Volkswagen har snydt med Nox-tallene i flere af deres bilmærker, og det kan betyde, at der indføres øget kontrol og det vil gavne synshallerne.
I Sverige er der et noteret selskab, der udfører syn på biler i både Europa og Americanas og navnet er Opus Group. Det seneste kvartalsregnskab er ramt af øgede afskrivninger og øget nettogæld. Endvidere sælger Opus Group udstyr til bilsynshaller.

Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden maj/juni, hvor aktiekursen var i niveauet 13- 14. Den faldende tendens har efterladt aktiegrafen med et ”gab” i niveauet 6,8-7,35. Næste modstandsniveau er ved 7,5, som var en bund i juli og herefter er der modstand i niveauet 9.

De to indikationsmodeller Momentum og RSI har begge etableret en bundformation på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 8 som et modstandsniveau. Bollingerkanalen er i salg på ugebasis, men i køb på dagsniveauet.
Aktien købes til porteføljen.
Kort navn: Opus
ISIN: SE0001696683