Har USA styrken?

De internationale aktiemarkeder har svært ved at trække i samme retning. Det amerikanske marked bevæger sig vandret, mens det tyske holder fast i den faldende tendens. Den uensartede tendens i markedet gør deltagerne nervøse og giver dem mindre appetit på aktier.

TDC holder fast i den stigende trendkanal, der blev etableret i slutningen af februar. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for to uger siden. Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb og har været det i 4 uger. Den positive tendens i aktiekursen har trukket op i Momentum på både uge- og månedsniveauet og RSI har ramt 80 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 35 og herefter i niveauet 37-38 og der er et ”gap” i niveauet 39,4-40,41.

Parken Sport & Entertainment (PSE) er oppe med 15 pct. fra årsskiftet til dato, og så siger man, at fodbold er en dårlig forretning.  Hen over sommeren bliver det interessant at se, hvem der bliver solgt og købt. De øvrige forretninger i PSE kører noget blandet. Fitness-forretningen er presset på indtjeningen, mens det går bedre for Lalandia og ejendommene.

Aktien tester nu modstandsniveauet 64- 66, som også blev testet i marts 2015 og næste modstandsniveau er ved 71-72, som var en bund i maj 2014. Den spekulative investor ser potentialet i et kedeligt marked.

IC Group nedjusterede forventningerne, da 2 ud af 3 tøjmærker har det svært. Selskabet nedjusterede forventningerne for hele året, og det fik aktien til af falde med 14,9 pct. Faldet betyder, at aktien er tilbage i niveauet 190, som aktien blev handlet i tilbage i oktober/november 2015. Aktien ser ikke interessant på det nuværende niveau.

Rockwool opjusterede forventningerne grundet lavere energipriser, hvilket er med til at give en bedre indtjening i selskabet. Der var vækst i USA som forventet og den samme positive tendens så man for det asiatiske marked. I Østeuropa var der et mindre fald, hvilket hovedsageligt skyldes Rusland. I Vesteuropa var der en positiv tendens i Skandinavien, mens Frankrig oplevede faldene i salgsvolumen grundet prisforhøjelse tidligere på året.

Teknisk betyder torsdagens stigning, at man er brudt igennem første modstandsniveau ved 1100 og nærmeste modstandsniveau er ved 1200. Stigningen i aktiekursen trækker op i Momentum på både uge- og månedsniveauet.

Den kommende uge byder på en række regnskaber: Tirsdag er det Brdr. Hartmannm, Brøndby IF, Firstfarms samt Skako. Onsdag er det A&O Johansen, Arkil Holding samt Scandinavian Tobacco. Torsdag: Jeudan og UIE og fredag Matas.

Hartmann er igen nede og teste støtteniveauet 250- 255, som også blev testet i februar og som modstand i marts/april 2015. Bryder kursen igennem støtte/modstandsniveauet, er der et pænt stykke ned til næste støtteniveau 200. Momentum og RSI har begge etableret en bundformation, så man bør holde øje med aktien op til regnskabet.

C20 på ugebasis
C20 på ugebasis

C20-indekset bevæger sig fortsat vandret i niveauet 940-980. Der er fortsat et salgsignal i Bollingerkanalen på ugebasis og det har stået på siden årsskiftet. Momentum har etableret en bundformation på ugebasis og RSI har etableret en stigende tendens og har ramt 70. Det danske indeks bevæger sig vandret, da medicinal-aktierne er med til at holde hånden under det danske indeks. Ud af de 10 mest stigende aktier i Large er 4 i medicinal-sektoren: Genmab, Össur, GN Store Nord og Lundbeck. Nærmeste modstandsniveau er fortsat 1000 og nærmeste støtteniveau er ved 900-910.

 

DK portefølje
Fik solgt SAS onsdag. Flere aktier er på kandidatbænken, men den uensartede udvikling i de internationale indeks gør, at jeg venter med køb.

DK

Nordisk portefølje
Tendens i de nordiske markeder gør at jeg afventer yderligere opkøb.

Nord

Har USA styrken?
Den amerikanske økonomi fortsætter med at vise en vis styrke, men markedsdeltagerne er fortsat undereksponeret i aktier, også i USA.

Antallet af ledige steg lidt mere end ventet, mens de ledende indikatorer overraskende steg fra forventede 0,4 pct. til 0,6 pct. De ledende indikatorer består af ti nøgletal, som alle giver en indikation af aktiviteten i den amerikanske økonomi 6-9 måneder frem.

Torsdag snød Wal-Mart markedet og nåede en indtjening pr aktie på 98 cent pr. aktie mod forventede 88 cent pr. aktie. Det fik aktien til at stige med over 7 pct. Aktien har været i en faldende tendens siden slutningen af april, men med dagens stigning bliver den tendens brudt.

Dow på ugeniv.
Dow på ugeniv.

Dow Jones Industrial Average holder fast i den faldende tendens, og den er accelereret i denne uge og Bollingerkanalen har etableret et salgssignal, efter indekset er kommet under 17.400. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på dagsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 17.100 og modstandsniveauet er ved 18.100.

Fortsat køb i Bollingerkanalen.
Fortsat køb i Bollingerkanalen.

S&P 500 har ligeledes taget en dyk og holder indekset sig under 2040, så bliver der etableret et salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Nærmeste modstandsniveau er omkring 2100, mens nærmeste støtteniveau er ved 2000. S&P indekset dækker over de store aktier, som har klaret sig bedre. Først med olieaktierne, som er steget grundet olieprisen og senest med bankerne, som har taget et mindre hop, da en stigende rente vil give øget indtjening i banken.

Fortsat en svag udvikling i Nas.
Fortsat en svag udvikling i Nas.

Nasdaq Composite har etableret en faldende tendens og der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen for første gang siden vintermånederne, hvor der også var et salgssignal. Det er de store it-aktier som har haft det svært den seneste tid. Blandt andet Apple, Alibaba og Twitter, som er faldet tilbage og det har trukket ned i indekset. De glidende gennemsnit har ikke etableret et ”Death Cross”, hvilket giver en uensartet tendens i indekset.
Strategi: Ændre til hold.

 

Fortsat konsolidering i Japan

Det japanske marked fortsætter med at konsolidere sig i niveauet 15.500-17.500. Der er fortsat køb i de to signalmodeller på ugebasis. Der er ligeledes en fortsat positiv tendens i Momentum på månedsniveauet og den samme tendens ses på ugebasis, og MACD har ligeledes genfundet den stigende tendens på ugebasis.

Nikkei
Nikkei

Den faldende tendens i indekset bliver dog først brudt, når kursen bryder igennem niveauet 17.250.
Strategi: Afvent udviklingen.

Stockholm 30
Stockholm 30

OMX S30 konsoliderer sig i niveauet 1300-1320 og der har givet et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens det på ugebasis er i salg i indekset. Indekset har været i en faldende tendens siden maj 2015, hvor indekset var i 1700 og i dag er indekset i 1320. Det betyder, at det svenske indeks har tabt 22 pct. siden toppen og dermed er det svenske marked reelt i et bear-marked, men der har stadig været et par gode stock picks på det svenske marked. Momentum har etableret en bundformation på månedsbasis, så man bør holde øje med udviklingen i de svenske aktier.

Strategi: Hold øje med støtteniveauet.

Kommer der et købstilbud på Skistar? De to hovedaktionærer har købt op i selskabet og ejer nu over 33 pct., men spørgsmålet er, om de ser sig som en eller to aktionærer. Vil man gamble på et købstilbud, så kan man købe en mindre portion.

Trelleborg
Trelleborg

Nyt købssignal i Trelleborg, gør at jeg fastholder aktien i porteføljen. På dagsniveauet er der etablerer et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross”. På ugebasis er der en positiv tendens i Momentum og den samme tendens ses på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er 160 og herefter er der modstand i niveauet 170. Nærmeste støtteniveau er ved 140-143. Anbefaler køb på niveau.

Dax 30
Dax 30

Frankfurt, Dax 30 har en faldende tendens i den overordnede trend, mens kvartalsbølgen har en stigende tendens og den positive udvikling betyder, at signalmodellerne holder fast i deres køb fra slutningen af april. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”´. Men Momentum har mistet hastigheden og er faldet lidt tilbage, det samme har MACD og RSI. Bunden omkring 9800 skulle gerne holde, men bliver det brudt, er næste støtte niveauet 9600 og herefter i niveauet 8800. Den tyske økonomi viser fortsat vækst, men skandalerne i bilindustrien og presset på de store tyske banker har fået indekset ned.
Strategi: Ændre til hold.

 

GN Store Nord køber op

Har GN Store Nord startede en krig for at overleve? Noget indikerer, at de ikke overgiver sig frivilligt med købet af den amerikanske selskab Audigy Group. Det amerikanske selskab har hovedkontor i Vancouver og leverer til uafhængige høreapparatforhandlere. I 2015 solgte Audigy 80.000 enheder.

Det seneste kvartalsregnskab fra GN Store Nord viste en omsætningsvækst på 11 pct. og det har givet en indtjening pr. aktie på 1,38, hvilket er en stigning på 18 pct. sammenlignet med første kvartal 2015. Resultat efter skat i første kvartal sluttede på 208 mio. kr. mod 185 mio. kr. i 1. kvartal 2015, hvilket er en stigning på 12.4 pct.

Fundamental-modellen indikerer en fair pris pr. aktie på 172 mod nuværende niveau 132, hvilket giver aktien et potentiale på 28 pct.

GN ReSound har vist en vækst i både høreapparatforretningen og i salget af instrumenter til sektoren. Den nyeste produktlancering er blevet godt modtaget i markedet. GN Store Nords andel af Veterans Affairs (VA) vokser til en ny all time high.

GN Netcom oplever en tocifret vækst og der var en positiv tendens i det europæiske marked efter flere år med svag vækst.

GN Store Nord
GN Store Nord

Teknisk er der divergens mellem signalmodeller på ugebasis. Bollingerkanalen går først i køb ved brud af niveauet 136. MACD har etableret en bundformation på ugebasis. Kursudviklingen i aktien har bevæget sig vandret i niveauet 125-140 i de seneste 3 måneder. Der er en positiv tendens i Momentum, der har en stigende tendens på både uge- og månedsniveauet, hvilket er positivt og giver en indikation for yderligere stigninger. Nærmeste modstandsniveau er ved 140. Fastholder aktien i porteføljen.

 

NNIT vinder flere kunder

Det går den rigtig vej for NNIT, der de seneste par måneder har fået en række nye kunder, og Danske Bank, DSB samt Pandora er nogle af dem, man kan sætte navn på. Der er også en række kontrakter, hvor selskabsnavnet ikke er blevet afsløret. Det er positivt, at NNIT bliver mindre afhængig af Novo Nordisk i fremtiden.

Det seneste kvartals regnskab viser en vækst i omsætningen fra 378,2 mio. kr. til 392,6 mio. kr. Resultat af den primære drift blev på 69,8 mio. kr. mod 63,3 mio. kr. året før. NNIT opjusterede forventningerne til hele året og forventer nu en vækst på 5-8 pct. i omsætningen og en overskudsgrad på 10-11 pct.

Fundmental-modellen indikerer en fair pris i niveauet 213- 216, hvilket giver et potentiale i aktien på 13 pct.

NNIT med modstand i 195
NNIT med modstand i 195

Teknisk tester NNIT modstandsniveauet 195 for anden gang og der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er oppe 80, hvilket indikerer en konsolidering i niveauet. De to signalmodeller Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb på ugebasis. De glidende gennemsnit etablerede et nyt ”Golden Cross” i forrige uge. Giver aktien en hold-anbefaling på niveauet. Brud af 196 så anbefales der køb af aktien. Et tilbagefald til støtteniveauet 184 giver ligeledes en opsamlingsmulighed.

 

Guldet holder fast i niveauet

Guldet er blevet afvist i niveauet 1300 og er nu faldet tilbage til niveauet 1260, men holder fortsat i den stigende tendens. Bryder kursen igennem niveauet 1220, så er næste støtteniveau ved 1200. Momentum har etableret en topformation på månedsniveauet, hvilket indikerer, at en topformation er ved at blive etableret.

EUR/USD har ramt niveauet 1,12, som gerne skulle holde som støtteniveau. Bryder kursen igennem, så er næste støtteniveau ved 1,11. Momentum har etableret en topformation.

NOK/DKK er faldet tilbage grundet tilbagefaldet i olieprisen. På dagsniveauet er der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen, mens der på ugebasis fortsat er køb. Den norske krone er afhængig af udsvingene i olien i den kommende tid.

SEK/DKK
SEK/DKK

SEK/DKK fortsætter den faldende tendens, hvilket vil gavne den svensk industri sektor i andet halvår. Forventer at de svenske myndigheder fortsat vil holde den svenske krone nede.

Metalvaremarkedet har mistet lidt Momentum i ugen, der er gået, hvilket har fået kurserne til at bevæge sig vandret i niveauet. Kobber er den råvare, som har tabt mest i ugen, der er gået. Kursen er gået fra 660 til 610.

Landbrugsmarkedet viser en positiv tendens indenfor flere afgrøder. Blandt andet kaffen har etableret en stigende tendens, som har stået på i 2½ måned, mens den stigende tendens i soja-olie har været i gang siden september sidste år. Majs er den afgrøde, som ikke er kommet ud af starthullerne.

Nordsøen olien
Nordsøen olien

Brent Spot nærmer sig niveauet 50 dollar for en tønde olie og dermed har olien ramt ny all time high. MACD er ved at etablere en topformation på ugebasis. Omvendt er der skovbrand i Canada og der er uro i Venezuela og Nigeria, hvilket er med til at trække olieprisen op.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.