Kører markedet for stærkt?

C20 på ugebasis.

Aktiemarkederne fortsætter den stigende tendens, og spørgsmålet er, om det går for stærkt. Mange virksomheder har haft vækst ved hjælp af opkøb, men en forøgelse i ny IT-investering skulle gerne løfte indtjeningen i flere brancher.

Vestas har modtaget en ordre på 110 MW fra Kina, hvilket er en af de største ordrer det giver. Det kan være en positiv indikation for flere ordrer fra det kinesiske marked i den kommende tid. Den kinesiske regering vil gerne reducere kulforbruget i fremtiden, da mange af de kinesiske storbyer har været ramt af smog-alarm.

Teknisk har aktien taget en rebound efter kursen ramte 400. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt af den stigende tendens i aktiekursen. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 480 og herefter i niveauet 530.

Nordea leverede et regnskab, som blev taget godt imod i markedet. Aktien er i en stigende tendens og det har nu stået på siden juni/juli i 2016, hvor aktien fandt en bund i niveauet 53-55. I august etablerer aktien et købssignal i Bollingerkanalen i niveauet 62. Aktien nærmede sig modstandsniveauet fra foråret 2015 ved kurs 88-90. Aktien er steget 7,3 pct. i år.

DSV holder fast i den stigende tendens og nærmer sig en test af modstandsniveauet 340. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 320 og herefter i niveauet 305. Bryder kursen igennem 340, så er næste modstandsniveau ved 360 og herefter i niveauet 395. Har man ikke transport i sin portefølje, er DSV fortsat et godt bud.

Bang og Olufsen buldrer derudaf og handles nu i niveauet omkring 107-108. I juli blev der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og i Kurskanalen. RSI har ramt niveauet 80, hvilket indikerer, at aktien har brug for en pause i den stigende tendens. Brug et tilbagefald i aktien til at samle op på.

Danske regnskaber i den kommende uge: Tirsdag er der Ringkjøbing Landbobank. Onsdag kommer der regnskab fra Ambu og Coloplast. Torsdag kommer Dong Energy, Danske Bank, Novo Nordisk og Skjern Bank. Fredag kommer Per Aarsleff og TDC.

Ambu etablerede en bundformation i december i niveauet 260 og siden er aktien steget til niveauet 300-304. Det korte glidende er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 315 som en modstandslinie. Nærmeste støtteniveau er ved 295. Afvent udviklingen og regnskabet.

 

C20 på ugebasis.

C20-indekset holder sig under 900 og det danske indeks har stadig svært ved at følge med stigningen på de amerikanske indeks. Trods den manglende stigning de sidste 3 uger så er de glidende gennemsnit tæt på at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis.

Der er etableret topformation i Momentum og RSI på ugebasis. RSI er faldet tilbage til niveauet 44- 45 på ugebasis. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 900, så er næste modstandsniveau 920, mens nærmeste støtteniveau ved 860.

 

DK Portefølje
Hæver målkursen og stop-loss på Bang & Olufsen. Hæver Stop-loss på NKT Holding. 

 

Nordisk portefølje
Sælger Betsson og Elekta fra i porteføljen. Mens jeg køber Yara og Kongsberg Gruppen til porteføljen. H&M på salgslisten.

 

Dow Jones over 20.000

Antallet at nytilmeldt ledige skuffede torsdag med en større stigning end forventet i markedet. Det blev på 259.000 mod forventede 247.000. Derudover var dagens øvrige nøgletal noget blandede, idet salget af nye boliger faldt til 536.000, mens PMI services steg mere end ventet.

Den kommende uge byder på en række regnskaber fra blandt andet: Apple, Berkshire Hathaway, Amazon, Facebook, Exxon Mobil, Visa og Pfizer.

Dow Jones på ugebasis.

Dow Jones Industrial Averages er nu over 20.000, men hvad nu? RSI har ramt niveauet 80 og der er divergens mellem RSI og Momentum på ugebasis, idet sidstnævnte er faldet tilbage.

Bollingerkanalen er i køb på ugebasis, og det har modellen været i 12 uger. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 19.000 som en støttelinie og herefter er der støtte i niveauet 18.500. Indekset ligger i en stigende tendens og det har stået på siden januar 2016.

S&P 500

S&P 500 ligger ligeledes i en stigende tendens på ugebasis og indekset har ramt niveauet 2300. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 2200. Der er divergens mellem de 2 indikationsmodeller på ugebasis i det RSI stiger, mens Momentum falder, hvilket indikerer, at indekset har brug for en pause. Det næste modstandsniveau er ved 2400, mens første støtteniveau er ved 2200 og herefter i niveauet 2140-2150.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite holder ligeledes fast i den stigende tendens på ugebasis. Indekset er brudt igennem niveauet 5600 og er på vej mod 5700. De to indikationsmodeller Momentum og RSI stiger begge på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit har støtte i niveauet 5500, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 5350. Indekset har nu været i en stigende trendkanal siden februar 2016.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Nikkei banker igen på 19.500

Det japanske indeks tester igen modstandsniveauet 19.500 og der er etableret et nyt købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt et ”Golden Cross” med 5 og 20 dags glidende gennemsnit. På ugebasis er der dog divergens mellem MACD, RSI og Momentum. MACD falder, mens Momentum stiger og RSI konsoliderer sig i niveauet omkring 78-80. Momentum på månedsniveauet har etableret en mindre top i den stigende tendens.

Nikkei

Nærmeste støtteniveau er ved 18.500 og herefter i niveauet 17.500, mens nærmeste modstandsniveau er 20.000 og så 21.000
Strategi: Hold på de japanske markeder.

OMX Stockholm 30 har haft en positiv trend trukket op af de rigtig tunge aktier i indekset SKF, Nordea og SCA, men også andre aktier blandt de helt store har vist en positiv tendens blandt andet Sweco, SSAB samt Intrum Justitia.

S30

Indekset er brudt igennem 1540 og var torsdag kortvarigt oppe i niveauet 1560. Indekset holder fast i den stigende tendens på ugebasis. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1475, mens den seneste bund var i niveauet 1510-1520. Nærmeste modstandsniveau er ved 1620, som var et støtteniveau tilbage i maj til august.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Opus Group på ugebasis.

Opus Group har etableret et nyt købssignal i flere signalmodeller på ugebasis. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis med gennemsnit på 8 og 24 uger. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i Momentum på ugebasis og der er en ny stigende tendens i MACD. Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens, der har været i gang siden midten af sommeren 2016. Bryder kursen igennem 7,5, så anbefales der et køb af aktien.

 

Frankfurt Dax 30 er hoppet op til niveauet 11.800, efter indekset har bevæget sig rundt i niveauet omkring 11.600 den sidste måneds tid. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum både på uge-og månedsbasis. Næste modstandsniveau er ved 12.000 og herefter i niveauet 12.200. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis har støtte i niveauet 11.500 og det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 11.000.
Strategi: Holder på tyske aktier.

 

Coloplast: Er trenden brudt?

I december fremlagde selskabet deres årsregnskab, der viste en omsætning på 14.681 mio. kr. mod 13.909 mio. kr. året før. EBIT endte på 4.8 mia. kr. mod 4,5 mia. kr. året før. Bundlinien blev dog væsentligt forbedret i 2015/16 i forhold til året før, hvor man havde hensat 3 mia. kr. vedrørende retssager og omstruktureringer.

For 2016/17 forventer selskabet en øget vækst i omsætningen og det driftmæssige resultat. Omsætningen forventes i niveauet 15,6-16,1 mia. kr. samt et driftsresultat efter skat i niveauet 3,2- 3,6 mia. kr. Fundamental-modellen indikerer en fair pris pr. aktie på 550-560 kr.

Coloplast har 4 forretningsområder: Stomi, Kontinens, Urologi samt Hud- og sårpleje.

Markedet for Stomi er størst i Europa og USA, hvor Coloplast er en betydelig markedsspiller. På flere internationale markeder har der været en positiv tendens. I blandt andet Kina, Rusland, Algeriet og Argentina oplever Coloplast en øget efterspørgsel, hvilket vil styrke forretningen og minimere afhængigheden af de gamle markeder.

Kontinens er fortsat afhængig af udviklingen på de europæiske markeder som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, men også på dette forretningsområde oplever Coloplast en vækst i blandt andet Rusland. I USA og Saudi-Arabien var der udsving grundet lagerforskydninger. På kontinens- området har flere lande også indført tilskudsordninger for kateterbruger og det er i lande som Australien og Japan.

Urologi-markedet har været drevet af USA og Europa, mens man igen i Saudi-Arabien og Brasilien har været påvirket af en lavere efterspørgsel.

Hud & sårpleje produkterne sælges hovedsageligt til hospitaler og klinikker i USA og Canada. Men de kommende år vil der blive fokuseret på Fjernøsten for at udvide forretningen og væksten i indtjeningen.

Coloplast

Teknisk har aktien etableret en bundformation i november i niveauet 430-440. Stigningen har fået signalmodellerne til at gå i køb på ugebasis i begyndelsen af året. De glidende gennemsnit er ved at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 500 og herefter i niveauet 530 og 570. Anbefaler køb ved brud af niveauet 500.

 

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er Novo Nordisk, Rockwool samt Danske Bank.

Novo Nordisk fandt støtte i niveauet 220 tilbage i slutningen af november og nu er aktiekursen op i niveauet 245 efter en test af 260. Tilbagefaldet betyder, at signalmodellerne ikke har ændret signal fra salg til køb endnu. Kursen skal over 260-265, før der sker en signalændring.

Novo Nordisk

De tre indikationsmodeller har etableret en topformation på ugebasis og Momentum på månedsniveauet er fortsat faldende. Aktien ser ikke interessant ud på niveauet, så afvent udviklingen.

Rockwool konsoliderer sig i niveauet 1200-1245 og det har stået på siden midten af december. De glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” i forrige uge på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD har etableret en topformation, mens Momentum stiger og RSI er faldende. Momentum på månedsniveauet har ligeledes mistet tempoet og ser svag ud.

Rockwool

Nærmeste støtteniveau er ved 1200 og herefter i niveauet omkring 1160. Bryder kursen igennem 1240, så er næste modstandsniveau ved 1300 og herefter i niveauet 1400. Køb ved brud af niveauet 1240.

Danske Bank på en månedsgraf.

Danske Bank holder fast i den stigende tendens efter bundformation i juli i kursniveauet 170, mens aktien i dag handles i niveauet 230. MACD er i en stigende tendens og den samme positive tendens ses i Momentum og RSI på ugebasis. Kursmæssigt er aktien tilbage på niveauet fra før krisen, hvor aktien testede 250. Nærmeste modstandsniveau er 250 og herefter niveauet omkring 275, mens nærmeste støtteniveau er ved 220 og herefter i niveauet 215. Teknisk ser aktien interessant ud, men jeg vil dog foretrække branchekonkurrenterne Jyske Bank og Spar Nord.

 

Er trenden brudt i guldet?

Guldet har tabt pusten de sidste 4 dage og er brudt igennem det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet og Bollingerkanalen er gået i salg. Trods tilbagefaldet så der er fortsat en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis. Bryder kursen igennem 1220, så er næste modstandsniveau ved 1260.

EUR/USD har taget et lille knæk tilbage, men er fortsat i den stigende tendens, hvilket indikerer en styrkelse af euroen over for dollaren. Der er modstand i niveauet 1,09.

NOK/DKK tester modstandsniveauet 83,5 og det er 3. gang siden oktober, at niveauet bliver testede. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket bekræfter, at et brud er tæt på. Det lange glidende gennemsnit er i niveauet 82 som en støttelinie. Næste modstandsniveau er ved 84 og herefter i niveauet 84.5.

SEK/DKK holder ligeledes fast i den stigende tendens og er brudt igennem 78,5 og nærmer sig 79. RSI og Momentum har mistet en smule de sidste to uger, mens MACD fortsat vækster.

Metalvaremarkedet viser fortsat en uensartet tendens. Aluminium er eneste råvare, som ligger i en stigende tendens, og mens kobber, bly og zink bevæger sig vandret, er der en faldende tendens i nikkel og tin.

Landbrugsmarkedet viser fortsat en positiv tendens i flere afgrøder. Der er en positiv tendens i kaffe, sukker, majs, bomuld, hvede og palmeolie.

Olien

Brent Spot holder sig i niveauet omkring 56 dollar for en tønde Nordsø olie. Momentum har tabt hastigheden på både uge- og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 54. Forventer at olien vil konsolidere sig i niveauet den kommende måned.

 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.