Det hele stiger

Tirsdag startede positivt op med fokus på A.P. Møller. Stigende rater for container fragt var med til at holde hånden under selskabet. Der er fortsat salgssignal i de fleste modeller efter det store udbytte.

FLSmidth er oppe med 13 pct. i år. Teknisk har aktien været nede og teste 240 og handles nu i niveauet 260. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross. På ugebasis er der fortsat købssignal i de glidende gennemsnit som blev etableret i begyndelsen af december. Bollingerkanalen er fortsat i salg og kursen skal op over 280, før der etableres et købssignal. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis. RSI er ligeledes i en faldende tendens og har ramt 29. Aktien er kandidatbænken.

Onsdag var der fokus på en række sidepapirer, blandt andet Columbus. Columbus kunne tirsdag meddele, at man har købt selskabet ICY Security ApS. Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 6,0-7,0 siden oktober. Bollingerkanalen er gået i køb på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 6,5 som en modstandslinie. RSI har ramt 55 på ugebasis. Momentum er stigende og holder sig over det glidende gennemsnit i modellen. Aktien er lidt uinteressant.

De defensive aktier holder ligeledes fast i den stigende tendens. Der var en positiv tendens i både Carlsberg og Royal Unibrew. Royal Unibrew, som er taget med i den danske portefølje i Trends, holder fast i den stigende tendens. RSI har ramt 81. Der fortsat en stigende tendens i både Momentum og MACD. MACD er over middelværdien 0. Trends målkurs er 700.

Chr. Hansen var med halvårsregnskab torsdag morgen og de opjusterede forventningerne til omsætningen fra 7-10 pct. til 8-11 pct. Trods opjustering så lukkede Chr. Hansen-aktien lavere i niveauet 509,20. Aktien bevæger sig fortsat vandret i niveauet 485-525. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 42, mens Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Der er købssignal i aktien på ugebasis.

Novo Nordisk opjusterer forventningerne, se analyse under Teknisk kommentar til to aktier. I denne uge er det ud over Novo Nordisk Tryg der bliver analyseret.

De danske banker har opjusteret på stribe. Sparekassen Sjælland-Fyn, Danske Bank og Spar Nord Bank har hævet deres forventninger. Teknisk ligger aktien i en stigende trend. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger blev testet i slutningen af marts, men ikke brudt. Bollingerkanalen skiftede fra køb til salg og er fortsat i salg. Der er divergens mellem de 3 indikationsmodeller på ugebasis. MACD er i en faldende tendens og har ramt middelværdien 0. Der er en stigende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI er over 55. Nærmeste modstandsniveau er i 130, mens der er støtte i niveauet 105.

I den kommende uge er der kun regnskab fra Orphazyme om onsdagen. Torsdag kommer Tryg. I Sverige er der regnskaber fra Ericsson tirsdag. Onsdag er det Note. Torsdag er det Arjo, Husqvarna og Volvo med regnskab for bare at nævne et par stykker.

C25-indekset holder fast i købssignalerne på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. Kan renten holde sig i det nuværende niveau, kan det være positivt for bankerne og deres kunder.
På ugebasis er der ligeledes købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Bollingerkanalen etablerede købssignal for 2 uger siden. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har etableret en mindre topformation i niveauet 60, mens MACD og Momentum begge stiger. MACD er over middelværdien 0. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Modstandsniveauet 1800 er blevet brudt og næste modstandsniveau er ved 1900-1920, mens der er støtte i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1650.

 

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,5 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 7,5 pct.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,0 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 9,0 pct.

Positiv tendens i USA

Antallet af nytilmeldte ledige blev på 239.000 mod forventede 236.000. Det er en af de større stigninger man har set i meget lang tid. Producentpriserne falder mere i USA end ventet.

Den kommende uges regnskaber: Tesla, Johnson & Johnson, Procter & Gamble, Bank of America, Abbott Laboratories, Philip Morris, Netflix, AT&T, Morgan Stanley, American Express og IBM.

S&P 500 har købssignal i alle modeller på dagsniveauet. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i slutningen af marts. Bollingerkanalen er gået i køb i midten af marts på dagsniveauet.
Der er købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis. Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis: MACD, Momentum og RSI. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI er i en faldende tendens og har ramt 50. MACD er stigende og over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4150 og herefter i niveauet 4200, mens nærmeste støtteniveau er ved 3800 og herefter i niveauet 3700.

Nasdaq Composite har på dagsniveauet etableret købssignal i alle modellerne. På ugebasis holder købssignalerne i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD er stigende og over middelværdien 0, så der er en faldende tendens i Momentum og RSI. RSI er faldet tilbage til 52.
Nærmeste modstandsniveau er ved 13.000 og herefter i niveauet 13.500, mens der er støtte i niveauet 11.500 og herefter i niveauet 11.000.
Strategi: anbefaler køb på de amerikanske markeder.

Det bevæger sig vandret

Den vandrette formation i det japanske indeks fortsætter i niveauet 27.000-28.500. De glidende gennemsnit på dagsniveauet har etableret et Golden Cross i begyndelsen af april. Bollingerkanalen er i salg og kursen skal over 28.100 for at signalet skifter.

På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens, mens RSI er i en stigende tendens og har ramt 58. MACD bevæger sig vandret, men er over middelværdien.
Nærmeste modstandsniveau er ved 28.500 og herefter i niveauet 29.000, mens der er støtte i niveauet 25.500 og herefter i niveauet 24.000.
Strategi: Afventer udviklingen på japanske aktier. 

Hang Sang holder fast i købssignalet på dagsniveauet, og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i slutningen af marts.
På ugebasis er der divergens mellem Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. Bollingerkanalen er i salg på ugebasis. Bryder kursen over 20.500, skifter Bollingerkanalen signal til køb. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 20.000 som en støttelinie.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD bevæger sig vandret i niveauet under 0. RSI er stigende og har ramt 35. Der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 21.000 og herefter i niveauet 22.000-22.500, mens der er støtte i niveauet 19.000 og herefter i niveauet 17.500.
Strategi: Afvent udviklingen i Hang Seng.

OMX Stockholm 30 holder fast i købssignalerne på dagsniveauet som blev etableret i slutningen af marts og begyndelsen af april.
På ugebasis er der købssignal i de glidende gennemsnit 8 og 24 uger, da der blev etableret et Golden Cross tilbage i slutningen af november. Bollingerkanalen er i salg og har været det i 4 uger. Kursen skal igennem 2225, før signalet skifter.

 

Der er en faldende tendens i RSI som har ramt 45 på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret. MACD bevæger sig vandret i niveauet 0.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2300 og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2050 og herefter i niveauet 1900.
Strategi: Afvent udviklingen. 

Byggmax Group har handlet vandret i niveauet 34-38 siden midten af februar. Niveauet 34 er testet to gange indenfor 14 dage. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 35,5 som en modstandslinie og det lange glidende gennemsnit lige i niveauet 36.
Bollingerkanalen er ligeledes i salg på dagsniveauet og den øvre kanallinie ligger i niveauet 35,9 som en modstandslinie.

På ugebasis er der salg i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er steget fra 1,6 til 25 på 3 uger. Momentum er fortsat i en faldende tendens. MACD er i en stigende tendens, men er fortsat under middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 40 og herefter i niveauet 50, mens der er støtte i niveauet 31 og herefter i niveauet 28. Aktien er på kandidatbænken.

Frankfurt DAX er i køb på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er ligeledes købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis som blev etableret for 2 uger siden. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 14.800 som en støttelinie.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er svagt stigende og over middelværdien 0. Der er en faldende tendens i Momentum og RSI. RSI har ramt 54.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Strategi: Køb på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier

De 2 aktier er Tryg og Novo Nordisk som bevæger sig i hver sin retning i øjeblikket.
Tryg har brudt den stigende tendens der har stået på siden december 2020 og frem til januar 2023. Siden januar har aktien været i en faldende tendens og kursen er brudt igennem støtteniveauet 155 og er nede og teste støtteniveauet 150.
På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 9 dage siden. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 2 dage siden.

På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage.
De tre indikationsmodeller har etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt 34. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende, men fortsat under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 155 og herefter i niveauet 165. Aktien er på kandidatbænken.

Novo Nordisk holder fast i den stigende tendens og det har nu stået på siden oktober, så meget indikerer, at aktien nærmer sig en ny konsolideringsfase som man så det i april-oktober 2022, hvor aktien blev handlet vandret i niveauet 750-820.


Der er købssignal i alle modeller på dagsniveauet og den samme tendens ses på ugebasis. RSI har ramt 86. Momentum er stigende på ugebasis. MACD er ligeledes stigende.
Nærmeste modstandsniveau er 1210 og herefter i niveauet 1290. Nærmeste støtteniveau er ved niveauet 1100 og herefter i niveauet 1000. Brug tilbagefald i aktien til opsamling.

 

Guldet stiger

Guldet holder fast i den stigende tendens og nærmer sig en test af modstandsniveauet 2050. Der er købssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. Momentum har tabt hastighed og ellers ser det positivt ud også i indikationsmodellerne. RSI er over 75.

SEK/DKK: er faldet tilbage til niveauet 65-66 efter at have været i niveauet 68 for 7 uger siden. Næste meddelelse fra den svenske Riksbank kommer den 26. april og det vil være godt med en renteforhøjelse for at styrke valutaen.

EUR/USD: der er fortsat en stigende tendens i krydset og der er etableret nyt købssignal i Bollingerkanalen. RSI har ramt 65. Momentum er brugt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver et positivt signal om yderligere stigninger i krydset.

Metalmarkedet: Der er divergens mellem signalerne for industrimetallerne. Aluminium, nikkel og zink er alle i salg, mens kobber og bly er i køb.

Landbrugsmarkedet: Der er en uensartet tendens mellem landbrugsvarerne. De stigende den sidste uge er kaffe 5,9 pct., ris 4,5 pct. og majs 3,8 pct. mens der har været fald i rapsolie på 4,6 pct. og palmeolie på 2,4 pct.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens og tester nu modstandsniveauet 86-87. Der er købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i begyndelsen af april.
På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
RSI har ramt 58 på ugebasis. Momentum er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er i en stigende tendens, men har ikke ramt middelværdien 0 endnu.
Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 92.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.