Er der Momentum nok?

Mandag var der fokus på Novo Nordisk efter de fremlagte data på Wegovy for hjertekarsygdomme. Novo-aktien lukkede med en stigning på 0,3 pct. efter at være handlet op med 3 pct. fra morgenstunden. Aktien holder fast i den stigende tendens, men der er ikke den samme hastighed i Momentum og RSI på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent udviklingen.

Dagens højdespringer blev Genmab som steg over 4,8 pct. Op til kvartalsregnskabet gik aktien fra 2500 til 2000 og nu er aktien handlet op i niveauet 2200-2300. Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er minimum 3 gaps i dagsgrafen. Aktien er på kandidatbænken (jeg ejer aktier i Genmab).

Tirsdag var der fokus på Schouw og Ambu der steg 9,4 pct. og 7,0 pct. Schouw var med regnskab der viste en omsætning på 10,5 mia. kr. mod 9,1 mia. kr. for 3. kvartal i 2022. Resultat efter skat blev 421 mio. kr. mod 330 mio. kr. i samme periode sidste år. Aktien har været i en faldende tendens frem til slutningen af oktober. Siden har aktien været i en stigende tendens og der er etableret købssignal på både dags -og ugeniveauet. RSI har ramt 58. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Onsdag er der fokus på ALK, DFDS og SP Group. ALK overgik forventningerne i markedet  og samtidig opjusterer man forventningerne, hvilket fik aktien til at stige med 16,7 pct. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen på ugebasis. Stigningen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 68. Momentum er stigende, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud på niveauet.

DFDS opjusterede forventningerne til driftsresultat til 4,9-5,2 mia. kr. mod tidligere 4,8-5,2 mia. kr. Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 195-215 og det har stået på siden midten af oktober. På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens der er salgssignal i kursgrafen. På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på ugebasis. De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. Momentum er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI har ramt 38.

Bavarian Nordic faldt 6 pct. efter regnskabet torsdag. Bavarian Nordic har i tredje kvartal måttet tage en stor nedskrivning på 558 mio. kr. på sit udviklingsprojekt for coronavaccinen, ABNCoV12, der herefter er nedskrevet til nul. Kontantværdien af nedskrivningen er på et trecifret millionbeløb.
Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 130-160. Der er fortsat købssignal på dagsniveauet, mens der fortsat er salgssignal på ugebasis. Der er fortsat en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 53 og Momentum er stigende på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 160 og herefter i niveauet 190. Aktien ser interessant ud på niveauet.

I den kommende uge er der regnskab Scandinavian Medical Solutions om mandagen. Tirsdag er det UIE. Onsdag er det Rockwool. Torsdag er det Danske Andelskassers Bank.

Scandinavian Medical Solutions startede 2023 med en hurtig stigning fra 7 til 13,5-14 og nu handles aktien i 9,5-10,5. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 60. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men er fortsat under middelværdien på 0. Afvent regnskaber.

I C25-indekset på dagsniveauet er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der fortsat salgssignal på ugebasis.
Der er en stigende tendens i RSI, Momentum og MACD på ugebasis. RSI er kravlet op i 36. Momentum er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 1700 og herefter i niveauet 1800. Nærmeste støtteniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1550. Flere aktier med interessante signaler.

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,55 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 0,47 pct. 



Nordisk portefølje

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 1,85 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 9,6 pct. Har solgt Grieg Seafood. 

 

Kan USA holde farten?
Tirsdagens inflationstal var lavere end ventet, hvilket fik markedet til at stige. 231.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge.

Den kommende uges regnskaber: NVIDIA, Lowe´s Cos, Deere, Medtronic, Analogi Devices,
Autodesk, Agilent Technologies samt HP.


S&P 500 holder fast i købssignalerne på dags- og ugeniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Den stigende tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55 og det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket giver et positivt signal. MACD er fortsat undermiddelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 4100 og herefter i niveauet 4050, mens der er modstand i niveauet 4400 og herefter i niveauet 4500.

Nasdaq Composite holder fortsat fast i den stigende tendens og købssignalerne er intakte både på dags- og ugeniveauet. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 14.000 og herefter i niveauet 14.200, mens der er støtte i niveauet 12.200 og herefter i niveauet 11.600.
Strategi: Afvent udviklingen på de amerikanske markeder

Nyt købssignal i Japan
November er startet godt for Japan som har etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 7 dage siden.
På ugebasis er Bollingerkanalen gået i køb i denne uge, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Death Cross. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.


RSI har ramt 55 og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD har ramt middelværdien 0 på ugebasis.
Indekset holdet sig over 32.500 og næste støtteniveau er ved 31.000 og herefter i niveauet 30.000. Der er modstand i niveauet 33.500 der testes i øjeblikket og næste modstandsniveau er ved 34.000
Strategi: Køb på det japanske marked.

BSE Sensex stiger ligeledes igen og der er etableret nyt købssignal i indekset på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etableret et Death Cross.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens og har ramt niveauet 45, mens Momentum er svagt stigende og tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD bevæger sig vandret under middelværdien på 0.
Nærmeste modstandsniveau 67.000 er brudt og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 64.000 og herefter i niveauet 63.500.
Strategi: Hold på indiske aktier.

Nasdaq China har etableret en stigende tendens på dagsniveauet, hvor den forrige top er blevet passeret og den seneste bund for 3 dage siden ligger over den foregående bund. De glidende gennemsnit har på dagsniveauet etableret et Golden Cross og Bollingerkanalen har etableret et købssignal.


På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen, mens der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket er positivt. RSI er stigende og er over 40 på ugebasis. Modstandsniveauet 900 bliver testet i øjeblikket og næste er ved 940, mens der er støtte i niveauet 820.
Strategi: Afvent udviklingen.

OMX Stockholm 30 er nu i køb både i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit endnu ikke er brudt, men ligger som en modstandslinie i niveauet 2200.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.


Støtteniveauet ved 2100 er genetableret. Næste støtteniveau er ved 2000. Nærmeste modstand er i niveauet 2200 og herefter i niveauet 2300.
Strategi: Fortsat hold på svenske aktier.

DAX holder fast i sidste uges købssignal på tyske aktier. På ugebasis er Bollingerkanalen gået i køb, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger endnu ikke har etableret et Golden Cross, men det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra.
De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens og RSI er over 50. MACD er dog fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.


Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500. Støtteniveauet 15.000 holder igen og næste støtteniveau er ved 14.500.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
De to aktier i denne uge er UIE og Ambu. UIE er et mindre konglomerat som ejer 3 forretninger. Den ene er UP som er en række plantager i Malaysia og Indonesien. De to sidste forretningsben er investeringsselskaber: Schörling AB og Greeenbridge. Schörling er medejer af en række virksomheder i Sverige som Hexagon, Assa Abloy, AAK, Hexpol og Securitas. Greenbridge ejer følgende virksomheder: Neo4j, RusSavitar, Nstech og NEXT Biometrics.

Ambu er et medicoselskab der leverer en række produkter indenfor områderne: Endokopi, Neurologi, Kardiologi, Luftvejshåndtering og Anæstesi samt Træningsmanikiner og kraver.

UIE bevæger sig kursmæssigt vandret i niveauet 170-190 og det har stået på siden slutningen af maj. Den vandrette formation gør, at modellerne skifter mellem køb og salg på dags- og ugeniveauet flere gange. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, mens der er salgssignal i kursgrafen.

Der er en stigende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI er over 50.
Nærmeste modstandsniveau er ved 190 og herefter i niveauet 200, mens der er støtte i niveauet 180 og herefter i niveauet 170. Aktien er på kandidatbænken.

Ambu er gået fra 70 til 90 på 12 dage. Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet for 13 dage siden og der er blevet etablerede et Golden Cross for 7 dage siden.
På ugebasis er der etablerede et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra men der er endnu ikke etableret et Golden Cross.


Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65 på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men er ikke over middelværdien på 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 110 og herefter i niveauet 140, mens der er støtte i niveauet 82 og herefter i niveauet 78. Anbefaler køb ved tilbagefald.

Guldet mister Momentum
Guldet har rettet sig lidt i denne uge og er blevet handlet op i niveauet 1960-1970 fra 1930. Kursen skal over 2000 for ikke at en faldende tendens. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er ved at etablere en topformation, mens RSI er i en stigende tendens og har ramt 55.


SEK/DKK: tester igen modstandsniveauet 65 som juli. Spørgsmålet er, om vi skal en tur i 64 for at få etableret den stigende tendens eller markedet kører den op og tester 66. En renteforhøjelse vil øge efterspørgselen på svenske kroner.

EUR/USD: stiger igen til 1,08-1,09. RSI har ramt 60 og Momentum er stigende. Nærmeste modstandsniveau er ved 1,1.

Metalmarkedet: Uensartet uge på metalmarkedet. Aluminium, zink og nikkel falder, mens tin, bly og kobber stiger.

Landbrugsmarkedet: Stigende tendens i flere landbrugsvarer. Hvede er eneste landbrugsvare som er faldet i ugen der er gået. De øvrige holder niveauet eller stiger svagt.


Brent Spot fortsætter den faldende tendens. Afmatningen i Kina sætter sin spor. Der er salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. RSI har ramt 35 og der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 80, mens der er modstand i niveauet 85.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Udgivet
Kategoriseret som Trends Mærket ,

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.