210.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge mod forventede 213.000. USAs betalingsbalance var i fjerde kvartal af 2023 negativ med 194,8 mia. dollar, hvilket var et mindre underskud end ventet af økonomerne, der ifølge Bloomberg News havde regnet med et underskud på betalingsbalancen på 209,0 mia. dollar i kvartalet.
Regnskab den kommende uge: Cintas Corp., Paychex, Carnival, McCormick & Co., Walgreens Boots Alliance, Jefferies Financial Group samt H.B. Fuller Company.
S&P 500 fortsætter i en lige linie op. Der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på både dags- og ugeniveauet. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 90. Momentum er faldende, og det glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. Næste modstandsniveau er 5200, og derefter på niveauet 5300, mens der er støtte på niveauet 4900 og derefter på niveauet 4800.
Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens både på dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 15.000, og det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 16.000 som en støttelinje. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80. Momentum er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 16.500, og derefter på niveauet 17.000, mens der er støtte på niveauet 15.000 og derefter på niveauet 14.500.
Strategi: Hold fast i amerikanske aktier.
Markedet fortsætter op
Den amerikanske centralbank har igen sendt markedet op efter deres pressekonference i denne uge.
Mandag var der fokus på GN Store Nord og Bang & Olufsen. Danske Bank hævede GN Store Nords målkurs til 260 fra 240 og fastholder køb. Teknisk har aktien testet niveauet omkring 190 i januar og februar uden at bryde igennem. I marts blev niveauet 150 testet som støtteniveau og bestod i første omgang prøven. Bollingerkanalen er på ugebasis i salg. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 158 som en støttelinje.
Bang & Olufsen nedjusterer forventningerne til det kommende års regnsab , da flere ting har drillet. Det fik aktien til at falde med 3,2 pct. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 31. Vi anbefaler, at man afventer udviklingen.
Tirsdag var der fortsat gang i selskaber med fokus på medicinalaktierne inden for fedmeområdet, Zealand Pharma og Gubra. Gubra er år til dato steget 137 pct. Spørgsmålet er, hvornår ballonen springer. Bollingerkanalen gik i køb i begyndelsen af november. RSI har ramt 95. Vi anbefaler, at man afventer udviklingen. Flügger var med regnskab som viste en mindre vækst i omsætningen på godt 2 pct. Bundlinjen blev et underskud på 46 mio. kr. mod 57 mio. kr. i samme periode. Teknisk er aktien faldet tilbage, og der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 50 på ugebasis. Afvent udviklingen.
Ny ordre til Vestas. Ordren er fra Enhol, der skal bruge møllerne i sin vindpark i Navarra i Nordspanien. Det forventes, at vindparken er i drift i første halvår af 2025. Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 180-200. Der er salgssignal i Bollingerkanalen, mens købssignalet i kursgrafen stadig er i køb. Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis. Aktien er på kandidatbænken.
Onsdag var der fokus på Rockwool, der var blevet opjusteret af den norske bank DNB med anbefalingen køb og målkurs 2500. Teknisk ser aktien interessant ud på niveauet, der er købssignal i alle modeller på ugebasis, men der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI stiger og har ramt 75, mens Momentum er i en faldende tendens. Hvis aktien bryder 2250, ser den interessant ud. Falder den tilbage, er nærmeste støtteniveau ved 2150. Aktien er på kandidatbænken.
Torsdag var der fokus på Novo Nordisk, Zealand Pharma og Gubra, da budgetkontoret ifølge Bloomberg News vurderer, at brugen af fedmemidler vil koste mere, end de vil spare myndighederne. Med andre ord vil tilskud give anledning til et endnu større underskud på budgetterne. Beregningerne er lavet for at se på effekterne, hvis den offentlige sygesikring Medicare, der hovedsageligt dækker ældre over 65 år, yder tilskud til vægttabsmidler. Gubra lukkede med et fald på 5,9 pct., Novo Nordisk lukkede med et fald på 0,9 pct., mens Zealand Pharma steg med 3 pct.
Torm steg med 2,7 pct. efter børshuset Claksons Securities hævede kursmålet til 280 fra 260 og fastholder køb. Der er salgssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fastholder købssignal. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 220 som en støttelinje. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er under 55. Momentum har brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent udviklingen i selskabet.
Der kommer ikke mange danske regnskaber i den kommende uge, da der er påske. Fra Norge kommer der Cadeler tirsdag den 26/3. Onsdag er der fra Danmark German High Street Properties. Fra det svenske marked er der H&M onsdag.
C25-indekset holder fast i købssignalerne på både dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1800 som en støttelinje. De tre indikationsmodeller fortsætter den faldende tendens. RSI har ramt niveauet 63. Momentum er i en faldende tendens, og det har stået sådan siden månedsskiftet januar/februar. Modstandsniveauet 1950 testes i øjeblikket som modstandsniveau, og det næste modstandsniveau er ved 2000 og derefter i niveauet 2050. Det nærmeste støtteniveau er ved 1850 og derefter i niveauet 1800.
DK Portefølje Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 13,8 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 7,12 pct.