Det står stille i Europa

Det franske valg har fået investorerne til at trække sig lidt fra europæiske aktier, hvilket har påvirket de danske aktier negativt. Sampo fremsætter købstilbud på aktierne i Topdanmark, hvilket får aktien til at stige med mere end 20 pct. Sampo ejer i forvejen 50 pct. af aktierne i Topdanmark. Opkøbet har givet fokus og stigende kurser til Alm. Brand og Tryg. Begge aktier er interessante på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i Tryg.

Derudover var der fokus på bankaktierne, da der har været flere opjusteringer de sidste par uger. Det startede med Sydbank den 12/6. Mandag den 17/6 var det Djurslands Bank og Sparekassen Sjælland – Fyn. De fleste banker har dog salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, da kursen er faldet lidt tilbage efter rentesænkningen i Europa. Vi holder fast i vores Jyske Bank i den danske portefølje.

Tirsdag var der fokus på Novozymes, der nu forventer at ramme de øvre forventninger i væksten på 7 pct. Det fik aktien til at stige med 5,8 pct. Stigningen betyder, at den positive tendens er intakt, selvom den har været under pres i de forgangne uger. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens efter tilbagefald i slutningen af maj. RSI har ramt 56. Momentum er stigende, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Vi fastholder aktien i vores danske portefølje.

Lundbeck viser positive takter kursmæssigt i øjeblikket. På dagsniveauet er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De samme signaler ser man på ugebasis i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 78. Nærmeste modstandsniveau er 40, som blev testet i maj 2023, og herefter i niveauet 44. Der er støtte i niveauet 34 og herefter i niveauet 32. Vi fastholder aktien i Trendsporteføljen.

Onsdag kom der en opjustering fra Spar Nord Bank, hvilket igen var med til at trække bankerne op. Spar Nord Bank holder fast i den stigende tendens, og der er købssignal i alle modellerne på ugebasis. RSI har ramt 63. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og nærmeste modstandsniveau er ved 150 og herefter i niveauet 160, mens nærmeste støtteniveau er ved 120 og herefter i niveauet 110. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Efter børsens lukning meddelte Svitzer, at de nu regner med en omsætningsvækst målt i konstante valutaer, på 6,0-7,5 pct., mens buddet hidtil har været på 3,5-5,0 pct. Samtidig forventer rederiet nu et driftsoverskud (EBITDA) før omkostninger relateret til udskillelsen på 1775-1875 mio. kr., hvilket skal sammenlignes med de oprindelige 1700-1800 mio. kr. Det har fået aktien til at stige med X pct. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Torsdagens mest stigende aktie var Ambu, der lukkede med en stigning på 3,17 pct. Der er en stigende tendens i aktiekursen, og der er købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

I den kommende uge er der regnskab fra Flügger Group og Harboes Bryggeri torsdag, og samme dag kommer der regnskab fra H&M i Sverige. Harboes Bryggeri er år til dato steget 155,5 pct. Stigningen startede i marts, op til da havde aktien handlet vandret i niveauet 60-70 siden midten af 2022. Man skal tilbage til 2005-2006 for at finde aktiekursen på det nuværende niveau.

C25-indekset er fortsat i salg på dagsniveauet både i kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, som blev etableret i midten af maj. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i slutningen af december. Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller. RSI er stigende og har ramt 58. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit. MACD er ligeledes i en stigende tendens og over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2000 og herefter på niveauet 2050, mens der er støtte i intervallet 1850-1800.

 

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 11,8 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 8,26 pct. På salgslisten er cBrain, D/S Norden og Noble. 

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 14,9 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 14,4 pctPå salgslisten er CTT System og Nibe. 

 

Tid til en Tech-pause?
238.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge mod forventede 235.000.

Regnskaberne i den kommende uge: Micron Technology, Nike, Fedex, Paychex, General Mills, Carnival, McCormick, Walgreens Boots Alliance, TD Synnex, Jefferies samt Levi Strauss.

S&P 500 er fortsat i køb både på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er en stigende tendens i de tre indikatorer. RSI har ramt 67. Momentum fortsætter den stigende tendens, og det samme gør MACD, som er over middelværdien 0.

De nærmeste modstandsniveauer er fortsat ved 5500 og derefter 5600, mens der er støtte på niveauerne 5000 og 4900.

Nasdaq Composite er i en stigende tendens, og der er flere gaps i dagsgrafen. Det første er i niveauet 17345,05-17490,64 og er 6 dage gammelt. Det 3 gap er fra begyndelsen af maj i niveauet 15862,79-16068,34 og herefter i niveauet 14865,76-14911,11 i januar. Der er flere, hvis man nærstuderer dagsgrafen. Men de mange gaps i år indikerer, at nogle af dem skal lukkes.

Der er en stigende tendens i både RSI, Momentum og MACD. RSI har ramt 72. Nærmeste modstandsniveauer er 17900 og herefter i niveauet 18200, mens der er støtte på niveauerne 17600 og 17000.
Strategi: Ændre til Hold på amerikanske aktier.

Nikkei handles vandret i niveauet
På dagsniveauet er der nu etableret et salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens der i kursgrafen fortsat er købssignal.


De tre indikationsmodeller har etableret bundformationer og stiger. RSI har ramt 50. Momentum er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes ved at etablere en bund, men er under middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 40.000, efterfulgt af 41.000. Der er støtte ved niveauet 36.000 og derefter 34.000.
Strategi: Fasthold japanske aktier.

BSE Sensex er i køb både på dags- og ugeniveauet. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 68. Momentum fortsætter sidste uges stigning. MACD er ligeledes stigende. Modstandsniveauet er blevet brudt ved 77.000, og næste modstandsniveau er ved 78.000 og herefter i niveauet 79.000. Der er støtte ved 74.000 og derefter 72.000.

Strategi: Ændre til køb på indiske aktier. C Worldwide er den eneste danske investeringsforening tilbage, som har en ren Indien-fond. Ellers skal man købe Emerging Market- eller Fjernsten-fond med Indien.

Nasdaq China er gået i køb på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fortsat mangler at etablere et Golden Cross på dagsniveauet. På ugebasis holder både Bollingerkanalen og kursgrafen fast i købssignalerne fra februar og april.


De tre indikationsmodeller er faldet tilbage, og der er endnu ikke etableret en bundformation. RSI er over 60, men faldende, og det samme gælder Momentum. MACD er ligeledes faldende, men over middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 1050 og herefter 1100, mens der er støtte i niveauet 900 og herefter 800.
Strategi: Ændre til hold på det kinesiske marked.

OMX Stockholm 30 har etableret salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Den nedre kanallinje i Bollinger ligger i niveauet 2550 og bliver brudt, hvis signalet skifter.


De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er under 55. Momentum er i en faldende tendens. Den samme tendens ser man i MACD, som dog er over middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 2700 og derefter 2800. Der er støtte ved 2550 og derefter 2400.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Fortum stiger både på dags- og ugeniveauet. Der er købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen på både dags- og ugeniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 14,6 og herefter i niveauet 16, som var en top i december. Derefter er der modstand ved 18, som var top i maj. Der er støtte i niveauet 13 og herefter i niveauet 11.


Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75. Momentum har testet det glidende gennemsnit som støttelinje, men er ikke blevet brudt oppefra. MACD er stigende og er over middelværdien på ugebasis. Aktien ser interessant ud på niveauet.

DAX er i salg på dagsniveauet i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, mens det lange glidende gennemsnit på 28 uger ligger lige i niveauet 17.800.


Den faldende tendens i kurserne trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 52. Momentum er ligeledes faldende. Nærmeste modstandsniveau er ved 19.000, efterfulgt af 19.500, mens der er støtte ved 17.500 og derefter 17.000.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

 

Teknisk kommentar til to aktier
I denne uge ser vi på selskaberne TCM Group og NNIT, hvor førstnævnte er fra Small Cap, og sidstnævnte er fra Mid Cap.

TCM Group er i salg på dagsniveauet. Bollingerkanalen gik i salg på dagsniveauet for 5 dage siden, og de glidende gennemsnit etablerede et Death Cross i dag. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, og der blev etableret et Golden Cross i kursgrafen i begyndelsen af februar. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 54 som en støttelinje.

De tre indikationsmodeller har tabt hastighed og styrke. RSI har ramt 63. Momentum har etableret en topformation, men har ikke brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Nærmeste støtteniveau er 56, og herefter i niveauet 52, mens der er modstand i niveauet 68-70 og herefter i niveauet 80. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

NNIT handles vandret i niveauet 105-115. Der er netop etableret købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og i løbet af 2-3 dage vil der blive etableret et Golden Cross.

På ugebasis er der etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen i denne uge. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i januar 2023, og flere gange siden er det lange glidende gennemsnit på 24 uger blevet testet af det korte glidende gennemsnit, men ikke brudt. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 105 som en støttelinje.

De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI stiger og har ramt 60. Momentum er ved at etablere en bundformation, men det glidende gennemsnit er endnu ikke blevet brudt nedefra.

Den samme tendens ser man i MACD. Modellen har etableret en bundformation under middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 120, og herefter i niveauet 140, mens der er støtte i niveauet 95 og herefter i niveauet 85. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Hvad med guldet?
Guldet holder sig fortsat over 2300. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger, mens Momentum fortsætter den faldende tendens. Afvent udviklingen.

EUR/USD handles vandret i niveauet 1,065-1,090. Den uensartede tendens i markedet betyder, at Momentum falder, mens RSI har ramt et mindre rebound og nu er på 40.

SEK/DKK holder sig fortsat over 66. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55, Momentum er fortsat stigende, og MACD er fortsat over middelværdien 0.

Landbrugsmarkedet: Der er en faldende tendens i flere landbrugsafgrøder som hvede, appelsinjuice, kakao, havre og majs, mens der har været stigninger i kaffe og palmeolie.

Metalmarkedet: Der er divergens mellem industrimetallerne. Nikkel er fortsat i en faldende tendens, mens aluminium, kobber og tin bevæger sig vandret. Bly og zink stiger.

Brent olien stiger og har etablerede et nyt købssignal i Bollingerkanalen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet Momentum er faldende, mens RSI er stigende og har ramt 51. Nærmeste støtteniveau er ved 76, mens nærmeste modstandsniveau er ved 88 og derefter i niveauet 90. Vi fastholder vores olierelaterede selskaber i porteføljerne.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.