte / udsende nyt salgssignal.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten udløst stop loss og åbnet en spekulativ short ved bruddet af 5,98 niveauet (testes nu). Der genkøbes og lukkes short ved brud af 5,98 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (salg), og åbnet short i 6,16 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 6,08 niveauet. Strategi: Sælg
Der afdækkes / terminssikres USD positioner – køb af amerikanske aktier / råvarer kan også sikres ved finansiering i USD.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, mandag, i 1,332 (1.347) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.332), er der indtil videre tale om en konsolidering i form af en faldende tertiær trendkanal, der oftest bryder ud gennem toplinien p.t. i 1.345 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten udløst stop loss, og åbnet short ved bruddet af 1.338 niveauet (købt i 1.345 niveauet). Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.266 niveauet. Hjemtagelse af gevinst og åbning af short ved brud af 1.325 niveauet oppefra. Strategi: Køb
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminsikres.
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere nu til morgen, tirsdag
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 64,90 (66,00) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 67,97 (69,90) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (68), er der sket en opbremsning i den sekundære / tertiære trend i 69 niveauet (oppefra). Det har udløst både et tertiært; men også et sekundært salgssignal. Der er tale om en tertiær negativ trendkanal (konsolidering) der oftest udmunder i en positiv fortsættelse. Brud af 69,5 niveauet udløser købesignal og brud af 68 niveauet udløser en bekræftelse af yderligere nedtur (salgssignal).
Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten genkøbt og lukket short af en lang position ved bruddet af 69 niveauet. Stop loss og åbning af spekulativ short ved brud af 68,0 niveauet (testes NU). Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 69 niveauet. Positionen købt i 64 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 70,5 niveauet. Strategi: Sælg
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, mandag.
Nikkei225 falder med 2,6 pct. (592 point) i indeks 22.682. Hang Seng falder med 1,1 pct. (357 point) i indeks 32.245. Kina’s CSI300 falder med 0,1 pct. (5 point) i indeks 4.266. Sydkoreas Kospi falder med 1,3 pct. (34 point) i indeks 2.492. Australien’s ASX200 falder med 1,6 pct. (95 point) i 6.026.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.