BØRSUDSIGTEN: Blandet Pose Bolcher! Mange skift i Vendesituationer (sidelæns konsolideringer)! Fortsat rent køb i Guld!
C20 indekset lukkede i går, tirsdag med en stigning på 0,2 pct. (1,58 point) i indeks 962,46.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 1,1 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 1,1 pct. og 1,8 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct. for vores toneangivne indeks
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med fald på mellem 0,4 pct. og 0,8 pct., hvis Wall Street åbnede nu.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.
BørsUdsigten har genkøbt vores lange position i 961 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 960 niveauet. Shortposition er lukket (gevinsthjemtagning) ved bruddet af 961 niveauet.
Strategi: Køb.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten en købsstrategi.
BørsUdsigten har solgt en lang position i 930 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 960 niveauet (oppefra), hvor der ligeledes åbnes en spekulativ short.
Strategi: Sælg.
Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi sælg for C20. Der åbnes en lang position ved brud af 971 niveauet (200 dages glidende gennemsnit).
Strategi: Sælg.
Niveau for indeksvurdering: 962.
Dagens C20 Udsigt.
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere, nu til morgen, onsdag.
I dag offentliggøres regnskaber fra Nordea, NNIT, og Ringkøbing Landbobank.
Korrelation mellem Oliepris og Aktiemarkeder
BørsUdsigten vurderer, at der er to faktorer der får olieprisen og aktiemarkederne til at korrelere, og det er energi – og olierelaterede aktier, og udsalg fra wealth fonde (oliefonde).
Når olieprisen falder – så falder indtjeningen i olieaktier, og de selskaber der er med til olieefterforskning mærker faldet i investeringslysten- og det giver faldende aktiekurser.
Når olieprisen falder, betyder det at der er mange stater, der er nødt til at likvidere deres aktiver, og oftest er det de mest likvide, og dem man ikke har tabet for meget på – ligesom almindelige investorer (;-D). Når olieprisen stiger, er der således ikke nogen grund til at sælge aktier, for at bevare status quo, og vice versa.
Desforuden er der de mennesker, der bliver arbejdsløse i olieindustrien. De bliver også nødt til at likvidere aktiver, for at opretholde en levestandard, og det går ud over de leverandører, der servicerer samfundet. Det kan betyde negativ vækst og recession.
BørsUdsigten vurderer, at det mest naturlige være en invers korrelation, hvis der ikke var tale om “tvangssalg”.
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, tirsdag.
Apple leverede på bundlinien; men fald i slaget af iPhone giver en indikation om en midlertidig top – indtil der kommer noget innovation fra Apple. Investorerne har dog taget højde for muligheden af en opbremsning, idet aktierne er faldet med 20 pct. de seneste 6 måneder.
Lockheed nedjusterede deres forventninger til 2016, AT&T levede op til estimaterne, 3M overraskede på bundlinien, J&J faldt på grund af stigende USD, og DuPont opjusterede deres forventninger til 2016.
Ejendomspriserne stiger fortsat – hvis antallet af handler også stiger, så er der fortsat en god bund i ejendomsmarkedet. Kl. 16:00 dansk tid offentliggøres til af nyhussalget.
I dag offentliggør FED deres rentebeslutning kl. 20:00 dansk tid. Er renten sat på pause, kunne det tyde en langsommere kadence i rentestigningerne, end vi så sidste gang – hvor renten blev sat op ved hvert rentemøde.
Aktiemarkederne forventer, at renten vil blive holdt uforandret, så en stigning vil være en overraskelse.
Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på 1,8 pct. (282,01 point) i indeks 16.167,23.
S&P500 stiger med 1,4 pct. (26,55 point) i 1.903,63.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 1,1 pct. (49,18 point) i 4.567,67.
S&P500 (Markedsteknisk vurdering)
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.904), fik vi igen en reversal på vores candlelight, hvilket er særdeles positivt. Det betyder at salgssignalet fra i går er blevet til et købesignal i dag.
Hyppige skift i signalerne er meget normale, når vi har et ubeslutsomt marked i form af en sidelæns konsolidering. Normalt betyder 3 hurtige stabler, at flertallet vinder, hvilket vil sige køb. Der er dog ikke tale om en bekræftet trendændring.
Torsdag i sidste uge havde vi et ”flush out”, hvor en stor del af risikoen blev handelt ud af markedet, og mandag så vi ubeslutsomhed.
Tertiært / spekulativt vil et brud af 1.908-10 niveauet udløse købesignal, og brud af 1.880-77 vil udløse salgssignal.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt vores lange position i 1.880 niveauet, og åbnet en spekulativ shortposition. Der genkøbes / genkøbes spekulative shortposition ved brud af 1.908 niveauet.
Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 2.075 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.010 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten solgt vores lange position ved bruddet af 2.061 – det 200 dages glidende gennemsnit. Der genkøbes ved brud af 2.047 niveauet.
Strategi: Sælg
De korte momentumindikatorer ligger neutralt med pil op.
Signalmodellerne ligger i overvejende i sælg; men et pænt købesignal i MacD.
S&P500: Dagschart
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,02 pct. lavere i 1,98 pct. Den toårige rente uforandret i 0,84 pct., og den 30 årige falder med 0,01 pct. til 2,77 pct.
Den tyske 10 årige Bund falder med 0,03 pct. i 0,44 pct., og den 2 årige noteres ned med 0,01 pct. i minus 0,46 pct., og den 30årige falder med 0,04 pct. til 1,19 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:36 i 6,872 (6,882) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,087 (1,085). USD/JPY noteres i 118,3 (118,0). EUR/JPY noteres i 128,5 (128,0). EUR/DKK noteres til 7,463 (7,462) til morgen.
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,87), ligger vi fortsat i en sekundær stigende trendkanal, der kan udvikle sig til en negativ fortsættelse. Brud af 6,76 vil være den endelige kapitulation / EXIT.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt vores lange position i 6,86 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 6,87 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,83 niveauet.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 6,86 niveauet. Stop loss ved brud af 6,83 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,76 niveauet.
Strategi: Køb.
Momentumindikatorerne ligger neutralt, med pil i hver retning, hvilket indikerer yderligere konsolidering.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
USDDKK: Dagschart
Guld
Guldprisen noteres til morgen, onsdag i 1.121 (1.113) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Chartet bekræfter fortsat vores stabile bundformation, og accelererer videre efter købesignalet i 1.090 niveauet.
BørsUdsigten’s prisobjektiv ligger i 1.170-200 niveauet.
Købesignaler indikerer, at man skal finde nogle lukrative guldmineaktier, eller ETF’er, der bygger på guldmineaktier.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.090 niveauet. Der hjemtages gevinst i 1.105 niveauet, hvor der ved brud også åbnes en short (sælg).
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.070 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.085 niveauet. Der åbnes en short ved brud af 1.050 niveauet.
Strategi: Køb.
Olie
Olieprisen noteres markant højere til morgen, onsdag.
Der blev indkaldt til ekstraordinært OPEC møde, hvilket straks fik olieprisen til at stige. Formålet med mødet er uden tvivl at få bremset den faldende trend i olieprisen, og eventuelt få det til at stige. Ellers ville der ikke være noget formål med mødet.
Tirsdag blev olien noteret lavest i USD 29,50 og højest i 32,5 niveauet. Brydes 32,5 niveauet udløses et pænt købesignal.
Nymex Crude, er senest noteret i 31,20 (29,48) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 31,71 (29,48) USD pr. tønde.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært hjemtaget gevinst ved bruddet af 31 niveauet, og der blev åbnet en shortpositionen. Der genkøbes / afdækkes short ved brud af 32,5 niveauet.
Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 36 niveauet. Positionen lukkes ved brud af 32,5 niveauet.
Strategi: Sælg
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet, nu til morgen, onsdag.
Nikkei225 stiger med 2,9 pct. (489 point) i indeks 17.198. Hang Seng noteres op med 1,1 pct. (209 point) i 19.068. Kina’s CSI300 falder med 1,4 pct. (41 point) i indeks 2.899. Sydkoreas Kospi op med 1,4 pct. (26 point) i indeks 1.898. Australien ASX200 ned med 1,2 pct. (60 point) i 4.946.
Alle noteringer et par timer før lukketid.
Teknisk Vurdering OMX C20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (962), ligger vi i en bekræftet tertiær / spekulativ optrend, hvilket betyder køb. Brydes 960 niveauet udløses salgssignal og der åbnes en spekulativ short.
Der lægges op til en W-formation.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt vores lange position i 930 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 960 niveauet, og åbnes en shortposition.
Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten taget gevinst i 961 niveauet af den shortposition der blev åbnet i 964 niveauet. Der er genkøbt en lang position med stop loss ved brud af 960 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. Der genkøbes ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit i 971 niveauet.
Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er vendt i oversolgte niveauer, og ligger nu neutralt med pil op og understøtter dermed yderligere stigninger.
Signalmodellerne ligger i Sælg; bortset fra et pænt købesignal i MacD.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


