Den danske regnskabssæson er for alvor skudt i gang og de fleste regnskaber i denne uge har skuffet investorerne.
Sommeren har været varm, hvilket har været godt for læskeproducenterne og det kan allerede ses i kursen på Royal Unibrew, som er fortsat den stigende tendens. Endvidere har selskabet været på opkøbsjagt og købt den franske producent Etablissement Geyer Fréres.
Teknisk fortsætter Royal Unibrew i den stigende tendens, som ”bare” er accelereret og har givet et afkast på over 49 pct. i år. RSI ramte 99 for 3 uger siden og er fortsat oppe i niveauet omkring 90.
Nærmeste støtteniveau er ved 505-510, mens næste modstandsniveau er ved 620. Royal Unibrew kommer med regnskab den 28/8.
Pandora nedjusterede forventningerne og forventer nu en mindre omsætning og et lavere EBITDA-marginen. Det fik markedsdeltagerne til at reagere med det samme og sendte aktien yderligere ned. Aktien har i år tabt 48 pct. Der er lidt støtte omkring 300 og herefter i niveauet 250. Aktien ser kedelig ud. Afvent en eventuel oprydning.
Onsdagens regnskaber fra Lundbeck, Novo Nordisk samt FLSmidth fik alle en lidt lunken modtagelse, da markedsdeltagerne fandt små skønhedsfejl i alle regnskaberne. Det største fald var i Lundbeck, der var nede med over 10 pct., mens Novo Nordisk faldt med godt 5 pct. og FLSmidth faldt med mere end 3 pct.
Ørsted leverer et godt halvårsregnskab, hvilket fik aktien til at stige med over 5 pct. Teknisk har aktien stået stille siden marts, idet aktien har bevæget sig vandret i niveauet 380-420. Det betyder, at der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis. Bollingerkanalen er i køb på ugebasis, men det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 395. Nærmeste modstandsniveau er ved 430 og herefter i niveauet 450, mens nærmeste støtteniveau er ved 370. Aktien ser stærk ud.
Bavarian Nordic modtog positiv fase II-data på RS-virus, og det har fået aktien til at stige efter aktien har været nede og teste 180. Nærmeste modstandsniveau er ved 195-200. Bollingerkanalen er fortsat i salg, og der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Teknisk indikerer det, at man skal afvente udviklingen.
Stigende råvarepriser, men mange solskinstimer. Carlsberg er regnskabsaktuel i næste uge. Teknisk har aktien testet niveauet 790, men er faldet tilbage de sidste par dage og handles nu i niveauet 770-780. Momentum har tabt en smule og RSI er faldet tilbage til niveauet under 75. Nærmeste støtteniveau er ved 750, mens nærmeste modstandsniveau er ved 825. Anbefaler at man afventer regnskabet.
De danske regnskaber i den kommende uge er mandag: Veloxis Pharma. Tirsdag er det Nilfisk Holding. Onsdag er det ALK-Abello, D/S Norden, NKT, TCM Group, Tivoli, Vestas og William Demant. Torsdag er det Bavarian Nordic, Carlsberg, DFDS, H+H, Højgaard, ISS, Monberg & Thorsen, North Media, Skjern Bank, Spar Nord Bank, Torm samt Zealand Pharma. Fredag slutter ugen af med NNIT samt Schouw.
C25-indekset testede 1170, men indekset har mistet Momentum, da en række regnskaber ikke har levet op til markedsforventningerne. Indekset handles nu i niveauet 1130-1140 og faldet har trukket ned i RSI og Momentum på ugebasis, mens MACD fortsat er i en stigende tendens. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1130 som en støttelinie. Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb på ugebasis med en støttelinie i niveauet 1100.
Momentum på månedsniveauet holder den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 1170 og herefter i niveauet 1200, mens nærmeste støtteniveau er ved 1110-1120.
DK portefølje
Hæver stop-loss på Hartmann, Carlsberg og Coloplast. Sælger Schouw da de nedjusterer og bryder stop-loss.
Nordisk portefølje
Sælg MTG er er under stop-loss. KABE er med regnskab i den kommende uge.
Stærk udvikling i USA
Torsdag amerikanske nøgletal viste et lidt lavere antal tilmeldt ledige end forventede i markedet. De amerikanske nøgletal viser, at det går den rigtige vej for den amerikanske økonomi.
Den kommende uge byder på regnskaber fra Berkshire Hathaway, Walmart, Home Depot, Cisco, Nvidia, TJX samt JD.com.
Dow Jones Industrial Average fortsætter den stigende tendens, men den tidligere top fra januar er endnu ikke blevet passeret i niveauet 26624. Den positive tendens i indekset den seneste tid har fået indikationsmodellerne til at stige på ugebasis. På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 23350 som en støttelinie. Nærmeste modstandsniveau er ved 25300.
S&P 500 holder fast i den stigende tendens, som nu har stået på siden begyndelsen af april, hvor indekset var i 2600. Den positive tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 75. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2730 og det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 2800. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 2900 og herefter i niveauet 3000, mens der er støtte i niveauet 2800 og herefter ved niveauet 2760.
Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens og tester nu modstandsniveauet 7900 igen, som også blev testet i slutningen af juli. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 7450 som en støttelinje. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis. Bollingerkanalen er i køb på ugebasis og har været det siden midten af marts. Nærmeste modstandsniveau er ved 7900 og herefter i niveauet 8000, mens nærmeste støtteniveau er ved 7450 og herefter i niveauet 7200.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Vandret formation i Japan
Det japanske indeks bevæger sig vandret i niveauet 22.600-23.000. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen er i salg og Parabolic er i køb. Der er også divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og Momentum falder på ugebasis, mens RSI stiger på ugebasis.
Momentum på månedsbasis er ved at etablere en bundformation, hvilket indikerer, at der er ved at opstå en positiv langsigtet tendens, hvis trenden holder.
Strategi: Hold på japanske aktier.
OMX Stockholm 30 fortsætter den stigende tendens og tester i øjeblikket niveauet 1620, som også blev testet i maj, men dengang var der ikke Momentum nok til at bryde igennem. Men i øjeblikket er der en positiv tendens i Momentum på både uge- og månedsniveauet.
De glidende gennemsnit har etablerede et ”Golden Cross” og signalmodellerne er i køb på ugebasis. RSI nærmer sig 65. Nærmeste modstandsniveau er ved 1670-1680 og herefter er det den gamle top fra foråret 2015 i niveauet 1700. Nærmeste støtteniveau er ved 1520 og herefter i niveauet 1500.
Strategi: Hold på de svenske aktier.
Biogaia tester modstandsniveauet 460, som også blev testet i april, men dengang havde aktien ikke Momentum nok til at bryde igennem. I øjeblikket er der en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 75 og MACD er over 0. Signalmodellerne er i køb og det glidende gennemsnit er blevet test i begyndelsen af juli som en støttelinie og kunne modstå presset. Siden er aktien steget og handles nu i niveauet 450-460. Nærmeste støtteniveau er ved 420-430 og herefter i niveauet 380-390, mens nærmeste modstandsniveau er ved 500 og herefter 525. Anbefaler køb på niveauet.
Frankfurt Dax 30 har etableret en kileformation med stigende bunde og faldende toppe. Nærmeste støtteniveau er 12.200 og herefter i niveauet 11.800, mens nærmeste modstandsniveau er ved 13.000 og så i niveauet 13.400. Signalmodellerne er i salg og det lange glidende gennemsnit bliver testet som støttelinie.
Spørgsmålet er, om man skal bruge DAX som strømpil for de europæiske aktier, da bilindustrien vægter så tungt og har det svært. Det hollandske og franske indeks har begge givet positivt afkast i år på 4 pct. og 2 pct. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, det Momentum falder, mens RSI og MACD stiger.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er: Nilfisk Holding, NNIT samt Novozymes.
Nilfisk Holding har taget sig en pæn rebound i slutningen af juli og handles nu i niveauet 330 mod 305 i midten af juli. Bollingerkanalen har været i køb siden begyndelsen af maj, mens Parabolic netop er gået i køb. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i slutningen af juli. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er over 70 på ugebasis og MACD er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 360, som var en topformation ved årsskiftet og herefter er det i niveauet 390-395, mens nærmeste støtteniveau er ved 305 og herefter i niveauet 290. Den spekulative investor samler på det nuværende niveau.
NNIT-aktien står stadig stille og har været i niveauet 160-165 siden slutningen af maj. Nærmeste modstandsniveau er ved 170. Der er en begyndende positiv tendens i Momentum, RSI og MACD på ugebasis.
Det korte glidende gennemsnit er på ugebasis blevet brudt nedefra og det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 168. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen er i køb og Parabolic er i salg på ugebasis. Der er ”gap” i niveauet 174,60-179,80 og i niveauet 195-195,5. Momentum på månedsniveauet er stigende. Bryder kursen igennem 170, ser aktien interessant ud.
Novozymes holder fast i den stigende tendens. Fredagens regnskab har sendt aktiekursen ned til niveauet 330. Men der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen, hvis den lukker over kurs 338. På ugebasis er der også købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic.
Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 320 som en støttelinie. Momentum og RSI har mistet pusten i de sidste 3 uger, der er gået. Momentum på månedsniveauet er ligeledes faldende, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
Olien holder stand
Guldet fortsætter den faldende tendens og ser ikke interessant ud på det nuværende niveau. Niveauet 1200 blev testet tilbage i marts 2017, hvor niveauet klarer sin test og guldprisen steg igen.
SEK/DKK: Holder sig stabilt i nærheden af 72 kr. Nærmeste støtteniveau er ved 71, mens nærmeste modstandsniveau er ved 73. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 72,5.
Metalvaremarkedet: Er i en faldende eller vandret formation på ugebasis. Bly og zink falder, mens kobber, aluminium samt nikkel og tin.
Landbrugsmarkedet: Der er stigende priser indenfor forskellige kornsorter grundet varme og tørken i både Europa og nu også i Australien. Sukker og kakao har mistet Momentum, mens palmeolie og træ er gået i salg, Forventer dog en rebound i priserne på træ i løbet af efteråret.
Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 72-76 efter en test i niveauet 79-80, hvor der ikke var Momentum til at bryde igennem. Faldet har ændret signalet i signalmodellerne fra køb til salg. Momentum er faldende både på uge- og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 70.