Bliver Death Cross afvist?

Bliver Death Cross afvist på ugebasis i S&P 500, så ser det positivt ud. Mandag startede negativt op over på weekenden udvikling i Israel og Gaza. Det betød, at der var stigninger til olierelaterede aktier. Det betyder, at vores portefølje-aktie Noble rettede sig, men der er fortsat salgssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveauet. RSI er faldet tilbage til 46 på ugebasis og Momentum er fortsat i en faldende tendens. Vi fastholder aktien i porteføljen.

Tirsdag startede dagen i grønt med Ørsted, Vestas og ChemoMetec i front. ChemoMetec som i forbindelse med deres regnskab i september havde lavere EBITDA, hvilket fik kursen til at falde på aktien. Teknisk ser det ud til, at aktien er ved at etablere en bund i niveauet 320-340. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 28 uger ligger i niveauet 350 som en modstandslinie. På ugebasis er der fortsat salgssignaler i kursgrafen og Bollingerkanalen. RSI stiger over 20, hvilket indikerer, at aktien er oversolgt fortsat. Momentum er ved at etablere en bundformation men den er ikke færdig bygget endnu. Afvent udviklingen.

Er der godt nyt på vej fra Royal Unibrew? Licenspartneren Pepsico opjusterer forventningerne, da de var med regnskab. Teknisk ligger Royal Unibrew i en faldende tendens med RSI under 20 og Bollingerkanalen som er gået i salg. Aktien er i porteføljen, men på salgslisten, da den er brudt igennem støttelinien. Afvent udviklingen.

Onsdag kom der regnskab fra Bang & Olufsen der viste det går i den rigtige retning. Aktien steg 9,4 pct. og steg under stor omsætning. Bollingerkanalen havde allerede dagen før etableret et købssignal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på dagsniveauet var blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 30.
Novo Nordisk meddelte tirsdag aften, at man stoppede et studie med Semaglutide i diabetes 2-patienter med kronisk nyresygdom, fordi studiet har vist resultateffekt. Det fik aktien til at stige 4 pct.

Per Aarsleff Holding A/S har tirsdag indgået en aftale med By & Havn A/S om at opføre anden fase af den kunstige ø Lynetteholm ud for København. Anden fase består af tre kontrakter, som Aarsleff alle har vundet, og den samlede kontraktværdi er på 2,15 mia. kr.
Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 310-340. Der er divergens mellem signalerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen har etableret et salgssignal, mens de glidende gennemsnit ligger side om side på ugebasis. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 60 på ugebasis. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og har ramt middelværdien.
Nærmeste modstandsniveau er 360 og herefter i niveauet 400, mens der er støtte i niveauet 310. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Torsdag fortsatte Novo den stigende tendens og sluttede i all time high i niveauet 710,20. RSI har ramt 85 og aktien holder sig i den stigende trendkanal.

I den kommende uge er der regnskab fra danske virksomheder, da der er efterårsferie i Danmark. Til gengæld er der masser af regnskab fra USA og Sverige. Tirsdag er det Ericsson og Note. Onsdag er ABB, Handelsbanken og Volvo på banen. Torsdag er det Arjo, Lyko group og Nordea. Ugen slutter med regnskaber fra Autoliv, Boliden og Husqvarna.
ABB holder overordnet fast i den stigende tendens. På ugebasis har aktiekursen tabt Momentum.

C25-indekset har etableret købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og der går 3-5 dage, før der bliver etableret et Golden Cross, hvis Momentum fortsætter i indekset. På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI er steget til 45 og Momentum fortsat er faldende. MACD er ved at etablere en bundformation, men modellen ligger under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveau 2000. Nærmeste støtteniveau er ved 1700 og herefter i niveauet 1680. Afvent udviklingen.

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 6,18 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på -0,09 pct. På salgslisten er cBrain, Coloplast, Noble og Royal Unibrew. 

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 1,48 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 9,71 pct. På salgslisten er Golden Ocean Group, Grieg Seafood, Lundin Mining og Nibe. 

 

USA holder tendensen
Antallet af nytilmeldt ledige blev 209.000 mod 210.000 i sidste uge. Antallet af fortsat ledige steg fra 1,672 mio. til 1,702 mio.

Den kommende uges regnskaber: Tesla, Johnson & Johnson, Procter & Gamble, Bank of America, Netflix, Abbott Lab., Philip Morris, Morgen Stanley, Blackstone samt Union Pacific.

Nasdaq Composite har etableret nyt købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er tæt på at etablere et Golden Cross.
På ugebasis er Death Cross i kursgrafen blevet afværget. Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 4325 og herefter i niveauet 4200, mens der er modstand i niveauet 4600 og herefter i niveauet 4700.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 45 på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens, mens MACD er ved at etablere en bundformation på ugebasis, men fortsat under middelværdi på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 14.200 og herefter i niveauet 14.400, mens der er støtte i niveauet 13.000 og herefter i niveauet 12.600.
Strategi: Afvent udviklingen på de amerikanske markeder.

Rebound i Japan
Det japanske marked tog et kraftigt hop op torsdag og lukkede med en stigning på 1,6 pct. På dagsniveauet har Bollingerkanalen igen etableret et nyt købssignal. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 6-8 dage.
Bollingerkanalen på ugebasis er fortsat i salg og skal over 32.700, før modellen skifter signal. De glidende gennemsnit på 8 og 24 ligger side om side.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum er i en faldende tendens og det har stået på siden midten af juli. RSI er stigende og er nu over 50 på ugebasis. MACD er ligeledes stigende, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau 67.000 er brudt og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 65.000 og herefter i niveauet 63.500.
Strategi: Hold på japanske aktier.

BSE Sensex har genetableret købssignalet på dagsniveauet i Bollingerkanalen. Indekset holder fast i købssignal på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 55, mens Momentum er i en faldende tendens. MACD er i en faldende tendens, men er fortsat over middelværdien.

Nærmeste modstandsniveau 67.000 er brudt og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 65.000 og herefter i niveauet 63.500.
Strategi: Ændre til køb fra hold på investeringsforeningen C WorldWide Indien.

OMX Stockholm 30 har etableret et købssignal i Bollingerkanalen for 3 dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra og holder tendensen, så bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et nyt købssignal, hvis indekset lukker over 2200. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedre fra mens det lange glidende gennemsnit lige i niveauet 2225 som en modstandslinie.


Den positive tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI er over 45. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra hvilket er et positivt signal. MACD er ligeledes i en stigende tendens og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er fortsat under middelværdien 0.
Nærmeste støtteniveau er ved 2100 og herefter i niveauet 2000, mens der er modstand i niveauet 2300 og herefter i niveauet 2400.
Strategi: Fortsat hold på svenske aktier.

SCA-aktien har fået nye købssignaler på dagsniveauet i Bollingerkanalen i oktober og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i august.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og i kursgrafen. Bollingerkanalen etablerede købssignalet ved månedsskiftet august og september. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross for 2 uger siden.


Der er en stigende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt niveauet 80. MACD er stigende og er over middelværdien på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 165 og herefter i niveauet 185, mens der er støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 135. Aktien ser interessant ud på niveauet.

DAX er ligeledes gået i køb på dagsniveauet i Bollingerkanalen. Kursstigningen betyder, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger i niveauet 15.500 som en modstandslinie.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger.


Momentum er faldende, mens RSI er stigende og har ramt 38. MACD bevæger sig vandret, mens modellen er under middelværdi 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.500 og herefter i niveauet 16.800. Nu bliver 15.000 støtteniveau og herefter i niveauet 14.500-14.600.
Strategi: Reducerer på tyske aktier.

Teknisk kommentar til 2 aktier
De to aktier i denne uge er Torm og Sparekassen Sjælland-Fyn. Torm har genetableret den stigende tendens på ugebasis. Den samme tendens ser man i Sp. Sjælland-Fyn der er steget pænt siden midten af september.

Torm holder fast i den stigende tendens. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret nyt signal efter korrektion i begyndelsen af oktober, hvor niveauet 180 blev testet. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af september.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal ved månedsskiftet august og september. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 2 uger siden.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 72. Momentum holder fast i den stigende tendens som har stået på siden slutningen af juli. Den samme stigende tendens ser man i MACD som er over middelværdien på ugebasis.

Bryder kursen igennem 200, så er næste modstandsniveau ved 230, mens der er støtte i niveauet 180 og herefter i niveauet 160. Aktien ser interessant ud, men vi foretrækker D/S Norden, da kursen kan og vil falde, hvis og når hovedaktionærerne sælger en større dels af der aktiepost.

Sparekassen Sjælland-Fyn har fået fart på de sidste par uger og ligger dermed i en stigende trendkanal. I midten af september etablerede de glidende gennemsnit på dagsniveauet et nyt Golden Cross og Bollingerkanalen etablerer et nyt købsignal.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, og det blev etableret ved månedsskiftet juli og august. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i begyndelsen af oktober.

De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 77. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Den positive tendens har stået på siden juli. Den samme positive udvikling ser man i Momentum på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 225-230 og herefter i niveauet 250, mens der er støtte i 180 og herefter i niveauet 160. Aktien ser interessant ud på niveauet. Vi foretrækker dog Jyske Bank som vi har i Trends-porteføljen.

 

Olieprisen stiger igen
Guld har taget et hop op oven på urolighederne i Mellemøsten. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 1885 som en modstandslinie.


På ugebasis er alle modellerne fortsat i salg og kursen skal over 1925, før der bliver etableret købssignal i Bollingerkanalen.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 38. Men Momentum er fortsat faldende. MACD bevæger sig vandret under middelværdien.

SEK/DKK: holder niveauet omkring 64,5. Der er en fortsat stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 55. MACD er over middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 65 og herefter i niveauet 67, mens der er støtte i niveauet 63 og 62.

EUR/USD: holder sig fortsat over 1,05. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 0 til 10 i denne uge, mens Momentum fortsat er faldende.

Metalmarkedet: Industrimetallerne bevæger sig i hver sin retning. Aluminium, bly, zink og nikkel falder i denne uge i pris, mens prisen på kobber holder niveauet fra sidste uge.

Landbrugsmarkedet: Priserne fortsætter at falde på havre, hvede og majs, mens der er prisstigninger på appelsinjuice og sukker.

Brent Spot er steget i ugens løb efter udviklingen i Mellemøsten. Brent er fortsat i salg på både dags- og ugeniveauet. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI stiger og er over 50, mens Momentum fortsat er i en faldende tendens. Den samme faldende tendens ses i MACD.
Nærmeste modstandsniveau er ved 98 og herefter i niveauet 105, mens der er støtte i niveauet 85 som bliver testet og herefter i niveauet 80.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.