Salgssignal!

BørsUdsigten: Yderligere dekobling! Ukraine – Ny udfordring for IMF / EU! USD/DKK tester støtteniveauet!

C20 indekset lukkede, onsdag, med et fald på 1,0 pct. (9,63 point) i indeks 941,15.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,4 pct. og 1,0 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på 0,2 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,3 pct. og 0,7 pct. når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

Husk det er i dag, torsdag der er folketingsvalg. (Normalt ligger folketingsvalg på en tirsdag). Valget er vigtigt – se på hvor Grækenland står i dag, hvad inkompetente politikere kan gøre af skade.

Læserne ønskes et Godt Valg!

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er sælg.

BørsUdsigten har solgt i 980 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 945 niveauet med afdækning ved brud af 950 niveauet, hvor der også genkøbes.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten tog gevinst i 970 niveauet. Der er genkøbes ved brud af 949 niveauet. Der er åbnet en spekulativ shortposition ved bruddet af 945, og der er afdækket (taget gevinst) ved bruddet af 949 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 831 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale. Se endvidere nedenfor.

Niveau for indeksvurdering: 941.

 

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne lavere nu til morgen, torsdag.

Mod BørsUdsigten’s blev onsdag ikke en vendedag, som der ellers var udsigt til. Efter en god åbning, med en stigning til 957,17, lukkede indekset i 941,15. Dermed fik vi et brud af vores stærke støtte i 945 niveauet (gamle bund), og vi befinder os nu i en sekundær nedtrend.

En nedtrend betyder, at man ikke skal være for grådig, når der hjemtages gevinst – og man skal mere være for udgående end for indgående (mere sælger end køber) – og kun de strategiske investeringer fastholdes.

 

 

Grækenland, Grexit og Ukraine

Grækenland og Grexit trækker fortsat overskrifter, og markederne er ved at være godt trætte af den fastlåste situation.

Den græske regering skal enten finde besparelser, eller få indtægter (skatter) for at kunne få balance på finansbudgettet.

En bailout vil ikke hjælpe, men kun udskyde problemerne.

Desværre er det den græske befolkning, der nu lider – kommer til at lide under inkompetente politikeres beslutninger.

En udmelding af EU / eurozonen vil have ukontrollable konsekvenser og sende de socialistiske regering direkte over i armene på Vladimir Putin.

Usikkerheden om konsekvenserne betyder fortsat uro på aktie- og rentemarkederne.

Det er dog en af samme sag, da der er tale om likviditet.

Heldigvis er det ikke ud til at der kommer til at mangle likviditet, hvilket kunne have drevet renterne op og aktierne ned.

De fleste investorer ligger for øjeblikket delvist likvid, hvilket betyder, at der ligger penge på sidelinien til investering – hvorfor en afklaring af den græske situation vil kunne medføre kursstigninger på aktier.

Ud over Grækenland er der også Ukraine – godt nok ikke et EU land – men geopolitisk et problem.

Ukraine forventes at gå statsbankerot uden støtte fra IMF / EU.

Det er de fire største amerikanske investeringsbanker, der ikke vil være med til at nedskrive gælden på et 15,3 mia. USD stort lån med 60 pct. (Mon ikke vores venner hos Golman Sachs er i mellem)

IMF’s chef Christine Legarde er stærkt kritisk overfor investeringsbankernes forslag om, at tage pengene fra centralbanken.

Det er kampene mod ”rusiske separatister” i det østlige Ukraine, der tærer på de økonomiske kræfter, i det strategisk vigtige land.

Her kommer interessekonflikten mellem private långivere og geopolitiske hensyn til fuld udfoldelse.

Deadline i Ukraine for en eventuel betalingsstandsning er fortsat den 30. juni, ligesom Grækenland.

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

FED’s FOMC møde fastholdt renten, og rentestigningen blev igen udskudt. Der var ikke taget nogen beslutninger om hvornår rentestigningen skulle times; men en stigning i indeværende år er en mulighed.

Så har centralbankchefen ikke sagt for meget.

Der skal således yderligere forbedringer til som flere fuldtidsansatte, højere lønninger og en inflation tættere på 2 pct., før FED starter den gradvise rentestigning.

Wall Street kvitterede med en lille stigning i aktiekurserne.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,2 pct. (31,26 point) i indeks 17.935,74.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,2 pct. (4,15 point) i 2.100,44.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,2 pct. (9,33 point) i 5.064,88.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.100), afviste bundlinien / støtten i 2.080-70 niveauet afviste endnu en gang. Chartet ligger i en tertiær stigende trend. Brud af 2.110 vil give yderligere køb på signalmodellerne, og indikatorerne understøtter en yderligere stigning.

Muligheden for en yderligere dekobling fra de europæiske aktier er absolut til stede.

Støtteniveauet har vist stig at være stærkt; men det betyder også, at et eventuelt brud vil blive kraftigt, så man skal være konsekvent ved et evt. brud af dette niveau. Bemærk endvidere at den langsigtede trendindikator i form af det 200 dages glidende gennemsnit nærmer sig det aktuelle chart. Den sekundære konsolideringen med en toplinie i 2.130 niveauet og en bundlinie i 2.080-70 niveauet har varet i 3 måneder, og et udbrud SKAL følges.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget avance ved i 2.100 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.100 niveauet nedefra – og det testes NU!

Der åbnes en shortposition ved brud af 2.080 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har Børsudsigten genkøbt i 2.110 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 2.080 niveauet. (Positionen købt på et ”falsk” købesignal).

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten en købestrategi. Gevinsthjemtagning ved brud af 2.050 niveauet.

Strategi: Køb.

De korte indikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, og trækker.

Signalmodellerne ligger i sælg, bortset fra et købesignal i MacD modellen. Der udløses købesignaler i de andre modeller ved brud af 2.110 niveauet.

18SPCH

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,03 pct. til 2,27 pct. Den toårige rente falder med 0,06 pct. til 0,63 pct., og den 30 årige rente stiger med 0,02 pct. til 3,05 pct.

FED’s rentebeslutning betød et mindre rally i den korte ende på de amerikanske obligationer. Det understøtter at investorerne er blevet risikoaverse – og ikke vil ligge med aktiver over en evt. uforudsigelig beslutning. Nu tror jeg nok at obligationskurserne (renterne) vil sladre på rentechartet, da en sådan beslutning sandsynligvis ikke vil kunne holdes hemmelig – men man ved aldrig.

Antallet af låneansøgninger til finansiering af boliger i USA faldt med 7,0 pct. i sidste uge, og antallet af ansøgninger til boligkøb faldt med 4,0 pct. Der er tale om en negativ indikation for boligmarkedet, og den økonomiske udvikling.

Den tyske 10 årige Bund stiger med 0,01 pct. til 0,81 pct. – og den 5 årige bund ligger uforandret i en rente på 0,13 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:00 i 6,563 (6,624) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,137 (1,126) for 1 USD. USD/JPY noteres i 123,1 (123,5). EUR/JPY noteres i 139,9 (139,0). EUR/DKK noteres til morgen i 7,458 (7,459).

Euroen styrkes fortsat, hvilket indikerer at valutahandlerne satser på en græsk udtræden – og en midlertidig EUR knaphed – indtil bølgerne har lagt sig – og man kan se skaderne. Stærk Øvro dæmper kursudviklingen på de europæiske aktiemarkeder.

En medvirkende årsag til faldet i USD kan også henføres til, at der ikke kom nogen renteforhøjelse fra FED denne gang – men tro mig – spekulationen kommer tilbage ved næste FOMC møde den 28/29. juli, referatet den 19. august, eller snarere den 16. september, og herefter den 28.oktober.

 

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,563), konsoliderer valutakrydset sig mellem 6,56 niveauet og 6,74 niveauet. Der pres på bundlinien, og et brud indikerer mindst en test af 6,50 niveauet.

BørsUdsigten ser et faresignal ved bruddet af 6,50 niveauet, da vi i givet fald vil have både en dobbelt top i 7,10 niveauet samtidig med en s-h-s formation. Der er tale om et EXIT niveau for all lange USD positioner – og vi skal pludselig til at tænke anderledes med vores USD aktieeksponeringer. Indtil videre er der dog tale om en positiv sekundær fortsættelsesformation.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 6,65 niveauet. Stop Loss er udløst ved bruddet af 6,615 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6.50 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt ved bruddet af 6,72 niveauet. Der genkøbes ved brud af den faldende trendlinie i 6,63 niveauet.

Strategi: Sælg.

BørsUdsigten sfventer fortsat en valid opdatering fra dataleverandør (chart), derfor ”chart” i anekdotisk form.

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.189 (1.181) USD pr troy ounce (31.1035 g)

BørsUdsigten noterer, at guldprisen reagerer inverst i relation til USD, hvilket er helt efter bogen.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt i 1.181 niveauet. Stop loss ved brud af 1.177 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.177 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 1.185. Stop loss lægges ved brud af 1.172 niveauet.

Strategi: Køb.

 

 

Olie

Olieprisen noteres uforandret til morgen, torsdag.

Olielagrene faldt for 7 uge i streg denne gang med 2,7 mio. tønder til 467,9 mio. tønder. Fantastisk vending fra en kraftig accelererende stigning til en kraftig opbremsning. BørsUdsigten vurderer, at den største faktor sandsynligvis er faldende olieimport – men det vil vi først se når handelstallene bliver offentliggjort – eller der er tale om mindre amerikansk olieproduktion.

Ser vi på chartet ligner det en positiv fortsættelsesformation – indtil videre.

showimage

Chart: Olielagre

WTI, er senest noteret i 59,74 (60,05) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 63,79 (63,74) USD pr. tønde.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, torsdag.

Nikkei225 falder med 1,1 pct. (228 point) i indeks 19.991. Hang Seng stiger med 0,0 pct. (9 point) i indeks 26.763. Kina’s CSI300 falder med 1,5 pct. (77 point) i indeks 5.0652. Sydkoreas Kospi stiger med 0,3 pct. (7 point) i indeks 2.042. Australien ASX200 falder med 1,3 pct. (73 point) i 5.523.

 

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (941), blev der udløst et sekundært salgssignal ved det bekræftede brud af 945 niveauet.

Den faldende USD lægger låg på de europæiske aktiemarkeder – herunder det danske C20 indeks.

Bruddet af 945-40 niveauet vil udsende et meget stærkt salgssignal (dobbelt top), der SKAL respekteres.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst i 970 niveauet. der genkøbes ved brud af 949 niveauet (nedefra). Der åbnes en spekulativ short ved brud af 945 niveauet, der afdækkes ved brud af 950 niveauet (stop loss).

Strategi: Sælg (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten solgt i 980 niveauet. Der åbnes en shortposition efter det bekræftede brud af 945 niveauet. Positionen afdækkes ved brud af 950 niveauet (nedefra)

Strategi: Sælg (ændret)

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 831 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb

18C20CH

C20: Dagschart

 

De korte indikatorer er trækker ned mod ekstremt oversolgte niveauer.

Signalmodellerne ligger i sælg hele vejen rundt.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

 

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

 

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

 

 

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.