Novonesis regner nu med en organisk vækst i salget i den høje ende af intervallet 5-7 %, mens den justerede overskudsgrad, EBITDA, forventes at lande i intervallet 35-36 pct. mod tidligere cirka 35 pct.

Teknisk var der etableret salgssignal på dagsniveauet i både kursgrafen og Bollingerkanalen, men tirsdagens stigning ændrede signalet fra salg til køb i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af stigningen, og hvis denne tendens fortsætter, vil der i løbet af 2-3 dage blive etableret et Golden Cross.

På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal i midten af februar. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i slutningen af november. Det lange glidende gennemsnit ligger på niveauet 395 som en støttelinje.

De tre indikationsmodeller har været i en faldende tendens den seneste måned. RSI har taget et bounce fra 46 til 56. Momentum har etableret en ny bund og stiger, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er fortsat i en faldende tendens, men ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 470, og herefter på niveauet 510, mens der er støtte på niveauet 400 og herefter på niveauet 380. Målkursen hæves til 470, og stop-loss sættes til 400.