Hysterisk Reaktion giver Investeringsmulighed?

BørsUdsigten: Muligheder for gode køb! Undskyldning for at sælge! Gode chancer for ”A Perfect Bull”!  Er de normale økonomiske sammenhænge sat ud af drift? Utilsigtet ”Algoritmehandel” (Robothandel)?

C20 indekset lukkede, torsdag, med et fald på 1,8 pct. (18,33 point) i indeks 1.007,09.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,9 pct. og 1,4 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med fald på mellem 1,4 pct. og 1,7 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,6 pct. og 0,9 pct.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger 0,0 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er en købsstrategi.

BørsUdsigten har genkøbt vores lange position i 945 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 990 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 960 niveauet.

Strategi: Køb.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten har trendfølgende hjemtaget gevinst i 1.115 niveauet af vores lange position købt i 992 niveauet. Der genkøbes ved en bevægelse ned mod 990-95 niveauet (men vær hurtig til at vende rundt ved et brud af 990 niveauet eller et brud af 1.025 niveauet.. Der åbnes en short position ved brud af 990 niveauet.

Strategi: Sælg. (ændret)

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 960 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb.

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.

Niveau for indeksvurdering: 1.007.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, fredag.

BørsUdsigten vurderer, at markedet godt kan vende i løbet af dagen!! Det burde give en god købemulighed.

Gårsdagens Nej til ændring af retsforbeholdene forventes ikke at få indflydelse på økonomien. Der er som sag tale om status quo!

 

 

Hysterisk Reaktion

Great Expectations” har det med at skuffe ligegyldigt hvad der bliver leveret.

Lov en mand 100 pct. og lever 90 pct. og han bliver skuffet. Lov ham 80 pct. og lever 90 pct. og han er glad (;-D).

BørsUdsigten vurderer, at der er tale om en overreaktion på ECB chefs Mario Drahis rentebeslutning og videreførelse af QE obligationsopkøb på 60 mia. EUR om måneden.

Der var tale om lempelser i pengepolitikken med en rentesænkning på 0,10 pct. til minus 0,30 og en videreførelse af QE i 6 mdr. mindst til marts 2017, og en ændring af sammensætningen af opkøbene.

Reaktionen var voldsom og ulogisk, og hænger slet ikke sammen markedsteorien.

Renten steg! Euroen blev Styrket! Aktierne Faldt!

Det var den modsatte reaktion af, hvad ECB skulle forvente når man ser på lempelserne i pengepolitikken.

Reaktionen er helt ulogisk – og det kan benyttes til at lave forretning.

Der kan være tale om automatisk algoritmer (robothandel) der utilsigtet er sat i gang!!

Den logiske situation ville være at Euroen ville blive svækket – og det er BørsUdsigten’s vurdering at det vil den i den kommende tid.

Allerede den 15. – 16. december holder FED et FOMC møde, hvor der skal tages stilling til en rentestigning. Det burde føre til en styrkelse af USD, da der er tale om en likviditetsmæssig stramning af pengepolitikken.

Det betyder, at man skal benytte den styrkede euro/dkk til at lave investeringer udenfor Eurozonen, og primært i USA eller USD nominerede industrier.

Det er ulogisk, at det amerikanske aktiemarked falder, når deres konkurrenceevne styrkes betydeligt, ved en faldende USD overfor EUR!

Det betyder, at der er gode chancer for ”A Perfect Bull” ved at udnytte faldet i USD til at købe amerikanske aktier.

En mulighed kunne være investering i olietankmarkedet – BørsUdsigten nævnte det i torsdagens udgave – Click og læs: ”Great Expectations

Olietankmarkedet viser styrke og VLCC raterne ligger igen over 100.000 USD pr. dag for transport fra den Persiske/Arabiske Golf (AG) til Japan en stigning på 25 pct. siden i onsdags. Der er 30 pct.’s stigning i AG. Samtidig er antallet af ledige skibe på den korte bane på det laveste niveau i meget lang tid.

De fleste rederiaktier handles på Wall Street, og købes med gode ”devaluerede” USD (i relation til EUR og DKK).

Den faldende bunkerpris betyder, at rederierne sejler med lavere omkostninger – og stigende indtægter og faldende omkostninger giver grundlaget for kursstigninger.

Forudsætningerne for stigende aktiekurser burde være til stede – og så skal man heller ikke se bort fra at mange rederier udbetaler kvartalsmæssige udbytter.

Kombinerer man det med en forventning om en stigende USD, så er der gode muligheder for ”A perfect bull

Ovennævnte gælder også produkttankrederier!

Investorer bør kontakte deres porteføljerådgiver, da investering i tankskibsaktier, er risikofyldte, og man skal være klar til at tage en risiko på fragtrater, valuta (USD), og demografiske og miljømæssige risici. Det kan også være at forudsætningerne ikke holder. Alene en stigning på 25 pct. dag til dag indikerer, at der også er risiko på nedsiden (TAB). Risikoen er dog mindre, da investering sker på bedre vilkår (reaktion på ECB), og større viden. Investering på ovennævnte er uden ansvar – se disclaimer.

 

OPEC

Der var engang hvor OPEC kunne ryste verden. Dengang sheik Yamani var konge – og dikterede olieprisen. Det var tilbage i 1973 (Yom Kipur krigen) og 1979 (politiske omvæltninger i Iran / Persien), hvor der var oliekrise, og bilfri søndage.

Olieprisen steg fra 12,70 USD til 36 USD. Prisstigningen i olieprisen førte til recession!

Sådan er det ikke længere efter nye spillere som Norge, Rusland, og mange afrikanske og latinamerikanske producenter er kommet til.

Alligevel er det interessant hvad konklusionen på mødet i Wien bliver.

BørsUdsigten vurderer, at man melder ud med nedskæringer i produktionen, og så gør landene alligevel hvad de selv synes.

Mange olielande har problemer med deres finanser på grund af manglende olieindtægter.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede lavere i går, torsdag

Janet Yellen må gå i flyverskjul, når hun ser den europæiske udvikling. Reaktionen på en rentestigning kan blive uforudsigelig.

Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse landede på 269 K, hvilket er indenfor BørsUdsigten’s forventningsinterval af den strukturelle arbejdsløshed (konsolidering). Førstegangssøgende er dog kun et delelement / indikation på udviklingen i arbejdsløsheden.

I dag, fredag offentliggøres de længe ventede beskæftigelsestal. BørsUdsigten forventer endnu en forbedring, dog ikke så stor som sidste måned.

Endvidere offentliggøres handelstal for oktober måned – hvilket er lidt historieskrivning.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 1,4 pct. (252,01 point) i indeks 17.477,67.

S&P500 lukkede med et fald på 1,4 pct. (29,89 point) i 2.049,62.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 1,7 pct. (85,69 point) i 5.037,53.

 

S&P500 Teknisk Vurdering.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.050), ser vi et kraftigt tilbageslag.

Falsk købesignal (tertiært udbrud) efterfulgt et brud ned giver en kraftig bevægelse. Det betyder trendfølgende salgssignaler. Se gårsdagens BørsUdsigt – ”Great Expectations

Brud af 2.020 niveauet, vil indikere en lidt længere konsolidering.

Sekundært ligner det p.t. en positiv fortsættelsesformation.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 2.080 niveauet (position købt i 2.092 niveauet). Der er åbnet en spekulativ shortposition ved brud af 2.075 niveauet.

Strategi: Sælg (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten i 2.075 taget gevinst af den position købt i 2.064 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved brud af 2.064 niveauet.

Strategi: Sælg (ændret).

Primært har BørsUdsigten solgt vores lange position ved bruddet af 2.064 niveauet (200 dages glidende gennemsnit). Positionen var købt i 2.064

Strategi: Sælg (ændret).

De korte momentumindikatorer er vendt i ekstremt vendeniveau, og er meget hurtigt nået oversolgt vendeniveau.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

04SPCH

S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,10 pct. højere i 2,29 pct. Den toårige rente stiger 0,01 pct. til 0,95 pct., og den 30 årige rente noteres 0,11 pct. højere i 3,03 pct.

Den tyske 10 årige Bund noteres 0,19 pct. højere i 0,66 pct. Den 2 årige bund noteres op med 0,10 pct. i minus 0,32 pct., og den 30 årige stiger med 0,14 pct. til 1,48 pct.

Hvem havde forventet, at renten skulle stige, når centralbanken sætter den ned?

Det er ligeledes ulogisk at renten skal stige når aktierne falder?

Er de normale økonomiske sammenhænge sat ud af kraft?

Noget kunne tyde på det – men markedet vil forsøge at finde en ny balance!

BørsUdsigten kan ikke se logikken!

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:13 i 6,820 (7,044) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,094 (1,059) for 1 USD. USD/JPY noteres i 122,6 (123,4). EUR/JPY noteres i 134,1 (130,7). EUR/DKK noteres til morgen i 7,46 (7,46).

Man skulle måske overveje, at indfri lidt gæld i USD.

BørsUdsigten ser faldet i USD som en overreaktion, og forventer en bounce!

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,83), fik vi et salgssignal ved bruddet af 7,03 niveauet.

BørsUdsigten vurdering om en test af 7.10 niveauet holdt ikke helt. Det blev til en foreløbig top i 7,08 – men det var tæt.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 7,03 niveauet taget gevinst af den lange position der blev købt ved bruddet af 6,59 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 7,03 (reverse).

Strategi: Sælg. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 6,64 niveauet. Der er hjemtaget gevinst trendfølgende ved brud af 7,03 niveauet.

Strategi: Sælg. (ændret)

De korte momentumindikatorer er nået ned i ekstremt oversolgte vendeniveuar.

Signalmodellerne ligger i sælg.

BørsUdsigten forventer en bounce i USD!

04USDDKK
USD/DKK: Dagschart.

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.062 (1.053) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Strategi og vurdering udgår. Guldpris er opdateret til morgen. Der henvises til torsdagens vurdering.

 

Olie

Olieprisen noteres lidt højere til morgen, fredag.

WTI, er senest noteret i 41,22 (40,58) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 43,82 (43,31) USD pr. tønde.

Oliepris er opdateret. Strategi og vurdering udgår. Der henvises til torsdagens vurdering.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.

Nikkei225 falder med 2,2 pct. (435 point) i indeks 19.504. Hang Seng falder med 1,0 pct. (214 point) i indeks 22.203. Kina’s CSI300 falder med 2,0 pct. (74 point) i indeks 3.675. Sydkoreas Kospi falder med 1,0 pct. (20 point) i indeks 1.974. Australien ASX200 falder med 1,5 pct. (76 point) i 5.152.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.007), fik vi et brud af vores tertiære optrend ved bruddet i 1.015 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 1.015 hjemtaget gevinst af vores lange position købt i 992 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 990 niveauet.

Strategi: Sælg. (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten købt en lang position i 945 niveauet. Der sælges / hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 990 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 960 niveauet.

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 960 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb.

04C20CH
C20: Dagschart

De korte momentumindikatorer ligger stabilt, og underbygger – trods pil ned – en god chance for yderligere optur.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.