Mandag startede med en faldende tendens i aktiemarkedet efter en negativ lukning i USA om fredagen. Markedsdeltagerne søgte over i medicinal-aktierne for at beskytte sig mod urolige markeder.
Det betyder, at Momentum er stigende for GN Store Nord, Coloplast, Lundbeck og William Demant.
Zealand Pharma er i gang med at etablere en bundformation i niveauet 80-90. Bundformationen betyder, at de første købssignaler er dukket på dagsniveauet, idet de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og Bollingerkanalen er gået i køb. Der er etableret bundformation i de tre indikationsmodeller, hvilket giver en positiv indikation. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter ved 102 og 112, mens nærmeste støtteniveau er ved 82 og herefter i niveauet 73-75.
Vestas kunne onsdag meddele, at man havde modtaget sin største indiske ordre. Ordren lyder på 126 stk. V120-møller a 2 megawatt. Vestas holder fast i den stigende tendens og har nu ramt niveauet 500. Den stigende tendens har trukket RSI over 80 på ugebasis, og der er ligeledes en positiv tendens i Momentum og MACD. Signalmodellerne er i køb og det har de været siden efteråret. Momentum på månedsniveauet har været stigende siden midten af 2018. Nærmeste modstandsniveau er ved 540 og herefter i niveauet 580, mens nærmeste støtteniveau er ved 450 og herefter i niveauet 420.
Pandora er presset af en negativ udvikling i amerikanske Signet Jewelers, som leverede et lidt kedeligt regnskab i sidste uge, som har fået aktien til at falde. Det har påvirket Pandora, der nu har mistet 372 kr. pr aktie siden årsskiftet. Teknisk er tendensen fortsat negativ og der er ikke meget, som indikerer, at tendensen bliver brudt med det samme medmindre nogen vil købe selskabet af børsen. Kursen leger med støtteniveauet 300, men bliver det brudt, er næste støtteniveau ved 260. Sidste år udbetalte selskabet en hele del milliarder som udbytte og kan selskabet holde det niveau, så ser aktien interessant ud.
North Media opjusterede forventningerne forrige fredag. Aktien tog en mindre rebound og var oppe og teste niveauet 35, men lukkede i 33,2. Aktien ligger fortsat i en faldende tendens og skal igennem kursniveauet 35, før tendens er brudt. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis og Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger. Anbefaler at man afventer udviklingen.
SAS tester modstandsniveauet 16-17, men der har ikke været nok i Momentum i aktien til at bryde igennem i første omgang. Nærmeste støtteniveau er ved 14. Bollingerkanalen er i køb og har været det siden slutningen af august. Bryder kursen igennem 17, ser aktien interessant ud.
Per Aarseff Holding har været i en faldende tendens i månedsskiftet august/september, hvor aktien blev handlet i niveauet 260-265. Faldet betyder, at de glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” på ugebasis i midten af november. Signalmodellerne gik i salg i oktober og der er ligeledes en faldende tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Den samme faldende tendens er der Momentum på månedsbasis. Anbefaler at man afventer udviklingen i den kommende tid.
I den kommende uge byder på en række danske og svenske selskaber: Tirsdag er der MQ og onsdag er der Kappahl, hvilket begge giver et indblik i hvordan det går med den svenske modeindustri. Torsdag er der kvartalsregnskab fra Nobina, RnB samt Skistar. Torsdag er det Roblon og Per Aarsleff Holding.
C25-indekset har teknisk etableret en kileformation med stigende bunde og faldende toppe. Bryder kursen igennem den øvre linie, så indikerer det, at kursen skal op, mens et brud af den nedre støttelinie indikerer, at kursen skal yderligere ned. Bollingerkanalen er i salg på ugebasis og først ved brud af niveauet 1110 så går modellen i køb. De tre indikationsmodeller stiger på ugebasis, men RSI er stadig under 40 og MACD er under 0. Det indikerer, at man skal afvente udviklingen. Markedet er stadig grumset.
DK portefølje
Nordisk portefølje
CLX Communications, Schibsted og Securitas er på salgslisten.
Har vi fundet bunden?
Torsdagens amerikanske nøgletal viste svaghedstegn. Dog var antallet af nytilmeldte ledige noget svagere end ventet, da 206.000 havde meldt sig mod forventede 226.000.
I den kommende uge er der regnskaber fra Oracle, Nike, FedEx, Micron Tech., Carnival, Paychex samt General Mills.
Dow Jones Industrial Average har faldende toppe, mens bundene indtil nu har ramt niveauet omkring 24.200 tre gange. Dow-indekset er dermed ved at etablere en vinkelret trekant. Faldet i indekset har trukket ned i Momentum og den samme tendens ser man i MACD og RSI på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 24.000, mens nærmeste modstandsniveau er ved 26.000.
S&P 500 har svært ved at komme væk fra niveauet 2640-2660, som indekset nu har testet 3 gange siden slutningen af oktober Nærmeste modstandsniveau er ved 2700 og herefter ved niveauet 2800, mens nærmeste støtteniveau er ved 2600. Momentum på ugebasis er i en stigende tendens og det samme gør sig gældende for MACD og RSI på ugebasis. RSI er i niveauet 36-37. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens.
Nasdaq Composite etablerede et ”Death Cross” i begyndelsen af november og siden har indekset været i en faldende tendens. Indekset har testet niveauet 6600 flere gange siden begyndelsen af november. Bollingerkanalen gik i salg i begyndelsen af oktober og kursen skal over 7200, før signalet ændres.
Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis og den seneste bund ligger højere end den foregående, hvilket er en positiv indikation i indekset. RSI har ramt niveauet 37 på ugebasis.
Strategi: Afvent med at investere i amerikanske aktier.
Nikkei holder fortsat 21.000
Det japanske indeks er igen slået tilbage til niveauet omkring 21.500. Der er salgssignal i signalmodellerne på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit ligger som modstandslinie i niveauet 22.000 for det korte glidende gennemsnit, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 22.500. De tre indikationsmodeller forsøger fortsat at etablere en bundformation på ugebasis. MACD er under 0 og RSI er i 30.
Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens og har været det siden december 2017. Nærmeste støtteniveau er ved 21.000, mens nærmeste modstandsniveau er ved 23.000.
Strategi: Hold fast i hold-anbefalingen.
OMX Stockholm 30 har ligeledes tabt Momentum i ugen, der er gået og støtteniveauet 1450 er blevet testet og kunne stå imod i første omgang. Der er salgssignal i alle signalmodellerne på ugebasis og de glidende gennemsnit ligger som modstandslinie i niveauet 1500 for det korte på 8 uger og i niveauet 1575 for det lange på 24 uger.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet Momentum har etableret en bundformation, mens der er ved at blive etableret en bundformation i MACD og RSI på ugebasis. Momentum på månedsniveauet peger nedaf, hvilket indikerer, at det svenske marked er presset.
Strategi: Fortsat hold på svenske aktier.
Telia holder fast i den stigende tendens og tester nu igen modstandsniveauet omkring 43,5- 44, som blev testet tilbage i maj og i marts. Herefter er der modstand i niveauet 47 og i niveauet 51. Der er støtte i niveauet 40 og i niveauet 37. Der er køb på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og Parabolic.
De glidende gennemsnit er ved at etablere et ”Golden Cross” og der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvor RSI er over 60 og MACD er over 0. Momentum på månedsniveauet er faldende. Køb ved brud af niveauet 44.
Frankfurt Dax 30 danser på støttelinien igen omkring 10.600-10.800. Der er salgssignaler i alle modellerne på dagsniveauet. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 11.100.
På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. De tre indikationsmodeller på ugebasis er i en fortsat faldende tendens. RSI er ved 20 og MACD er under 0. Nærmeste støtteniveau er ved 10.500 og herefter i niveauet 9.900. Nærmeste modstandsniveau er ved 11.400 og herefter i niveauet 12.000.
Strategi: Man skal fortsat holde sig væk fra tyske aktier.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er Lundbeck, SimCorp og Harboes Brygg.
Lundbeck har fra top til bund tabt over 210 kr. pr. aktien. Grunden til faldet skal ses i forhold til at man missede et lægemiddel i fase III og man har fået ny direktør, som skal ud og investere i nye produkter, da selskabets pipeline er lidt svag. Teknisk har aktien etableret bundformation i niveauet 260. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” og Bollingerkanalen er gået i køb.
På ugebasis er der salgssignal i flere modeller og det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 280 som en modstandslinie, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 365. RSI er nede i 25 og har etableret en bundformation. Der er ligeledes etableret en bundformation i Momentum og MACD på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
SimCorp har tabt 200 kr. i værdi pr. aktie siden begyndelsen af september og frem til midten af november, hvor aktien var en tur under 400 mod kurs omkring 460 i dag.
Rebound i aktien har givet købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Stigningen i aktiekursen har også trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Men de positive signaler som skal bekræftes er endnu ikke dukket op.
Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation, men der er langt op, før man bryder igennem de glidende gennemsnit i modellen.
Nærmeste støtteniveau er ved 400, mens nærmeste modstandsniveau er ved 520 og herefter i niveauet 560. Nærmeste støtteniveau er ved 420 og herefter i niveauet 380. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Harboes Brygg. bevæger sig vandret i niveauet 78-82. Mandagens fald ændrer signalet på dagsniveauet, idet Bollingerkanalen er gået i salg, mens de glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt oppefra. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen, mens Parabolic er i salg.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD fortsætter den stigende tendens, mens Momentum og RSI begge er faldet tilbage på ugebasis. Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 100, mens nærmeste støtteniveau er ved 75. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Stabil udvikling i guldet
Guldet blev afvist i niveauet 1250 og er faldet tilbage til niveauet 1245. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og har været det siden oktober. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis og det er ofte i disse tilfælde, at støtteniveauet omkring de glidende gennemsnit skal testes.
EUR/USD: bevæger sig vandret i niveauet 1,13-1,14. Der er salgssignal i Bollingerkanalen på dags- og ugeniveauet. MACD er faldet tilbage på ugebasis og RSI har ramt niveauet 30 på ugebasis.
SEK/DKK: holder fast i niveauet omkring 72,5, og det har fået MACD til at bevæge sig vandret, mens RSI og Momentum stiger på ugebasis.
Metalvaremarkedet: Stabil udvikling i industrimetallerne. Zink er fortsat i en stigende tendens, mens de øvrige bevæger sig vandret.
Landbrugsmarkedet: Der er en stigende tendens i flere afgrøder blandt andet kaffe og bomuld, mens sukkerprisen bevæger sig vandret og det samme gør sig gældende for kakao. Der er en positiv stemning i hvede, som er gået på med ca. 30 dollars siden midten af november.
Brent Spot fandt støtte i niveauet 58-60 efter 7 uger med faldende kurser. Faldet har sendt RSI ned under 10 på ugebasis. Der er fortsat en faldende tendens i Momentum på månedsniveauet. Holder niveauet ikke ved 60 dollar pr. tønde, så er næste støtteniveau ved 55 doller.