Demant holder fast i den stigende tendens. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på dagniveauet for 2 dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i midten af august. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger, da det korte glidende gennemsnit ligger over det lange glidende gennemsnit. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Stigende energipriser trækker op i aktiekursen for Noble. Aktien er år til dato steget 44 pct. Der er køb i alle modeller og RSI handles i niveauet 78. Vi fastholder aktien i den danske portefølje.
I modsatrettet tendens ser man en faldende trendens i transportselskaberne DSV, NTG Nordic Transport Group og DFDS. DSV toppede i juli i niveauet 1490. Der er to gaps i dagsgrafen: det første gap er i niveauet 1438-1463 og herefter i niveauet 1352,5-1380. På ugebasis er der etableret salgssignal i både Bollingerkanalen og i kursgrafen. RSI er faldet under 30. Der er dermed salgssignal hele vejen rundt i DSV.
Onsdag var der fokus på Novo Nordisk son har aktiesplittet og nu handles i 672,50. Teknisk er aktien i en stigende trend og det har stået på siden maj 2021. Der er købssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. RSI har ramt 85 på ugebasis. Der er fortsat en stigende tendens i både Momentum og MACD. Nærmeste modstandsniveau er ved 700 og herefter i niveauet 725.
Dagens mest stigende aktie mellem de store selskaber var Vestas som steg med 5,3 pct. Aktien er dog fortsat i en faldende tendens og det har stået på siden maj. Der er salgssignal i flere modeller på ugebasis. RSI er i 35 og svagt stigende. Momentum har etableret en bundformation og er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien er på kandidatbænken.
Nilfisk Holding faldt med -4,9 pct. onsdag og nu testes støttelinie i den stigende trend. På dagsniveauet betyder faldet, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. Gappet i niveauet 147-156,6 står stadig åbent.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 77 til 68. Momentum bevæger vandret, mens MACD fortsætter den stigende tendens og er over middelværdien. Producenter af hvidevarer til private og det offentlige har det svært i øjeblikket. Husqvarna og Electrolux er også faldet tilbage de seneste par uger. Det bliver interessant at se de kommende kvartalsregnskaber. Aktien er på kandidatbænken.
Torsdag var der fokus på Lundbeck som var kommet med flere data fra deres fase 2-studie for deres migrænekandidat Lu AGO9222. Teknisk holdes der fast i den stigende tendens. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen med dagens stigning. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage. På ugebasis der er købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit endnu ikke har etableret et købssignal. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 70. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Den samme tendens ses på ugebasis i MACD som er over middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 40 og herefter i niveauet 42, mens der er støtte i niveauet 31 og herefter i niveauet 28. Aktien er på kandidatbænken.
Roblon har været i en faldende tendens siden juli 2022, hvor aktien blev handlet i 190 mod dagens kurs på 110,5. Roblon har nedjusteret 2 gange i år. Første gang var i udflytningen fra Frederikshavn til Tjekkiet, der har været ramt af indkøringsvanskeligheder med store uforudsete omkostninger. Teknisk er der salgssignal i alle modeller og RSI er under 30. Aktien ser ikke interessant ud på niveauet.
I næste uge er der regnskab fra Dantax og Rosving om tirsdagen. Torsdag er der regnskab fra AGF og Roblon.

C25-indekset er i salg både på dags- og ugeniveauet. Den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens. RSI er ligeledes i en faldende tendens og har ramt 41.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Nærmeste støtteniveau er ved at være brudt 1750. Indekset er på vej mod 1700. Afvent udviklingen.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 6,09 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 3,49 pct. På salgslisten Mærsk, cBrain, Coloplast, D/S Norden og UIE.

*Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,55 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 8,8 pct. Køber Vår Energi (se analyse længere nede i Trends) samt Lundin Mining til porteføljen. På salgslisten Golden Ocean Grp. og Nibe.

Er det tid til sektor-rotation?
220.000 amerikanere meldte sig ledige for første gang i denne uge mod forventede 225.000. IT- aktierne har haft fart på, mens medicinalaktierne er faldet tilbage.
Den kommende uges regnskaber: FedEx, AutoZone, General Mills, Darden Restaurants, FactSet Reasearch, KB Home samt Stitch Fix.
S&P 500 har etableret et Golden Cross i begyndelsen af september med et kort glidende gennemsnit på 8 dage og et langt glidende gennemsnit på 24 dage. Bollingerkanalen er fortsat i salg.
På ugebasis er der fortsat købssignal i de glidende gennemsnit som etablerede et Golden Cross i december. Bollingerkanalen er gået i salg på ugebasis.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og det glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra i slutningen af august. RSI bevæger sig vandret i niveauet 50-60. MACD er i en faldende tendens.
Nærmeste støtteniveau er ved 4325 og herefter i niveauet 4200, mens der er modstand i niveauet 4600 og herefter i niveauet 4700.
Nasdaq Composite er i salg på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit fortsat er i køb på dagsniveauet, da de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i begyndelsen af september. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien på 0. RSI bevæger sig vandret i niveauet 50-60. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis.
Strategi: Afvent udviklingen på de amerikanske markeder.
Japan med nyt signal
Det japanske marked har genetableret købssignalet på ugebasis i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 31.500 som en støttelinie.
Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 60 på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation, men endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD har etableret en bundformation og stiger. Middelværdien er over 0 på ugebasis.

Nærmeste støtteniveauet er ved 32.000 og næste støtteniveau er ved 31.000, mens der er modstand i niveauet 34.000 og herefter i niveauet 35.000.
Strategi: Ændre til køb i japanske aktier.
BSE Sensex holder fast i købssignalerne på ugebasis i både Bollingerkanalen og kursgraferne. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 68. Momentum har etableret en bundformation, mens det glidende gennemsnit endnu ikke er brudt nedefra. MACD har etableret en bund og modellen er over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau 67.000 er brudt og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 63.500 og herefter i niveauet 62.000.
Strategi: Supplerer op i indiske aktier via investeringsforeninger el. etf’er.
Hang Seng forsætter derimod den faldende tendens, hvilket indikerer, at internationale investorer fortsat ikke vælger kinesiske aktier. Der er salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret, mens RSI stiger og har ramt 45. MACD er faldende og under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 20.500 og herefter i niveauet 21.500. Nu testes støtteniveauet ved 18.000. Næste støtteniveau er ved 17.600.
Strategi: Afvent udviklingen.
OMX Stockholm 30 er faldet tilbage og gået i salg igen på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens og har ramt 32. Momentum bevæger sig vandret. MACD bevæger sig ligeledes vandret under middelværdien på 0.

Nærmeste støtteniveau er ved 2100 og herefter i niveauet 2000, mens der er modstand i niveauet 2300 og herefter i niveauet 2400.
Strategi: Hold på svenske aktier.
Vår Energi holder fast i den stigende tendens som blev etableret i slutningen af marts, hvor aktien blev handlet i kurs 25-26 mod dagens kurs i dag på 32-33. Der er købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit holder ligeledes fast i købssignalet som blev etableret i juni.
På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen i juni. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i juli.

Der er en positiv tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 73 og Momentum er i en fortsat stigende tendens. Den samme tendens ses i MACD som er over middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er 36 og herefter i niveauet 40, mens der er støtte i niveauet 28 og herefter i niveauet 25. Anbefaler køb på niveauet og tager aktien med i porteføljen.
Frankfurt DAX har etableret salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på dagsniveauet har etableret et Death Cross.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen som blev etableret i begyndelsen af august. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Death Cross.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er stigende og har ramt 51. Momentum bevæger sig vandret under det glidende gennemsnit i modellen. MACD er i en faldende tendens og under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.500 og herefter i niveauet 16.800, mens der er støtte i niveauet 15.600 og herefter i niveauet 15.200.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
I denne er uge er der fokus på ALK-Abello og DFDS. Begge aktier er i en faldende tendens. ALK da de missede antallet af nye patienter i foråret. DFDS fordi fragtmængderne bliver mindre, mens antallet af passagerer stiger.
ALK-Abelló er igen faldet tilbage siden begyndelsen af september, hvor aktien blev handlet i 83 og nu handles aktien i 79,4. Der er et åbent gap ned i niveauet 72,90-75,75 som over tid skal lukkes og der er en række åbne gaps over det nuværende kursniveau som over tid vil blive lukket. Det nærmeste gap er i niveauet 100-110,10. Holder niveauet omkring 72,9-75,75, bliver der etableret en dobbelt bund og så skal man holde øje med indikationsmodellerne.
På dagsniveauet er der salgssignal i alle modeller. Kursen skal over 80, før signalet skifter i Bollingerkanalen.

På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for 3 uger siden. Det korte glidende gennemsnit er brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 82 som en modstandslinie.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 55 efter en tur i 65. Momentum er i en stigende tendens og der blev etableret en bund i juli. MACD er i en stigende tendens og har ramt middelværdien 0 på ugebasis.
Aktien er på kandidatbænken. Jeg ejer aktien via Millionærklubben.
DFDS har været i en faldende tendens siden toppen i begyndelsen af marts, hvor aktien blev handlet i niveauet 290 mod den nuværende niveau på 225-235.
Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af de stigende kurs. Men der er endnu ikke etableret købssignal i de glidende gennemsnit.
På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit etablerede et Death Cross i midten af juni.

De tre indikationsmodeller har etableret en svagt stigende tendens. Momentum er tæt på et bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er gået fra 30 til 35 i den seneste uge. MACD er ligeledes stigende, men fortsat under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 245 og herefter i niveauet 270, mens der er støtte i niveauet 225 og herefter i niveauet 210. Aktien er på kandidatbænken.
Olieprisen fortsætter op
Guld bevæger sig fortsat vandret og der er salgssignal i alle modellerne på ugebasis. RSI er under 50, mens Momentum er i en stigende tendens. Divergens i modellerne indikerer, at man skal afvente køb af guldmineaktier.

SEK/DKK: bevæger sig vandret i niveauet 62,5-63,0. Der er salgssignal i alle modellerne på ugebasis, mens der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 49. Momentum er i en stigende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
EUR/USD: Der er en faldende tendens og nu handles krydset i intervallet 1,07-1,08. Momentum er faldende på ugebasis, hvilket indikerer, at der er yderligere fald på vej.
Metalmarkedet: industrimetallerne konsoliderer sig i det nuværende niveau.
Landbrugsmarkedet: Svagt faldende tendens i de fleste landbrugsvarer. Der har været stigning i kakao og te-priserne.

Brent Spot fortsætter den stigende tendens og har ramt niveauet 92. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og i de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i begyndelsen af august. RSI har ramt 88. Momentum er stigende og det har stået på siden juli. Anbefaler køb af olie og gas -aktier.