Dukkert til det danske marked

Det danske marked blev torsdag ramt af Trumps udtalelser omkring medicinal-sektoren. Det er ikke første gang den kommende præsident af USA har sagt eller gjort noget, der har påvirket enkelte aktier eller sektorer, og det er nok heller ikke sidste gang.

Vestas opjusterede i sidste uge, hvilket har trukket aktien op til niveauet 475-480. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller, mens Bollingerkanalen endnu ikke har etableret et købssignal på ugebasis. Anbefaler at man afventer køb, og har man den, så bør man beholde den.

Matas rykkede ud med tidlige regnskabstal tirsdag for julehandlen, der viste en lille fremgang, hvilket var bedre end, hvad markedsdeltagerne havde forventet og det fik aktien til at stige med 4 pct. Matas-aktien har etableret en bundformation i niveauet 95-100 hen over november/december måned. Bryder kursen igennem niveauet 103, så etablerer Bollingerkanalen et nyt købssignal. Der er et ”gap” i niveauet 119-124,5, som over tid skal lukkes. Aktien ser interessant ud på niveauet (ejer selv aktier i Matas).

FLSmidth modtager en ordre fra Colombia på en komplet cementfabrik til Ecocementos, hvilket er med til at hive kursen op i niveauet 320. Endvidere har selskabet fået hævet sin målkurs af selve Goldman Sachs. Aktien nærmer sig modstandsniveauet 340, som blev testet tilbage i juni/juli sidste år. RSI har ramt niveauet 75 og ser stærk ud.

Columbus har købt den amerikanske it-servicevirksomhed Tridea Partners. Det amerikanske selskab arbejde indenfor fødevare- og drikkevareindustrien i USA. Teknisk har aktien taget et hop op i niveauet 12 og der er etableret et nyt købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen, Parabolic samt Kurskanalen. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bund og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 12,5 og herefter i niveauet 14, som var en top i sommeren 2005. Nærmeste støtteniveau er ved 11 og herefter i niveauet 10.5. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

Tivoli opjusterer igen grundet et godt julemarked. Tivoli er ikke den helt store folkeaktie, idet store dele af kapitalen er ejet af Skandinavisk Holding og Chr. Augustinus Fabrikker. Teknisk er aktien i en opadgående tendens og der er etableret købssignal i flere modeller. Momentum har på månedsniveauet etableret en dobbelt bund, hvilket er en interessant formation. Nærmeste modstandsniveau er 500 og herefter 515.

Danske regnskaber i den kommende uge: Onsdag er det Novozymes, torsdag er det Intermail og fredag slutter det af med Tryg.

Tryg er regnskabsaktuel i den kommende uge, og der bliver fokus på hvordan de forskellige storme og oversvømmelser kan have ramt. Aktien har etableret en bundformation i niveauet i niveauet 124-126 i december. Den seneste stigning har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal på ugebasis. Forsikring har ikke givet noget kursmæssigt afkast siden juli 2015.

C20 på ugebasis.

C20-indekset  holder fast i den stigende tendens. Det lange glidende gennemsnit er netop brudt af den stigende tendens i indekset. Nærmeste modstandsniveau er ved 920 og nærmeste støtteniveau er ved 880. Holder den stigende tendens, vil der bliver etableret et ”Golden-Cross”. Bollingerkanalen har været i køb i 3 uger og den nedre støttelinie er ved niveauet 820. Indekset er fortsat i den stigende trendkanal, hvilket indikerer, at de danske aktier er interessante, men man skal nok holde igen med medicinal-aktierne.

 

DK Portefølje
Hæver målkursen og stop-loss for NKT Holding. Har hævet stop-loss på B&O. Pandora på salgslisten. 

Nordisk portefølje
Hæver målkursen og stop-loss på SAAB. H&M og Oriflame er på salgslisten. 

 

Den amerikanske regnskabssæson starter nu

Den amerikanske regnskabssæson starter nu, og det bliver interessant at se, om indtjeningen er steget og hvilke brancher, der har oplevet en positiv udvikling i deres indtjening.

Torsdagens amerikanske nøgletal viser en positiv udvikling. Antallet af nytilmeldt ledige var væsenligt lavere end forventet.

Den kommende uge byder på regnskaber fra General Electric, Citigroup, UnitedHealth Group, Philip Morris, Schlumberger, Goldman Sachs samt U.S. Bancorp.

Dow Jones på ugebasis.

Dow Jones Industrial Averages holder sig fortsat under 20.000, men bryder kursen igennem 20.000, så er næste modstandsniveau ved 22.000. Nærmeste støtteniveau er ved 18.600, som var en topformation tilbage i juli/august. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 18.800. Momentum holder fast i den stigende tendens på ugebasis, mens RSI har ramt niveauet 80 på ugebasis. Bollingerkanalen har været i køb siden 10 uger. Indekset er fortsat i den stigende tendens.

S&P 500

S&P 500 holder fast i den stigende tendens og er brudt over 2250, og man har svært ved at bryde igennem det næste modstandsniveau, som er ved 2300. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 2250 og det lange glidende gennemsnit er i niveauet 2200. Det nærmeste støtteniveau er ved 2190, som var en topformation i juli/august. RSI er kun i niveauet 67. Med den højere RSI i Dow viser, at det er de mindre selskaber, som er løbet hurtigst.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende trendkanal og er det indeks, som ser mest interessant ud. Indekset er brudt igennem modstandsniveau ved 5500, og næste modstand er ved de 5700. Det nærmeste støtteniveau er ved 5300, som var en top tilbage i oktober 2015. Der er en positiv tendens i RSI på ugebasis, som har ramt niveauet 60, hvilket giver et positivt billede af situationen. Bollingerkanalen er i køb og har været det siden slutningen af november. Støttelinien for Bollingerkanalen ligger i niveauet 5300.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

 

Det står stille i Japan

Det japanske marked bevæger sig vandret i niveauet omkring 19.000-19.500, hvilket også var situationen i sidste uge. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD har etableret en topformation, og den samme tendens ses i Momentum, mens RSI er stigende. Der er støtte i niveauet 18.500 og herefter i niveauet 17.500, mens nærmeste modstandsniveau efter 19.500  er i niveauet 20.000.

Nikkei på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation, hvilket bekræfter, at indekset har brug for en pause i den stigende tendens.
Strategi: Giver en hold-anbefaling på de japanske markeder.

Stockholm

OMX Stockholm toppede i midten af december, men er faldet tilbage i de sidste par uger. Faldet har fået signalet til at skifte til salg på dagsniveauet, mens der fortsat er købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Der er ligeledes divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD og Momentum er faldende, mens RSI fortsætter den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 1490-1500, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1580.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Frankfurt Dax 30 tester modstandsniveauet 11.600, men er blevet afvist i første omgang. Der er dog fortsat en positiv tendens i alle tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket bekræfter den positive tendens. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 10.800, mens det korte glidende gennemsnit er i niveauet 11.200. Nærmeste modstandsniveau er ved 12.000, som blev testet i april 2015. Momentum har etableret en mindre topformation, men der kan gå 3-6 måneder, før der bliver en nedtrend i indekset.
Strategi: Holder på tyske aktier.

 

Novozymes med gode muligheder i 2017

Chr. Hansen var aktuel med sit regnskab i denne uge og det viste vækst i flere af koncernens forretningsområder.

Novozymes seneste kvartalsregnskab viste et fald i omsætningen og et lavere resultat i den primære drift. Det påvirkede bruttomargin, som gik fra 58,2 til 57,7. Selskabet sænkede forventningerne til 2016, så 2017 skal derfor bruges som et oprydningsår til styrkelse af forretningen, således at man genvinder sin vækst på flere områder.

Novozymes-forretningen består af 5 forretningsområder: Vaskemidler, Fødevare- og drikkevarer, Bioenergi, Landbrug- og foder samt Tekniske og farma.

Bruger man Chr. Hansen regnskab som pejlemærke, så viste farma-industrien en lidt svag udvikling og det kan smitte af på Novozymes. I det seneste kvartalsregnskab havde Novozymes dog en pæn 2-cifret vækst, som skyldes et royaltybidrag fra GSK. Der forventes en positiv udvikling i salget til farma-industrien.

Det største forretningsområde vaskemiddel-enzymer oplevede stilstand i forretningen. Det skyldes tilbagegang i Latinamerika og Europa, mens der var fremgang i Nordamerika samt Asien. For at væksten kommer op skal der ske noget i Europa eller Latinamerika.

For udviklingen i føde- og drikkevarer stod det også stille, da der var tilbagefald i salget til bageriindustrien, mens der var vækst i stivelses- og bryggeriindustrien. Novozymes oplever en øget efterspørgsel for enzymer inden for sundhedsområdet.

Bioenergi har oplevet et tilbagefald på 7 pct. i omsætningen, og det er på trods af stigende tendens i omsætningen. Det indikerer, at de billige løsninger fortsat foretrækkes. Den stigende oliepris kan få forbrugerne til at søge over i de dyre produkter.

Det sidste område er Landbrug- og foder fik tilbagegang i omsætningen, hvilket skyldes en tidsforskydning i salget samt at man er ramt af lavere råvarepriser. De stigende råvarepriser man ser i øjeblikket kan få grovvareselskaberne til at øge købet af enzymbaserede produkter.

Teknisk har aktien etableret en bundformation i niveauet 230-240. Bollingerkanalen etablerede et købssignal på dagsniveauet i midten af december og samtidig etablerede de glidende gennemsnit et ”Golden Cross”.

På ugebasis er der etableret et købssignal med Bollingerkanalen, mens der fortsat er salgssignal i Parabolic og Kurskanalen. Kursen skal over 265, før der bliver etableret et købssignal i Kurskanalen.

MACD har etableret en bund på ugebasis.

Der er en positiv tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit er ved 270 som en modstandslinie.

3 gaps – et skal lukkes.

Der er et stort ”gap” i niveauet 270-285,8 og nærmeste modstandsniveau er ved 260, 275 og herefter i niveauet 295. Anbefaler køb på niveauet.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er TDC, NNIT og RTX.

TDC fortsætter den stigende tendens efter bunden i december i niveauet 32. Aktien har ramt niveauet 37 og det har givet et nyt købssignal på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger.

Nyt signal i TDC.

Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og Kurskanalen på ugebasis, mens Parabolic fortsat er i salg på ugebasis. Momentum har etableret en bundformation på månedsniveauet, hvilket bekræfter den positive tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 40, mens nærmeste støtteniveau er ved 35. Anbefaler køb af aktien på niveauet (bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet).

NNIT etablerede en bundformation i 180 i november. Siden er aktien steget og handles nu i niveauet 209 efter en test af niveauet 220. Tilbagefaldet betyder, at man på dagsniveauet tester det lange glidende gennemsnit på 24 dage. Med torsdagens tilbagefald gik signalmodellen Bollinger i salg.

Nyt købssignal i NNIT.

På ugebasis er der fortsat et købssignal i Bollinger, som skal under 182, før det ændrer sig. Der er en positiv tendens i de to indikationsmodeller på ugebasis. Nærmest støtteniveau er ved 195, mens nærmeste modstandsniveau er ved 230 og herefter i niveauet 250.

Da aktien er faldet tilbage tages den med på kandidatbænken. I sommer testede aktien niveauet 294,5.

RTX tester modstandsniveauet 150, som tilbage i 2005 var et modstandsniveau og en topformation. Men skal tilbage til 2001 for at finde kursen over 160. Tilbage i 2000 var kursen oppe i niveauet 500. RTS´s  Bollingerkanal gik i køb i begyndelsen af november og har været det siden. Dengang var kursen i 120 i dag er kursen 150. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 120.

Kan RTX bryde igennem 150.

Men Momentum og RSI har begge etableret en topformation på ugebasis, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen og tage aktien med på kandidatbænken. Brud af niveauet 150 vil være positiv og udløse et købssignal.

Kan olieprisen holde?

Guldet fandt bunden i niveauet de 1140 og har etableret en stigende tendens. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Stigningen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Første modstandsniveau er ved 1210 og herefter i niveauet 1250.

Guld med bund.

EUR/USD har test niveauet 1,055-1.065 og den faldende tendens er blevet brudt. MACD har etableret en bundformation. Momentum har ligeledes etableret en bundformation på månedsniveauet, hvilket indikerer, at krydset skal højere og nærmeste modstandsniveau er ved 1.08.

NOK/DKK bevæget sig vandret i niveauet 81,5-83 med et gennemsnit ved 82. MACD er ved at etablere en bundformation, mens der er en stigende tendens i både RSI og Momentum på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation og er begyndt at stige.

SEK/DKK er brudt over 78 og holder fast i den stigende tendens på ugebasis. Der er købssignal i de to signalmodeller Bollinger og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet, hvilket indikerer, at den svenske krone skal op og teste niveauet 79.

Metalvaremarkedet er fortsat presset og i denne uge har den indonesiske regning givet mulighed for at sælge en del af de overskydende nikkel i markedet, hvilket har presset priserne ned. Aluminium og tin er igen begyndt at stige, men de øvrige råvarer som kobber og zink bevæger sig vandret.

Landbrugsmarkedet oplever en fortsat positiv udvikling. Det er kun kakao der er i en faldende tendens.

Olien på ugebasis.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens, men der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Signalmodellerne er fortsat i køb på ugebasis, og der er støtte i niveauet 50 og modstand i niveauet 58. Skal olien fortsætte op kræver det, at OPEC holder deres aftale om at skære i olieproduktionen, men samtidig må de amerikanske producenter ikke åbne for meget op for hanerne.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , ,

Kommentarer er lukket.