Carlsberg styrker sin markedsposition i Grækenland ved at fusionere med Olympic Brewery, som er landets tredjestørste bryggeri. Fusion kræver godkendelse af de græske myndigheder. Carlsberg bliver hovedaktionærer i den fusionerede virksomhed med 51 pct. ejerandel. Teknisk handles aktien vandret i niveauet 510-520 og aktien ligger en smule højere end bunden i oktober, hvor aktien var i niveauet 490.
Solar nedjusterede, men markedet håber på en forbedring af indtjeningsudviklingen i 2015. Aktien har taget et hop op fra niveauet 260 og op til 306 på 6 dage. Det betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Solar er fortsat en af de få aktier i billig zone, der er på det danske marked. Der er en positiv trend i aktiekursen, og det har trukket MACD og Momentum op på ugebasis. Den faldende tendens er brudt. Nærmeste modstandsniveau er ved 310- 320.
Matas justerede forventningerne lidt ned i forbindelse med det aflagte kvartalsregnskab men det var mindre en havde marked havde frygt. Derfor er aktien gået fra kurs 125 til 130. Stigningen har trukket op i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Der er en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis grundet den positive tendens i kursen de sidste par dage.
Topdanmark holder fast i den stigende tendens, der har været i gang siden februar i år, hvor aktiekursen var i 145. RSI nærmer sig det det overkøbte niveau, hvilket indikerer, at aktien har brug for en pause i den stigende tendens og nærmeste modstandsniveau er ved 200.
H+H kunne i kvartalsregnskabet i denne uge vise en fremgang i resultat af den primære drift. Det gav kortvarigt et hop i aktiekursen, der har en stigende trend. Nærmeste modstandsniveau er ved 50-52, der flere gange har været et modstandsniveau i løbet af dette år.
ØK opjusterede omsætningen, men nedjusterede forventningerne til resultat af den primære drift og det sendte aktien 7,1 pct. ned. Nærmeste støtteniveau er ved kurs 50, der blev testet i oktober. Faldet har trukket ned i Momentum og RSI på ugebasis. ØK oplever sværere markedsbetingelser i Australien og stilstand i EMEA-markedet, hvilket fører til nedjustering.
RTX havde en faldende tendens fra slutningen af juni og frem til oktober, hvor aktien bundede i 44. I dag handles aktien i 52 og den seneste tids positive tendens i aktiekursen har trukket op i Momentum på ugebasis. MACD gennemsnitskurven er brudt igennem signalkurven nedefra. Signalmodellerne er i salg på ugebasis
Den sidste regnskabsrunde på det danske marked er i denne uge. Mandag er det F. E. Bording. Tirsdag er det Firstfarms og Topsil. Onsdag er SimCorp, UIE og Arkil Holding. Torsdag kommer Royal Unibrew og Vestjysk Bank. Fredag er det SBS og RTX.
C20 bevæger sig fortsat vandret i niveauet omkring 740. Holder udviklingen i indekset, bliver der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er en positiv udvikling i MACD og Momentum på ugebasis. For Momentum på ugebasis er den seneste bund højere end den foregående. Der er skabt en positiv tendens, hvilket øger muligheden for en stigende tendens i kursen de sidste par uger op til årsafslutningen. Nærmeste modstandsniveau er ved 760 og herefter omkring 795, mens nærmeste støtteniveau er ved 700. Overordnet er indekset fortsat i den stigende trendkanal, hvilket er positivt.
DK Portefølje
GN Store Nord er fortsat trykket af salgspresset fra udlandet, hvilket betyder, at aktien er under stop-loss. Det samme gælder Novo Nordisk der er gået helt i stå og ligger under stop-loss.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Alm. Brand | 140902 | 31,20 | 33,00 | 38 | 30 | 6% | 2% |
Carlsberg | 140905 | 531,00 | 536,00 | 580 | 508 | 1% | 2% |
Chr. Hansen | 131011 | 193,00 | 256,80 | 275 | 225 | 33% | 33% |
Coloplast | 120111 | 169,50 | 512,00 | 540 | 485 | 202% | 87% |
GN Store Nord | 140724 | 145,20 | 127,80 | 165 | 137 | -12% | 1% |
H. Lundbeck | 140924 | 129,80 | 127,20 | 145 | 125 | -2% | -1% |
Novo Nordisk | 140131 | 216,50 | 265,90 | 295 | 265 | 23% | 17% |
Pandora ( ½ position) | 130227 | 148,35 | 497,40 | 535 | 485 | 235% | 38% |
Solgt | |||||||
DSV | 140228 | 171,60 | 153,00 | 190 | 165 | -11% | -1% |
Vestas | 130508 | 60,16 | 203,00 | 320 | 289 | 237% | 29% |
SimCorp | 140620 | 189,00 | 160,00 | 224 | 182 | -15% | -1% |
Pandora (½) | 130227 | 148,35 | 372,90 | 420 | 390 | 151% | 33% |
Nordisk portefølje
Haldex og Cloetta er gået i stå, så jeg hæver stop-loss. Der er flere interessante aktier på det nordiske marked, så kan de aktier vi har i porteføljen ikke give os afkast, så må det ud.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Auriga | 140307 | 196,00 | 308,5 | 325 | 295 | 57% | 5% |
Bulten | 141107 | 68,80 | 68,3 | 86 | 58 | -1% | 0% |
Cloetta | 120111 | 16,00 | 21,8 | 25 | 19 | 36% | 87% |
Grieg Seafood | 140926 | 26,90 | 28,8 | 32 | 25 | 7% | -2% |
Haldex | 140815 | 91,00 | 92,50 | 102 | 89 | 2% | 7% |
Husqvarna B | 141107 | 54,00 | 54,75 | 63 | 51 | 1% | 0% |
Meda | 140926 | 102,00 | 104,00 | 120 | 94 | 2% | -2% |
Oriflame | 140905 | 139,80 | 135 | 160 | 135 | -3% | 2% |
Det fortsætter op
De amerikanske markeder fortsætter den stigende tendens og de to gamle indeks har ramt nye all time highs. De amerikanske nøgletal ryster lidt og når ikke helt de niveauer markedsdeltagerne forventer.
Vinterereb har allerede lagt sig tungt i USA og sidste år havde USA svært ved at slippe vinteren, hvilket kunne ses i nøgletallene i foråret. Holder denne uges vinter fast i USA, kan det påvirke nøgletallene og den økonomiske udvikling i løbet af de kommende måneder.
Den kommende uge byder på regnskab fra Hewlett-Packard, Deere, Hormel Foods, Campbell Soup og Tiffany så regnskabssæsonen er ikke helt slut i USA.
Dow Jones er ligeledes i en stigende trendkanal, der har den nedre støttelinie under 17.000 og den øvre støttelinie er i niveauet 18.600 og kursudviklingen i indekset tester ikke den øvre linie. Der er en positiv tendens i MACD og den samme tendens ses i Momentum på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.000 og nærmeste støtteniveau er ved 17.000-17.250.
S&P 500 tester niveauet 2050 og dermed holdes den positive tendens i den stigende trendkanal. Trods den stigende tendens i indekset så er MACD faldet tilbage på ugebasis og den samme tendens ses nu i Momentum på ugebasis. De glidende gennemsnit etablerede i sidste uge et ”Golden Cross”. Bryder kursen igennem niveauet 2050, så er næste modstandsniveau ved niveauet 2200. Købssignalet i Bollingerkanalen er fortsat intakt og den nedre støttelinie er i niveauet 1950.
Nasdaq Composite tester niveauet 4700 og nærmer sig den gamle top fra 2000. Med de sidste par ugers stigning er indekset nu over den seneste top fra september, hvilket er med til at bekræfte den positive trend. Momentum og MACD stiger begge på ugebasis, hvilket bekræfter den positive trend. Nærmeste støtteniveau er ved 2000.
Strategi: Fastholder hold.
Nikkei tester niveauet 17.500
Indekset tester fortsat modstandsniveauet omkring 17.500. Der er fortsat en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. Det korte glidende gennemsnit har støtte ved niveauet 16.000 og det lange glidende gennemsnit har støtte ved niveauet 15.600. Momentum på månedsniveauet er fortsat stigende, hvilket bekræfter trenden i det japanske marked. RSI er i neutral zone, så der er fortsat potentiale for yderligere vækst i det japanske indeks. Valget i december er uinteressant, idet oppositionen er faldet fra hinanden og udgør ikke en trussel mod det nuværende regeringsparti.
Strategi: Hold.
OMX S30 bevæger sig fortsat vandret omkring 1420-1430. Den flade bevægelse har dog ikke ramt udviklingen i Momentum på ugebasis, der fortsætter den stigende tendens. Den samme tendens ses i RSI og MACD på ugebasis. RSI er under 60 på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, så der er lagt op til en langsigtet stigning de kommende par måneder, hvis signalet kan holde.
Strategi: Hold da indeksindikationerne er uens. Ved etablering af ”Golden Cross”: køb.
Bufab Holding har brudt den faldende tendens og har i denne uge etableret et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og Parabolic. Stigningen i aktien betyder, at den faldende er brudt. De glidende gennemsnit er brudt nedefra og holder den stigende tendens, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af et par uger. Nærmeste modstandsniveau er ved 60 og herefter i niveauet 68. Anbefaler køb på niveauet.
Frankfurt Dax 30 fortsætter den stigende tendens og nærmer sig niveauet 9600. Stigningen betyder, at der er etableret et nyt købssignal i Parabolic-modellen på ugebasis, mens Bollingerkanalen skal igennem niveauet 9700. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er under 50 på ugebasis, så der er fortsat et interessant potentiale i det tyske indeks. Den samme positiv tendens ses i Momentum på ugebasis og på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 9800 og herefter i niveauet 10.000, mens der er støtte i niveauet 9400 og herefter i niveauet 9200 og 9000.
Strategi: Afvent udviklingen.
Royal Unibrew: Skal man satse på et aktiesplit?
Royal Unibrew-aktien er kommet højt op og tester niveauet 1000. Det har tidligere givet anledning til aktiesplit i forskellige selskaber. Nogen har været længere tid om det og andre steder er det gået hurtigt. Men en mulighed for et aktiesplit er i forbindelse med generalforsamlingen i foråret.
Teknisk har aktien mistet Momentum grundet den vandrette formation i kursudviklingen, som har stået på siden midten af august, mens alle indikationsmodellerne MACD, Momentum og RSI har etableret en bundformation på ugebasis.
Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen er i salg og Parabolic er i køb på ugebasis.
Det lange glidende gennemsnit på ugebasis har sin støttelinie i niveauet 930. Nærmeste støtteniveau er ved niveauet 900 og der er et ”gap” i niveauet 858-920 og er fra august. Herefter er der støtte 800. Anbefaler køb på niveauet.
Fundamentalt har Royal Unibrew oplevet en positiv udvikling i salget trods deres eksponering i flere baltiske markeder. Med købet af finske Hartwall har man styrket Royal Unibrew forretning i Finland og integration er forløbet planmæssigt.
I forretningsområdet Vesteuropa har man haft en positiv udvikling i salget og EBIT-margin er også steget. Det gode sommervejr i Nordvesteuropa har trukket salget op, mens salget i Italien har været ramt af den kolde sommer på de kanter. Men overordnet ender det med en fremgang. I Nordøsteuropa er omsætningen og afsætningen er faldet 4 pct. tilbage. I Finland er man ramt af afgiftsstigninger og i Baltikum taber man markedsandele og samtidig er man ramt af dårligt vejr tidligere på sommeren.
Maltdrik-markedet fortsætter den positive tendens, som man så tidligere på året og det er specielt i Americas, at der har været en positiv udvikling. Men EMEAA (Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien) har stået stille.
I regnskabet i denne uge skal man holde øje med kommentarer omkring aktiesplit og udviklingen i Finland og Baltikum.
SimCorp: Kommer der ordrer nok?
SimCorp har det som Vestas, idet man ofte modtager sine ordrer sidst på året. Ses man på ordrebogen for 2. kvartal, var den lavere end året før. I 2014 var den på 9,6 mio. euro mod 14,7 mio. euro. Til gengæld var ordreindgangen større end året før i 2. kvartal. Det seneste kvartal har ikke budt på mange ordrer, så det bliver interessant at se hvor mange selskabet kan får i hus, inden året slutter. I forbindelse med halvårsregnskabet nedjusterede SimCorp vækstforventningen, men hævede EBIT-margin til 24,5.
Teknisk har aktien etableret købssignal i Bollingerkanal for 4 uger siden og for 3 uger siden blev der etableret et købssignal i Parabolic. Stigningen i aktiekursen betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret ”Golden Cross”
MACD har etableret en dobbelt bund, hvilket indikerer, at kursen skal yderligere op. Momentum har også en positiv tendens, hvilket bekræfter den positive tendens.
I kursgrafen er der ligeledes etableret en dobbeltbund, idet niveauet 155 er blevet testet. Nærmeste modstandsniveau er ved 185 og herefter i niveauet 200, også i niveauet 220.
Momentum på månedsniveauet peger nedaf, hvilket gør, at jeg anbefaler, at man afventer udviklingen.
Kina sænker ind- og udlånsrenten
Kina har her til formiddag sænket både ind- og udlånsrenten, hvilket trak de europæiske aktier yderligere op.
Den 30-årige amerikanske rente handles fortsat vandret i niveauet 3.05- 3,1. Den vandrette formation betyder, at der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD og Momentum stiger, mens RSI falder. RSI er igen nede i det oversolgte niveau på ugebasis. Men Momentum på månedsniveauet er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Den amerikanske rente skal op over tid.
Den 10-årige danske rente bevæger sig vandret i niveauet omkring 1,05. Den vandrette tendens trækker ned i RSI, mens Momentum har en svagt stigende tendens på ugebasis. Momentum fortsætter den faldende tendens på månedsniveauet.
NOK/DKK er fortsat den faldende tendens og handles nu i niveauet 87,5-88 og er dermed under den forrige bund fra juli. Stiger olien, vil det give et løft i den norske krone.
SEK/DKK fortsætter den faldende tendens, hvilket styrker den svenske industris konkurrenceevne. Sverige har flere råstoffer selv og strømmen får de ”billigt” fra deres vandkraftværk og atomkraftværker. Kursen skal over 81,5, før den faldende tendens er brudt.
Guldprisen har været en tur i niveauet 1200 i denne uge, men er i første omgang blevet afvist. Ved månedsskiftet var guldet oppe i niveauet 1250. Den faldende tendens er derfor intakt, da den seneste bund er lavere end den foregående.
Metalmarkedet bevæger sig fortsat vandret i flere råvarer. Kobber, zink og tin holder alle kursniveauet fra sidste uge. Den vandrette formation har fået indikationsmodellerne til at stige på ugebasis. Den samme tendens ses på månedsniveauet i Momentum. Signalmodellerne er fortsat i salg på ugebasis. Nikkel har en svagt stigende tendens, mens aluminium er ved at etablere en top-formation på ugebasis.
Robusta Coffee Future handles vandret i niveauet 2000-2080. Den vandrette formation har stået på siden slutningen af oktober. Momentum arbejder på at etablere en bundformation, hvilket indikerer, at prisen kan stige hen over de kommende par måneder.
Brent Crude Futures Front handles vandret i niveauet omkring 78-80. RSI har ramt niveauet 2 på ugebasis, så der er lagt op til en rebound i den kommende tid. Finder OPEC på at sænke produktionen eller bliver vinteren kold i Fjernøsten eller i Europa, så kan prisen stige.