Få NVIDIA ”gratis”

Efter fremlæggelsen af årsregnskabet i North Media er aktien faldet med mere end 17 pct. Faldet skyldes forventningerne til det kommende år. North Media forventer en vækst i omsætningen på minimum 38 pct. North Media forventer en lavere EBIT for 2024 end man opnåede i 2023, og det skyldes lavere driftsrentabilitet samt øgede ordinære afskrivninger og afskrivninger relateret til overtagede nettoaktiviteter.

North Media ejer en stor portefølje af aktier, som tæller NVIDIA, Novo Nordisk og Microsoft, der alle her i 2024 er steget til nye høje noteringer. Der udbetales endvidere et udbytte på 4 kr. pr. aktie den 17/4.

Teknisk er aktiekursen faldet tilbage, og det har udløst salgssignal på både dags- og ugeniveauet i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 65 som en støttelinie.

Faldet har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 50 i denne uge mod 95 for 5 uger siden. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men over middelværdien på 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 70 og herefter i niveauet 80, mens der er støtte i niveauet 65 og herefter i niveauet 55. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Bemærk, jeg ejer selv aktier i selskabet.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.