Inside Reversal?

BØRSUDSIGTEN: Åbenhed om Salget af DONG! Køb i Amerikanske Aktier! Lille ”Flush Out” i C20?

Abonnement: Køb adgang til BørsUdsigten https://aktieraadet.dk/produkt/boersudsigten/ eller Skriv til mig på allan@borsudsigten.dk eller ring på 2258 0126

 

C20 indekset lukkede torsdag, med en stigning på 0,1 pct. (1,36 point) i indeks 939,79.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,4 pct. og 1,1 pct., i går, torsdag.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 1,0 pct. og 1,3 pct. for af de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag, undtagen Kina der falder markant.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

Wall Street ser ud til at åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er Sælg.

BørsUdsigten har solgt i 980 niveauet, og der er åbnet en short position ved brud af 945 niveauet. positionen lukkes ved brud af 945 niveauet (nedefra).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten har tertiært hjemtaget gevinst i 970 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 945 niveauet. Positionen vendes ved brud af 945 niveauet (reverse).

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 831 niveauet.

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som optimerings-/risikostyringsværkstøj.

Endvidere benyttes strategierne til timing af køb / salg af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien), og sælges når der er modvind.

Niveau for indeksvurdering: 940.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne uforandret, nu til morgen, fredag.

BørsUdsigten noterer, at Dansk Folkeparti var den store vinder af gårsdagens folketingsvalg.

Så er der en chance for, at der kommer lidt mere offentlighed om ”skandalesalget” af Dong til Goldman Sachs med flere. Der er tale om oplysninger, der har været tilbageholdt af finansminister Bjarne Corydon(g), som nu kan blive taget op til en ny granskning.

Nu må vi se hvor mange skeletter, der rasler ud af skabene. Alle de dårlige sager, skal tørres af på den afgående regering, ligesom ved et CEO skifte. Man vil helst afskrive de ”gamle” fejltagelser som ny CEO, så man selv står i et bedre lys.

 

Grækenland

Grækenland har igen været til ”forhandlinger” med kreditorerne (IMF, Eurozonen og ECB) i går, torsdag. Mødet varede 1 time, og som sædvanlig var der intet konkret på bordet fra grækernes side.

BørsUdsigten gentager vores kommentar fra sidste fredag: Grækerne Spilder Europa’s Tid! 

Grækerne spilder kreditorernes tid, de der intet sker i forhandlingerne om udbetaling af sidste lånetranche.

IMF forlod torsdag forhandlingerne om en kreditoraftale med de græske ledere.

Det er fortsat grækernes vurdering, at de øvrige Europa skal betale for grækernes pensioner – der er de dyreste i Europa. Det synes ikke som om grækerne har evne og vilje til at honorere indgåede aftaler.

Grækerne selv er ikke i stand til at honorere disse via skatter (indtægter) på finansloven, og man ønsker ikke at lave reformer.

Grækerne blokerer for udvikling af det europæiske samarbejde, og gør en engelsk udmelding (ved folkeafstemning) mere sandsynlig.

Der indkaldt til ekstraordinært topmøde i EU på statslederplan på mandag den 22. juni, hvor man skal tage stilling til den græske situation.

Selvom der kommer en aftale igennem kan grækerne ikke længere nå at implementere en evt. aftale og få formalia på plads. Men naturligvis, hvor der er en vilje er der en vej!

ECB advarer om, at de græske banker ikke vil være i stand til at åbne mandag. Bankerne er for øjeblikket ramt af et likviditetstræk af Euro der de seneste par dag har været på 2 mia. EUR. Såfremt ECB ikke havde stået med deres ELA fond, havde bankerne lukket for mange år siden. Indtil nu har ECB ca. 85 mia. EUR til gode hos de græske banker.

BørsUdsigten vurderer, at en græsk statsbankerot er uundgåelig, og det er derfor at der er indkaldt til topmøde.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, torsdag

Antallet af førstegangsøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse ligger fortsat på et ekstremt og historisk lavt niveau på 267K. Falder tallet yderligere er det ved at være tegn på overophedning på det amerikanske arbejdsmarked.

Det amerikanske forbrugerprisindeks viste en stigning på 0,4 pct. i maj mod en stigning på 0,1 pct. i april. Stigningen – der synes lidt høj – kan relateres til de stigende energipriser.

Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 1,0 pct. (180,10 point) i indeks 18.115,84.

S&P500 lukkede med en stigning på 1,0 pct. (20,80 point) i indeks 2.121,24.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 1,3 pct. (68,07 point) i 5.132,95.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.121), har vi fået et endeligt brud – og dermed nyt købesignal ved bruddet af 2.110. Dermed et modstandslinien i 2.130 niveauet kommet under pres.

Den sekundære konsolideringen med en toplinie i 2.130 niveauet og en bundlinie i 2.080-70 niveauet har varet i 3 måneder, og et udbrud SKAL følges.

BørsUdsigten har fortsat en målzone (afstukket for et halvt år siden) i 2.200 og forventes nået løbet af de næste 1 – 2 måneder.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.100 niveauet. Take profit ved brud af den stigende trendlinie i 2.103 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 2.080 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.110 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 2.080 niveauet, hvor der ligeledes åbnes en shortposition.

Strategi: Køb (ændret).

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.051.

Strategi: Køb.

De korte indikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, og trækker op med yderligere plads til begejstring.

Signalmodellerne ligger i køb.

19SPCH
S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation steg med 0,04 pct. til 2,31 pct. Den toårige rente faldt med 0,01 pct. til 0,62 pct., og den 30 årige rente stiger med 0,06 pct. til 3,11 pct.

Den 10 årige tyske Bund faldt med 0,01 pct. til 0,80 pct., og den 5 årige bund ligger uforandret i 0,13 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:30 i 6,566 (6,563) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,136 (1,137). USD/JPY noteres i 123,0 (123,1). EUR/JPY noteres i 139,8 (139,9). EUR/DKK 7,461 (7,458)

Indtil videre er EUR steget 4 pct. i løbet af juni måned. Det sker på trods af den græske krise. Enten ser markedet den græske krise som ”contained” afgrænset – eller også vurderes det, at der vil komme et likviditetspres i Eurozonen, på trods af ECB’s QE program. (obligationsopkøb på 60 mia. EUR om måneden).

Endvidere er udskydelsen af den amerikanske renteforhøjelse udskudt indtil videre, hvilket dæmper efterspørgslen efter USD på den korte bane.

Ovennævnte er fundamentale betragtninger – nu må vi se om de bliver understøttet af vores chart.

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,565), konsoliderer valutakrydset sig fortsat mellem 6,56 og 6,74 niveauerne.

BørsUdsigten ser et faresignal ved bruddet af 6,50 niveauet, da vi i givet fald vil have både en dobbelt top i 7,10 niveauet samtidig med en s-h-s formation. Der er tale om et EXIT niveau for all lange USD positioner – og vi skal pludselig til at tænke anderledes med vores USD aktieeksponeringer. Indtil videre er der dog tale om en positiv sekundær fortsættelsesformation.

Tertiært har BørsUdsigten solgt i 6,615 niveauet. BørsUdsigten genkøber ved brud af 6,60 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,50 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt en position i 6,70 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,60 niveauet.

Strategi: Sælg.

 

Guld

Guldprisen noteres fredag højere i 1.200 (1.189) USD pr. troy ounce (31.1035 g).

Ser vi på guldchartet, konsoliderer chartet sig i en tertiært stigende trendkanal. Guldchartet skal op og bryde 1.230 niveauet for at neutralisere det negative oplæg.

Tertiært/ spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position i 1.181 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 1.185 (stigende trendlinie).

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 1.185 niveauet, og stop loss lægges ved brud af 1.172 niveauet.

Strategi: Køb.

 

 

Olie

Olieprisen noteres højere til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 60,41 (59,74) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 64,31 (63,79) USD pr. tønde.

Det synes som om olieprisen har fundet sig et nyt konsolideringsniveau.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag. Undtaget er dog Kina der falder markant.

De kinesiske aktier vurderes at være steget for meget, for hurtigt, kombineret med lavere marginkrav.

Nikkei225 stiger med 0,9 pct. (185 point) i indeks 20.176. Hang Seng stiger med 1,0 pct. (217 point) i indeks 26.912. Kina’s CSI300 falder med 3,8 pct. (186 point) i indeks 4.744. Sydkoreas Kospi falder med 0,6 pct. (5 point) i indeks 2.047. Australiens ASX200 stiger med 1,4 pct. (75 point) i 5.600.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (940), er vi brudt ud af den sekundære konsolideringsformation med en toplinie i 1.003 niveauet og en bundlinie i 945 niveauet. Det betyder, at vi har en bekræftet topformation i form af en dobbelt top.

Det danske C20 indeks er lidt speget.

På vores “candlelight” har BørsUdsigten en lang hale, hvilket er en Inside Reversal, og dermed et købesignal, dels har vi fået bekræftet en negativ trend, efter onsdagens lukning under 945 niveauet. Dermed blev vores dobbelte top bekræftet, og et objektiv på 900 – 870 niveauet udstukket i første omgang.

Modsat trækker det amerikanske indeks op, hvilket burde understøtte de danske aktier. Det er fortsat Wall Street, der lægger den overordnede trend.

Det kan understøtte en lukning af vores ”gap” mellem 965,18 og 969,56.

Modsat har vi fået et lille ”death cross” ved bruddet af det 24 dages glidende gennemsnit med det 50 dages glidende gennemsnit. Det underbygger yderligere fald.

Hellere sælge en gang for meget, end en gang for lidt!

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 970 niveauet. Der er åbent en shortposition ved bruddet af 945 niveauet. Der genkøbes og afdækkes ved brud af 945 niveauet faldende trendlinie. Et brud vil indikere mindst en opbremsning.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt i 980 niveauet og åbnet en shortposition ved bruddet af 945 niveauet. Positionen lukkes ved bekræftet brud af 945 niveauet (nedefra).

Strategi: Sælg.

BørsUdsigten har en primær købsstrategi i C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 831 niveauet.

Strategi: Køb

 

19C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer trækker op, efter en vending i oversolgt niveau. Det indikerer stigning i dag, fredag.

Signalmodellerne ligger i sælg hele vejen rundt.

Analyse & Graf: Vikingen 

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.
!

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.