BØRSUDSIGTEN: Flot Handelsinterval! Test af Modstandslinier
C20 indekset lukkede mandag med en stigning på 2,1 pct. (19,07 point) i indeks 942,59.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 2,7 pct. og 3,5 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 1,6 pct. og 1,9 pct.
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, tirsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med fald på mellem 0,2 pct. og 0,5 pct.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.
BørsUdsigten har hjemtaget gevinst i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 960 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 919 niveauet.
Strategi: Sælg.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært har BørsUdsigten en købsstrategi.
BørsUdsigten har genkøbt ved bruddet af 928 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 930. Der er åbnes en shortposition i 919 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi køb for C20. Der hjemtages avance (gevinst/profit) ved bekræftet brud (lukning) af 919 niveauet.
Risikostyring se nederst!
Niveau for indeksvurdering: 943.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere, nu til morgen, tirsdag.
Volatilitet
I sidste uge var overskriften holder støtteniveauet?
– Og vi spurgte hvor er bunden?
I dag bliver overskriften holder toplinieniveauet?
– Eller skal vi ændre vores opfattelse af chartet?
Der er tale om et ekstremt handelsinterval.
BørsUdsigten vurderer, at faldet i aktiekurserne medio august ikke kom af sig selv!
Uden at komme med en årsagsforklaring, er der altid en årsag til at trenden bliver brudt – og trendbrud skal følges.
BørsUdsigten har ”mentalt” den vurdering, at aktiemarkederne skal have yderligere et ben ned før vi ser en bundformation, og at vi endnu ikke har set en kapitulation i markedet.
Det er årsagen til, at BørsUdsigten, den seneste accelererende positive trend på trods, ikke er helt tryg ved situationen.
Det skal dog ikke afholde os fra at lave forretninger, og vi må indrette os efter de signaler vi får.
For øjeblikket et tertiær accelererende trend i S&P500, men stigningerne bør ske ved stigende omsætning!
Situationen på chartet for S&P500 betyder blot, at man skal have sine Take Profit / Stop Loss niveauer klar til hurtig eksekvering!
Tro og Håb investeringer (køb og behold) er farlige for nærværende – efter BørsUdsigten’s vurdering.
Wall Street
Wall Street lukkede markant højere i går, mandag.
I dag offentliggøres handelstal for august. Godt nok er de lidt gamle – men de kan måske give en delforklaring på udviklingen i de amerikanske aktier.
Dow Jones lukkede mandag med en stigning på 1,9 pct. (304,06 point) i indeks 16.776,43.
S&P500 lukkede med en stigning på 1,8 pct. (35,69 point) i indeks 1.987,05.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 1,6 pct. (73,48 point) i 4.781,26.
S&P500 Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.987), testes modstandsniveauet i 1.995-2.000 niveauet, hvor vi tirsdag i sidste uge testede støtteniveauet i 1.870 niveauet.
Se endvidere Volatilitet – ovenfor.
Det betyder, at vi skal have bekræftet vores sidelæns konsolidering
Sidste tirsdag skrev BørsUdsigten: Fools Rally, – Hvor er Bunden? – og det holder stadig:
Holder støtten i 1.870 niveauet, vil der blive tale om en sidelæns konsolidering, og dermed en mulig bundformation.
Brydes 1.870 niveauet, ses i værste fald en test af 1.600-500 niveauet, der i givet fald vil være den ultimative målzone på chartformationen.
BørsUdsigten skal love for, at der kom gang i vores ”Fools Rally” (negativ fortsættelse), og der er mange investorer, der ikke har været opmærksom på chartet, der er blevet kørt grundigt over igen – igen.
Husk!
Trenden er negativ og man skal benytte bounce til at sælge på (hvis man ikke allerede har gjort det) og først købe når der foreligger købesignal.
Købesignalet kom torsdag – og så var det op på hesten igen. (Der samles kræfter!)
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 1.920 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.955 niveauet. Der åbnes en short ved brud af 1.935 niveauet.
Da trenden er stærkt accelererende, har BørsUdsigten valgt ikke at sælge på modstandsniveauet; men afvente et brud trendfølgende.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten solgt i 2.086 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 2.079 niveauet. Der er hjemtages gevinst / lukkes short ved brud af 2.000 niveauet.
Bemærk at toplinien kan lægges på mange måder – BørsUdsigten har valgt at fastholde vores strategi – og være klar til at åbne igen.
Nu må vi se om modstandsniveauet holder.
Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. BørsUdsigten solgte ved brud af 2.079 niveauet. BørsUdsigten genkøber ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit nedefra i 2.062 niveauet.
Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er vendt oversolgte niveauer, og der er fortsat plads til 1 til 2 dages yderligere begejstring.
Signalmodellerne ligger i køb, hvilket var forventet i gårsdagens vurdering. (ændring).
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,06 pct. højere i 2,04 pct. Den toårige rente op med 0,03 pct. i 0,60 pct., og den 30 årige stiger med 0,06 pct. i 2,88 pct.
Den tyske 10 årige bund noteres 0,06 pct. højere i 0,56 pct., og den 2 årige stiger med 0,01 pct. til minus 0,26 pct., og den 30 årige 0,09 pct. højere i 1,32.
Valuta
USD noteres kl. 07:11 i 6,673 (6,641) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,118 (1,124). USD/JPY noteres i 120,5 (120,0). EUR/JPY noteres i 134,7 (134,8). EUR/DKK 7,462 (7,461).
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,65), er der ortsat tale om en sidelæns konsolidering med en sekundær toplinie i 6,70 niveauet, og en stigende bundlinie p.t. i 6,60 niveauet.
Tertiært er der horisontal støtte i 6,60 niveauet. vær passiv på det nuværende niveau; men følg udbrud fra konsolideringen.
Tertiært / spekulativt har vi lukket vores lange position i 6,65 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,68 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,60 niveauet.
Strategi. Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 6,60 niveauet. Stop loss og åbning af shortposition ved brud af 6,59 niveauet
Strategi: Køb.
De korte indikatorer ligger neutralt med pil op
Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra et lille salgssignal i MacD
USD/DKK: Dagschart
Guld
Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.136 (1.135) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Ser BørsUdsigten på chartet er der dannet en tertiær / spekulativ konsolidering mellem 1.130 niveauet, og 1.140 niveauet – på den helt korte bane.
Sekundært er der tale om en symmetrisk ”kile”.
BørsUdsigten har et prisobjektiv på 1.220-40, såfremt vi får et forstærket købesignal ved brud af den gamle top 1.165.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt vores lange position i 1.117 niveauet. (solgt i 1.140 niveauet). Der åbnes en shortposition ved brud af 1.115 niveauet.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.120 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.145 niveauet (brud af den faldende toplinie), og åbnes en shortposition ved brud af 1.115 niveauet.
Strategi: Sælg.
Olie
Olieprisen noteres højere til morgen, tirsdag.
Nymex Crude, er senest noteret i 46,34 (45,76) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 49,42 (48,35) USD pr. tønde.
BørsUdsigten noterer, at UK Brent konsoliderer sig sidelæns. Bundlinien ligger fortsat i 47,5 niveauet, og toplinien i 49,5-50 niveauet.
Udbrud skal følges op med enten køb eller salg!
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, tirsdag. Kina holder fortsat ”fri” (Golden Week).
Nikkei225 stiger med 0,7 pct. (128 point) i indeks 18.134. Hang Seng noteres ned med 0,4 pct. (77 point) i 21.777. Kina’s CSI300 holder lukket i indeks 3.303. Sydkoreas Kospi holder lukket i indeks 1.943. Australien ASX200 stiger med 0,3 pct. (17 point) i 5.157.
Alle noteringer en god time før lukketid.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (943), er det et underligt chart, hvor vi på den ene side ”slås” med et EXIT signal ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit og så en modstand i 960 niveauet kombineret med positive signaler i vores korte indikatorer, og tæt på købesignaler i signalmodellerne.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 928 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 930. Der åbnes en shortposition ved brud af 919 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten taget gevinst i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 960 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 919 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten en købsstrategi i C20. Der hjemtages gevinst ved bekræftet brud af 919 niveauet (oppefra).
Strategi: Køb
C20: Dagschart
De korte momentum indikatorer ligger i neutralt niveau med pil op.
Signalmodellerne ligger i rent sælg; men ved en lukning over 953 niveauet (ca.) vil de gå i køb.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Kontakt 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

