Regnskabssæsonen er slut for i år og lukningen af bøgerne for i år er i fuld gang. De fleste investorer er allerede nu ved at positionere sig for 2015, som helt sikkert bliver lige så interessant som 2014.
Royal Unibrew fremlagde sit regnskab for 3. kvartal torsdag morgen, der viser, at det går godt og implementering af finske Hartwall kører efter bogen. Endvidere fortsætter maltdrikke-forretningen med at vokse og er tæt på at runde 500 mio. kr. i omsætning og en EBIT på godt 70 mio. kr. i 3. kvartal. I 2013 omsatte Royal Unibrew for 562 mio. kr. på maltdrik-området og er dermed er det tæt på at nå den italienske forretning, hvor der blev omsat for 607 mio. kr. i 2013.
SimCorp nedjusterede forventningerne og det begrunder selskabet med usikkerhed omkring antallet af ordrer, man kan nå inden året lukker. Nærmeste støtteniveau er ved 155, der har aktien været nede i begyndelsen af september og midten af oktober. De sidste 4 måneder har aktien bevæget sig vandret i niveauet 155-180. Signalmodellerne er fortsat i køb på ugebasis, men det glidende gennemsnit ligger over kursudviklingen og indikerer en negativ udvikling.
Lundbeck sagde farvel til deres topchef, der havde brudt sig på interne regler og først tabte aktien 7 pct., men hurtigt i løbet af dagen rettede aktien sig og er i ugens løb handlet højere og tester nu modstandsniveauet 135, som også var et modstandsniveau i september.
Denne uge har stået i sidepapirernes tegn, hvor der har været fut i flere af disse: RTX, Erria og SAS. RTX opjusterede forventningerne og udbetaler udbytte på 1 kr., hvilket fik aktien kortvarigt op i 57,5 og nu handles aktien 54, hvilket er noget højere end før regnskabet. Aktien har genoptaget den stigende tendens og der er igen etableret købssignal i Bollinger og Parabolic-modellen. Den positive trend trækker op i MACD og Momentum på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er 60, som blev testet flere gange i sommerens løb.
Erria er denne ugens mest stigende papir. Det skyldes Danske Bank og Finansiel Stabilitet, har solgt deres aktier i selskabet til Kirk Kapital A/S, som opnår en ejerandel af selskabet på over 29 pct.
Med en ny langsigtet investor og et positivt regnskab er aktiekursen hoppet op fra 14 til 25. Nærmeste modstandsniveau er kurs 25, hvor aktien blev handlet i februar 2014. Da aktien blev introduceret på markedet, var kursen i niveauet 135-150.
SAS har også haft to meget positive uge og er gået fra 9- 9,5 til kurs 11,5-12. Stigningen har trukket Momentum op på månedsbasis og der er etableret en dobbelt bund. Der er ligeledes etableret købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen på ugebasis og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. RSI er oppe i 65.
Regnskabskalenderen rummer regnskab fra Land & Leisure om torsdagen og fredag er BoConcept Holding på banen.
BoConcept Holding har tabt 30 pct. siden toppen af august og handles nu i kurs 80. Faldet har sendt RSI ned i det oversolgte niveau på ugebasis. Kvartalsregnskabet fra august viste et underskud på 6,1 mio. kr. mod et underskud året før på -8,6 mio. kr. Mens salget viste en vækst på godt 8,5 pct. De stigende omkostninger i første kvartal skyldes øgede markedsføringsomkostninger og en stigning i hensættelserne på 1 mio. kr. grundet en enkelt større sag i Frankrig og USA.
Teknisk ser aktien kedelig ud og tendensen er faldende. Den risikovillige investor kan gamble på, at markedet har overreageret og sendte aktien for langt ned.
C20 er kommet op over 760 og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Bollingerkanalen har etableret et nyt købssignal på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret på ugebasis, hvilket indikerer, at væksten i kursudviklingen ikke går så hurtigt op.
RSI er i en stigende trend og ligger i niveauet mellem 55-60. MACD har en stigende tendens, men er endnu ikke brudt over den foregående top, så der er fortsat lidt at arbejde med. Fortsat overvægt i aktier.
DK portefølje
Det har stået lidt stille i porteføljen i denne uge. Hæver stop-loss for Chr. Hansen, mens GN Store Nord fortsat roder rundt under stop-loss linien, hvilket gør, at jeg sætter aktien på salgslisten.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Alm. Brand | 140902 | 31,20 | 31,40 | 38 | 30 | 1% | 3% |
Carlsberg | 140905 | 531,00 | 529,00 | 580 | 508 | 0% | 3% |
Chr. Hansen | 131011 | 193,00 | 254,00 | 275 | 244 | 32% | 34% |
Coloplast | 120111 | 169,50 | 516,50 | 540 | 485 | 205% | 89% |
GN Store Nord | 140724 | 145,20 | 126,90 | 165 | 137 | -13% | 2% |
H. Lundbeck | 140924 | 129,80 | 134,80 | 145 | 125 | 4% | 0% |
Novo Nordisk | 140131 | 216,50 | 271,70 | 295 | 265 | 25% | 18% |
Pandora ( ½ position) | 130227 | 148,35 | 526,50 | 535 | 485 | 255% | 40% |
Solgt | |||||||
DSV | 140228 | 171,60 | 153,00 | 190 | 165 | -11% | -1% |
Vestas | 130508 | 60,16 | 203,00 | 320 | 289 | 237% | 29% |
Nordisk portefølje
Hæver stop-loss for Bulten og sætter Oriflame på salgslisten, da aktiekursen er brudt igennem stop- kursen. Køber Bufab til porteføljen.
Selskab | Købsdato | Købskurs | Aktuel kurs | Målkurs | Stop-loss | Kurs-udvikling | Indeks-udvikling |
Auriga | 140307 | 196,00 | 305,5 | 325 | 295 | 56% | 6% |
Bulten | 141107 | 68,80 | 70,0 | 86 | 58 | 2% | 1% |
Cloetta | 120111 | 16,00 | 21,7 | 25 | 19 | 36% | 89% |
Grieg Seafood | 140926 | 26,90 | 27,5 | 32 | 25 | 2% | -1% |
Haldex | 140815 | 91,00 | 91,00 | 102 | 89 | 0% | 8% |
Husqvarna B | 141107 | 54,00 | 54,30 | 63 | 51 | 1% | 1% |
Meda | 140926 | 102,00 | 107,50 | 120 | 94 | 5% | -1% |
Oriflame | 140905 | 139,80 | 133 | 160 | 135 | -5% | 3% |
Solgt | |||||||
B&B Tools | 140523 | 126,75 | 128,0 | 180 | 145 | 1% | -1% |
Deep Sea Supply | 140613 | 9,62 | 9,00 | 12 | 9 | -6% | 4% |
Kan tempoet holde i USA?
Onsdagens nøgletal var noget blandede og antallet af nytilmeldte ledige steg mere end ventede. Stigningen skyldes måske, at mennesker der har forladt arbejdsløshedskøen vender tilbage, da muligheden for job er tilstede.
Forbruget er stigende, hvilket giver en indikation om, at forbrugernes tro på bedre tider og nu bruger flere penge, hvilket sætter yderligere gang i hjulene. Næste uge er der regnskab i en række mindre selskaber blandt fra Dollar General, PVH og Cooper Companies samt Thor Industries.
Dow Jones holder den stigende tendens og den positive kursudvikling trækker op i MACD på ugebasis, og den samme tendens ser man i Momentum på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 17.000-17.250. RSI har ikke ramt det overkøbte niveau, så der er fortsat et interessant potentiale i det amerikanske indeks.
S&P 500 holder også fast i den stigende tendens og det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 2000 på ugebasis. Den stigende tendens i indekset betyder, at der er en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis og begge modeller har passeret den tidligere top og bund i modellerne. Den positive trend indikerer, at indekset skal op og teste niveauet 2200. Bollingerkanalen har sin nedre støttelinie i niveauet 1950.
Nasdaq Composite er kørt endnu stærkere end de to gamle indeks den seneste tid. Det betyder, at man ser den samme tendens i MACD og Momentum for Nasdaq som for de øvrige indeks. Bollingerkanalens nedre støttelinie er i niveauet 4400. Nærmeste støtteniveau er omkring 4600, som var en række toppe tilbage fra september. Næste modstandsniveau er ved 4800.
Strategi: Fastholder hold.
Nikkei tester fortsat 17.500
Det japanske indeks kæmper fortsat med modstandsniveauet 17.500, men de meget lave energipriser vil gavne den japanske industri og økonomien, idet landet ikke har nogle energikilder gas eller olie og derfor må importere alt.
Der er fortsat en positiv tendens i den langsigtede Momentum-model på månedsbasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 16.000 som en støttelinie. Den positive tendens trækker op i MACD og Momentum på ugebasis, mens RSI er faldet tilbage. Nærmeste modstandsniveau er 18.500, der var en top tilbage i 2007. Der er stor forskel på de enkelte investeringsforeningers afkast i japanske aktier. Danske Invest Japan har giver 11,4 pct., mens Jyske Invest Japanske aktier har givet 0 i afkast. Den samme tendens ses i Nordea Invest Japan.
Strategi: Fasthold min hold-anbefaling på japanske aktier.
OMX S30 er brudt igennem modstandsniveauet og handles i niveauet 1450-1460. Stigningen betyder, at de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Bollingerkanalen var tæt på at etablere et købssignal på ugebasis, mens Parabolic har været i køb i 5 uger. Den positive tendens trækker op i MACD og Momentum på ugebasis, mens RSI har etableret en mindre top, men har fortsat overordnet en stigende trend. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens. Næste modstandsniveau er ved 1520, mens der er støtte ved niveauet 1380.
Strategi: Fastholder holder køb på svenske aktier.
Elekta har 4 ”gaps” i sin graf på dagsniveauet og normalt bliver disse ”gaps” lukket over tid. Faldet har også sendt aktien ned i ”billig zone”, hvilket bekræfter muligheden for ”gaps”-lukninger. Anbefaler køb på niveauet.
Der er ”gap” i maj i niveauet 87,3-91,75, i februar i 92,5-98,6, i oktober 2013 i niveauet 101,8-102,00 samt august 108,9-113,6. Bund i oktober og stigningen frem til regnskab betyder, at der er etableret bundformation i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis.
Der er divergens mellem signalmodellerne Bollingerkanal og Parabolic på ugebasis. Bollingerkanalen er i køb, mens Parabolic først går i køb ved brud af niveauet 79. Det lange glidende gennemsnit ligger ligeledes i det niveau 79 som en modstandslinie. Momentum på månedsniveauet er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket bekræfter en positiv tendens.
Elekta et meget svagt regnskab, der viste, at man havde tabt omsætning i Europa. Mellemøsten og Afrika. Ledelsen forventer dog, at det var bund for nye ordrer, hvor der var et fald på 7 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Frankfurt Dax 30 har igen ramt 10.000 og næste mål er 13.000. Stigningen i indekset har fået Bollingerkanalen til at etablere et nyt købssignal, og det samme har Parabolic. Momentum på ugebasis er kommet op over den foregående top. I MACD er den seneste bund over den foregående, og den samme tendens ses med toppene. RSI har ramt niveauet 54, så der er fortsat potentiale for yderligere stigninger.
Der er endnu ikke etableret et ”Golden Cross” i de glidende gennemsnit på ugebasis, men det kan ske i løbet af 2-3 uger, hvis trenden holder. Momentum på månedsniveauet indikerer ligeledes fortsat positiv tendens.
Strategi: Afvent udviklingen.
Vækst i Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne opleverer fortsat vækst og forventer i løbet af de kommende par år at runde 40 mio. passagerer det betyder at man investerer 130 mio. kr. i en opgradering af Terminal 2 og etablering af to ekstra spor i Security. Projektet skal stå klar til næste sommer hvor lufthavne har sin travleste periode.
Stigende økonomisk vækst som man håber på i Europa og som man opleverer i USA øger ofte trafikken i lufthavnene da mødeaktiviteten øges og det økonomiske råderum medfører flere rejser med fly.
De seneste trafik tal viser en positiv udvikling i både udenrigs –og indenrigstrafikken med 7,4 pct. og 4,1 pct. Antallet af transferpassagerer er steget med 14,4 pct.
I området for koncessionsindtægter har der også været en vækst grundet et nyt udbud af specialbutikker. Desuden har stigningen i transferpassagerer medført en positiv udvikling i omsætningen. Lejeindtægter er faldet grundet en forenkling er udlejningskontrakterne i shoppingcenteret.
Fundamentalt vist det senest kvartals regnskab en vækst i top og bund på 6 og 3,8 pct. Selskabet fastholder den store rentebærende gæld på 4,5 mia. kr. ud af en samlet balance på 9.7 mia. kr. De udenlandske institutionelle investorer ønsker højt udbytte.
Teknisk har kursen rettet sig i forhold korrektion i oktober hvor kursen ramt 2500. Der er en positiv tendens i trækker op i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Den stigende tendens har fået Parabolic til at gå i køb på ugebasis men Bollingerkanalen fortsat er i salg. De glidende gennemsnit
Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og er begyndt at stige. Ønsker man en aktie med minimal risiko er Københavns Lufthavne en aktie man bør samle op i.
ALK-Abello – vigtigt registreringsansøgning mod husstøvmideallergi
ALK-Abello har i midten af november indsendt deres registreringsansøgning for tabletvaccinen mod husstøvmiddelallergi i Europa. Det europæiske marked for husstøvmideallergier er på 35 mio. voksne. Husstøvmide tabletvaccinen skal herefter højest sandsynligt ud i resten af verden og kan blive den vigtig cash cow for ALK-Abello. Selskabet har udviklet regional-vacciner, som dækker græs i Europa og bynke i USA. Men bynke er også på vej til Europa. I Japan er det cedertræ, der er det regionale problem. Cedertræ-forsøgene vil være klar i 2015. Næste problemer er eks. Birkepollen, som er et stort problem på den nordlige halvkugle.
Det seneste kvartalsregnskab viste en fremgang i både top- og bundlinien. Det skyldes blandt andet et fald i udviklingsomkostningerne på 89 mio. kr. Men trækker man de lavere udgifter til udvikling fra resultat før finansielle poster, så er fremgang fortsat på 132 mio. kr. i forhold til samme tid sidste år.
Teknisk har aktien etableret en bundformation og er i en stigende tendens. Stigningen betyder, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger som et modstandsniveau ved 740.
Den positive tendens, der har været i aktiekursen siden midten af oktober betyder, at MACD er steget og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i modellen. Den samme positive tendens ses i RSI og Momentum på ugebasis. RSI er kommet op over det overkøbte niveau. Momentum er stigende på månedsbasis. Stigningen betyder, at den faldende tendens er brudt. Nærmeste modstandsniveau er ved 740, der var en gammel bund i august og en top i januar. Herefter er det niveauet 810, der er bund af toppen fra sommeren.
Har man ikke allergimedicin i sin portefølje, er ALK-Abello interessant på niveauet.
OPEC ændrede ikke noget
OPEC holder generalforsamling i Wien torsdag og de blev enige om at holde olieproduktion på det nuværende niveau, hvilket fik olieprisen til at falde yderligere og nu handles Nordsø-olien i 72 dollar for en tønde olie og den amerikanske WTI handles kl. 13 i niveauet 68,9-69,0.
Den 30-årige amerikanske rente er faldet yderligere og er nu igen under 3 pct. Dermed holder den lange rente fast i den faldende tendens og tester igen niveauet 2,8-2,95.
Den 10-årige danske rente fortsætter den faldende tendens og er nu under 1 pct. Dermed er renten under bunden fra 2012.
NOK/DKK taber yderligere Momentum i ugen, der er gået og handles i under 86, hvilket er historisk lavt.
SEK/DKK taber ligeledes Momentum og handles i niveauet 80-80,5. Den faldende tendens i den svenske krone styrker konkurrenceevnen på sigt.
Guldprisen har taget et mindre hop op på 40 dollar og handles nu i niveauet 1200. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis: MACD, Momentum og RSI. Der er ikke etableret købssignal i Bollingerkanal endnu. Momentum på månedsniveauet har etableret en bund. I weekenden skal Schweiz stemme, om man skal øge guldreserverne i nationalbanken og det har været med til at holde hånden under guldmarkedet.
Metalmarkederne er blevet ramt over en bred kam over den faldende tendens i flere råvarer. Kobber og zink er faldet tilbage, mens tin, bly og aluminium bevæger sig vandret i deres niveau og ikke er faldet tilbage.
Robusta Coffee Future stiger igen og tester niveauet 2100. Der er fortsat ”gap” i niveauet 2050-2121. Den positive udvikling i kaffeprisen trækker op i RSI og MACD, mens Momentum står lidt stille. Signalmodellerne er begge i køb og har været de sidste par måneder. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af oktober.
Brent Crude Futures fortsætter den faldende tendens, da OPEC ikke kunne blive enige. Prisen ramte 75 dollar for en tønde olie torsdag eftermiddag. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er omkring niveauet 71-72.