Mandag lukkede det danske marked i et svagt plus. Der var fokus på D/S Norden som steg med over 5 pct. Aktien har etableret en bundformation i midten af august i niveauet 310-315 og handles nu i niveauet 355. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55. Momentum er i en stigende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i juli. Aktien ser interessant ud på niveauet og fastholdes i porteføljen.
Tirsdag blev en rød dag, da nøgletallene fra Fjernøsten og Europa var svagere end ventet. Indkøbschefernes indeks faldt i alle de europæiske lande det burde derfor være slut med renteforhøjelse i Europa.
DFDS køber den svenske vognmandsfirma Lundby Åkeriet. Teknisk er DFDS i en faldende tendens og det har stået på siden topformationen i marts, hvor aktien blev handlet 290 mod dagens niveau i 220-225. RSI har ramt 30. Momentum er ligeledes i en faldende tendens og det har stået på siden årsskiftet. Aktien er på kandidatbænken, da den handles til en P/E på 6,8 i øjeblikket.
Onsdag var der fokus på Vestas, da Barclays havde startet dækning med undervægt og kursmål 99. Salgssignalet i Bollingerkanalen blev etableret i slutningen af juni. De glidende gennemsnit på 8 og 24 har etableret et Death Cross i midten af april. RSI har ramt 31. MACD er i en faldende tendens og er under middelværdien 0. Aktien er ikke interessant på niveauet.
Torsdag var der fokus på høreapparatsproducenterne GN Store Nord og Demant som begge steg. GN Store Nord har salgssignaler i alle modellerne på ugebasis. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 30. Aktien ser ikke interessant ud på niveauet. Demant holder derimod fast i købssignalet på ugebasis. I Bollingerkanalen blev signalet etableret for 3 uger siden, mens de glidende gennemsnit holder fast i deres købssignal fra februar. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i stigende tendens. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er 295-300 og bliver det brudt, er næste modstandsniveau ved 340. Afvent brud af 300.
ChemoMetec blev handlet i kurs 1.100 i slutningen af september 2021 og siden har aktien været i en faldende tendens. Seneste top er fra juni, hvor aktien blev handlet i niveauet 520 og i dag handles aktien i 400-450. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for 4 dage siden. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 2 dage siden.
På ugebasis ligger de glidende gennemsnit side om side. Bollingerkanalen er fortsat i salg og har været det siden slutningen af juli. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 39 og Momentum er ved at etablere en bundformation. Afvent udviklingen.
Flügger Group er ramt af tilbageholdenhed hos forbrugerne, da de hellere vil bruge deres penge til rejser og underholdning. Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden januar/februar 2021, hvor aktien blev handlet i niveauet 780-790 og nu handles aktien i niveauet 300-330. Der er salgssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. RSI er gået fra 5 til 15 i denne uge. Momentum er fortsat i en faldende tendens. Aktien er på kandidatbænken for på et tidspunkt skal vi igen have malet stuerne, og så stiger aktien.
I næste uge er der regnskab fra Orphazyme tirsdag. Torsdag er det ChemoMetec, Flügger Group samt Swiss Properties Invest.

C25-indekset er fortsat i salg på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der ligeledes salgssignal på i Bollingerkanalen og i kursgrafen. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og i en fortsat faldende tendens. Den samme tendens ser man i Momentum. MACD er under middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Nærmeste støtteniveau er ved at være brudt 1750. Indekset er på vej mod 1700. Afvent udviklingen.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 3,03 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 1,4 pct. Mærsk, cBrain, Coloplast, D/S Norden og UIE er på salgslisten.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,55 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 7,88 pct. Golden Ocean Group, Grieg Seafood og Nibe er på salgslisten.

Korrektion i Tech
Antallet af nytilmeldt ledige blev på 216.000 mod forventede 234.000. Faldende top i Apple indikerer, at aktien har etableret en nedtrend. Tesla er fortsat i den stigende trendkanal, men med stigende bunde og faldende toppe. Dermed er aktiekursen ved at etablere en kileformation og et brud af modstandslinien vil være positivt, mens et brud af støttelinien vil være negativt.
Den kommende uges regnskaber: Adobe, Casey´s General Stores, Cracker Barrel Old Country Store, REV Group, Mission Produce samt Evolution Petroleum.

S&P 500 har divergens mellem kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. Der er købssignal i kursgrafen, mens Bollingerkanalen er gået i salg.
Bollingerkanalen er i salg på ugebasis, mens der er købssignal i kursgrafen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4325 som en støttelinie.
De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 49. Momentum er i en faldende tendens og har været det siden begyndelsen af august.
Nærmeste støtteniveau er ved 4325 og herefter i niveauet 4200, mens der er modstand i niveauet 4600 og herefter i niveauet 4700.
Strategi: Afvent udviklingen på de amerikanske markeder.
Japan holder tendensen
Købssignalet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage holder fortsat. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen i denne uge. Kursen skal holde sig over 32.000 for at signalet holder.

Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og det har stået på siden midten af juli. RSI er i en stigende tendens og har ramt 48. MACD bevæger sig vandret i niveauet over middelværdien.
Nærmeste støtteniveauet er ved 32.000 og næste støtteniveau er ved 31.000, mens der er modstand i niveauet 34.000 og herefter i niveauet 35.000.
Strategi: Ændre til afvent udviklingen i japanske aktier.
BSE Sensex har etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagniveauet i denne uge, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage endnu ikke har etableret et købssignal.
På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modeller. RSI er i 63 på ugebasis, men modellen er i en faldende tendens. Momentum har etableret en bundformation på ugebasis. MACD er fortsat i en faldende tendens, men over middelværdien på 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 67.000 og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 63.500 og herefter i niveauet 62.000.
Strategi: Supplerer op i indiske aktier via investeringsforeninger el. etf’er.
Hang Seng bevæger sig fortsat vandret i niveauet 18.000-20.000. Der er divergens mellem Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og i kursgrafen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har ramt 44, mens Momentum er faldet sammen med MACD.

Nærmeste modstandsniveau er ved 20.500 og herefter i niveauet 21.500, mens der er støtte i niveauet 18.500 og det bliver testet i øjeblikket. Næste støtteniveau er ved 18.000.
Strategi: Afvent udviklingen.
OMX Stockholm 30 har etableret nye købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen er gået i køb for 7 dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation, mens RSI er faldet tilbage og har ramt 31. MACD har ligeledes etableret en bundformation. MACD er under middelværdien på 0.
Nærmeste støtteniveau er ved 2100 og herefter i niveauet 2000, mens der er modstand i niveauet 2300 og herefter i niveauet 2400.
Strategi: Hold på svenske aktier.
Essity har været i en faldende tendens i månedsskiftet april/maj, hvor aktien blev handlet i 310 og nu handles aktien i niveauet 245-250. På dagsniveauet er der salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

På ugebasis er der salgssignal i alle modeller. Momentum er eneste model som stiger svagt og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er under 20 og nede i det oversolgte niveau på ugebasis. Aktien er på kandidatbænken.
Frankfurt DAX er i køb på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg og har været det siden begyndelsen af august. De glidende gennemsnit ligger side om side. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens.

RSI har ramt 43. Momentum ligger under det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD er i en faldende tendens og er under middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 16.500 og herefter i niveauet 16.800, mens der er støtte i niveauet 15.600 og herefter i niveauet 15.200.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
I denne er uge er der fokus på Topdanmark og Novo Nordisk. De to aktier har bevæget sig i hver sin retning i år.
Topdanmark tog et dyk i aktiekursen fra juni til august fra 360 til 300. Siden har aktien konsolideret sig i niveauet 300 og nu er det steget til 320. Der er blevet etableret købssignal på dagsniveauet i midten af august i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Signalet er dog skiftet i Bollingerkanalen til et salg (torsdag). På ugebasis er det korte glidende gennemsnit på 8 uger brudt nedefra af den positive udvikling i kursen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 340 som en modstandslinie. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis.

RSI er steget til 40. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra på ugebasis. MACD er ligeledes stigende, men har endnu ikke over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 340 og herefter i niveauet 370, mens der er støtte i niveauet 300 og herefter i niveauet 280. Der er gap i niveauet 362,40-381,20 som over tid skal lukkes.
Aktien er på kandidatbænken. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
Novo Nordisk holder fast i den stigende tendens. Efter en mindre konsolidering fra maj til begyndelsen af august er aktiekursen vendt tilbage i den stigende trendkanal.
Der er købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen på både dags -og ugeniveauet. Den positive udvikling har trukket op i både Momentum, RSI og MACD på ugebasis. RSI har ramt 78. Momentum er stigende og det samme er MACD.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1375 og herefter i niveauet 1450, mens der er støtte i niveauet 1295 og herefter i niveauet 1175. Falder aktien tilbage, anbefales opsamling.
Guldet retter sig lidt
Guld er faldet tilbage og der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross for 5 uger siden.
SEK/DKK: Holder sig fortsat under 63 kr. Der er salgssignal i flere modeller på ugebasis.
EUR/USD: Dollaren styrkes fortsat, hvilket er positivt for turismen og den europæiske industri.
Metalmarkedet for industrimetaller oplever en svagt stigende tendens. Man skal derfor holde øje med mine-aktierne igen. I Norden er det blandt andet selskaber som Boliden og Lundin Mining.
Landbrugsmarkedet: Sukker og appelsinjuice stiger fortsat i pris, mens der er prisfald i bomuld, palmeolie og kaffe.

Brent Spot fortsætter i den stigende tendens og banker nu på modstandsniveauet 90. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes et købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. RSI er kommet over 86 og der er en stigende tendens i Momentum. Nærmeste modstandsniveau er ved 93 og herefter i niveauet 96-98, mens der er støtte i niveauet.