Hvorfor stiger det?

Dobbelt bund på dagniveauet.

De første regnskaber fra de svenske selskaber viser en stærk udvikling. Selskaberne har været hurtige til at sende prisstigningerne videre.

Mandag blev der taget lidt gevinster hjem i et par at medicinalselskaberne, men der var rebound i transport-aktierne, specielt A. P. Møller Mærsk havde en god dag med en stigning på 5,1 pct. Aktien er faldet fra 24.800 i januar til 17.500 før påske.

Per Aarsleff Holding er faldet 7,2 pct. i år. Tirsdag var der fokus på aktien, der steg med 12,2 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. Det betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen.
De tre indikationsmodeller på ugebasis har etableret en bundformation i februar og marts. RSI har ramt 48 på ugebasis, mens MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Momentum er ligeledes i en stigende tendens på ugebasis og den samme tendens ses på månedsbasis. Aktiekursen har bevæget sig vandret siden efteråret 2020 i niveauet 260-320. Nærmeste modstandsniveau er ved 320 og herefter i niveauet 350, mens der er støtte i niveauet 240 og herefter i niveauet 220. Aktien er på kandidatbænken (jeg ejer selv aktier i selskabet).

Vestas blev onsdag påvirket af, at Siemens Gamesa Renewable Energy meddelte markedet, at man fjerner sine forventninger grundet usikkerhed. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og med faldet bliver det lange glidende gennemsnit testet som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum falder på ugebasis, mens MACD og RSI stiger på ugebasis. RSI har ramt 68 og MACD er over 0. Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Den øgede turisme den seneste tid kan give en positiv vækst til GreenMobility. Aktien har dog været i en faldende tendens siden 2021, hvor aktien blev handlet i niveauet 180-190, og i denne uge er aktien blevet handlet i niveauet 190 – 210. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen for 4 uger siden. Hastighedsmodellerne viser, at der er fart på med en MACD-model over 0 og RSI over 50. Momentum er stigende på ugebasis, mens modellen på månedsbasis er ved at etablere en bundformation. Nærmeste modstandsniveau er ved 115 og herefter i niveauet 140-145, mens der er støtte i niveauet 85 og herefter i niveauet 65. Anbefaler køb på niveauet.

Torsdag var der fokus på FLSmidth der nyder godt af regnskabet fra den svenske konkurrent Sandvik, som viste et godt resultat og en stærk ordreindgang. Det fik aktien til at stige med over 5 pct. og etablere et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens der stadig er salgssignal på ugebasis. Aktien er på kandidatbænken.

I den kommende uge er der regnskab fra Tryg og Össur om tirsdagen. Onsdag er der regnskab fra DSV, NTR Holding, Novozymes, Ringkjøbing Landbobank og Topdanmark. Torsdag fortsætter med BankNordik, Brdr. A&O Johansen, Intermail, Nordfyns Bank, Tivoli samt cBrain. Fredag slutter markedet af med Danske Bank, Orphazyme og Ørsted.

Det danske indeks på ugebasis.

C25-indekset holder fast i den vandrette formation, og det får Bollingerkanalen på dagsniveauet til at svinge frem og tilbage mellem køb og salg. Kursudviklingen ligger fortsat på dagsniveauet over de glidende gennemsnit, hvilket giver et positivt billede af situationen i indekset.
På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i køb, mens de glidende gennemsnit ligger side om side, hvilket giver et grumset signal.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55 og MACD er i 2.
Anbefaler at man afventer udviklingen.

DK Portefølje
Afkastet i den danske portefølje år til dato -8,4 pct., mod C25-indekset, som år til dato har givet et afkast på -9,2 pct.

Nordisk portefølje

Er det en Bull trap eller var det en bund?
De indeks toppede i begyndelsen af april og er faldet tilbage, men spørgsmålet er, om det holder. Torsdagens amerikanske nøgletal var lidt negative, idet antallet af nytilmeldte ledige steg mere end ventet og blev 184.000 mod forventede 180.000.

Regnskaber i den kommende uge: Apple, Microsoft, Google (Alphabet), Amazon, Facebook (Meta Platforms), Visa, Exxon Mobil, Mastercard, Chevron, Eli Lilly The Coca-Cola samt AbbVie og PepsiCo.

Det amerikanske hovedindeks.

S&P 500 er fortsat i salg på dagsniveauet i Bollingerkanalen, og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for 4 dage siden. På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i køb, mens de glidende gennemsnit ligger side om side med den nuværende kursudvikling.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 50, mens MACD fortsat er under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4600 og herefter i niveauet 4700, mens der er støtte i niveauet 4300 og i niveauet 4200.

Nasdaq er i salg.

Nasdaq Composite er fortsat i salg på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for 5 dage siden.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et salgssignal, hvis torsdagens fald holder. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 14.500 som en modstandslinie og det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 13.500. I januar blev der etableret et ”Death Cross”.
Overordnet er de tre indikationsmodeller i en faldende tendens, mens modellerne de sidste 2 måneder har været stigende på grund af den positive udvikling i markedet. RSI er under 50 og MACD er under 0. Momentum er ved at etablere en topformation på ugebasis.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

 

Japan er fortsat i køb
Det japanske marked har etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det har stået på siden slutningen af marts. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 27. 700 som en modstandslinie. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er tæt på 50 og MACD er tæt 0. Der er en positive tendens i Momentum på uge- og månedsbasis.

Nikkei på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 28.500 og herefter i niveauet 29.000, mens der er støtte i niveauet 25.000 og herefter i niveauet 24.500.
Strategi: Ændre til hold på det japanske marked.

OMX Stockholm 30 bevæger sig vandret i niveauet 2050-2200, men der er nu igen etableret købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens der er fortsat ?? På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen siden slutningen af januar. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” i slutningen af februar. Den faldende tendens i de tre indikationsmodeller er ikke helt afbrudt endnu. RSI er i niveauet 40 og MACD er under 0.

Det svenske marked på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 2200 og herefter i niveauet 2250, mens der er støtte i niveauet 2000 og herefter i niveauet 1950.
Strategi: Afvent udviklingen på de svenske aktier.    

Hexagon Composites har på dagsniveauet etableret et ”Golden Cross” for 4 dage siden og Bollingerkanalen har etableret et købssignal for 7 dage siden. På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for 7 uger siden.
På ugebasis har de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etableret et ”Golden Cross” i denne uge. De tre indikationsmodeller er alle stigende på ugebasis. RSI har ramt 65 og MACD er over 0. Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum på både uge- og månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 41 og herefter i niveauet 49-50. Men der er støtte i niveauet 29,5-30 og herefter i niveauet 24. Aktien ser interessant ud på niveauet.  

Frankfurt DAX har etableret købssignal i Bollingerkanalen for en dag siden og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross”.
På ugebasis har der været salgssignal i Bollingerkanalen siden slutningen af november og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” i midten af februar.

Der er salgssignal på det tyske marked.

Den faldende tendens i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i niveauet 40 og MACD er under 0. Momentum er i en stigende tendens på ugebasis, mens Momentum-modellen er i en faldende tendens.
Nærmeste støtteniveau er ved 14.000 og herefter i niveauet 13.500, mens der er modstand i niveauet 15.500 og herefter i niveauet 16.000.
Strategi: Afvent udviklingen på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Lundbeck og DFDS.
Er den faldende tendens snart slut for Lundbeck? Siden juni 2018 har aktien været i en faldende tendens og dengang blev aktien handlet i niveauet 460-470, mens aktien nu handles i niveauet 160- 170. I februar i år ramte kursen 145 og siden har aktien været i en stigende tendens. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af april, Bollingerkanalen etablerede ligeledes et købssignal ved månedsskiftet marts/april.
På ugebasis blev der etableret købssignal for 2 uger siden og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” også på ugebasis.

Er den faldende tendens brudt?

Den stigende tendens i aktiekursen har sendt MACD over 0 og RSI i 68. Den positive tendens i aktiekursen kan også se i Momentum på både uge- og månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 190 og i niveauet 205, mens der er støtte i niveauet 150 og herefter i niveauet 130. Aktien ser interessant ud på niveauet. Men Lundbeckfondens forslag om pludselig at omdanne nogle af de nuværende aktier til B-aktier med en mindre stemmeret end fondens er ikke god forretningsskik.

DFDS har etableret en dobbelt bund, da niveauet 250-255 er blevet testet to gange indenfor 1½ måned. Første gang var i begyndelsen af marts og for 3 dage siden. Den stigende tendens betyder, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra på dagsniveauet, mens det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 282 som en modstandslinie. Bollingerkanalen er gået i køb på dagsniveauet.

Dobbelt bund på dagniveauet.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på ugebasis er endnu ikke blevet brudt nedefra, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD fortsætter den faldende tendens, mens RSI og Momentum begge stiger. RSI har ramt niveauet 38 og modellen skal gerne over 50-60 niveauet for at bekræfte den positive tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 310 og herefter i niveauet 340, mens der er støtte i niveauet 240 og herefter i niveauet 200-210. Afvent udviklingen. 

 

Olieprisen er fortsat i fokus 
Guldet bevæger sig vandret i niveauet 1900-2000. På dagsniveauet har det givet et salgssignal i Bollingerkanalen, mens der på ugebasis fortsat er køb i de fleste modeller. Der er en faldende tendens, der trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

SEK/DKK: er handlet op i niveauet 72,5. Der er igen købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og på ugebasis holder modellen fast i signalet fra midten af marts. RSI har ramt 68 og MACD er over 0. Momentum på månedsbasis er stigende, hvilket giver et positivt billede af situationen i den svenske krone.

EUR/USD: har fundet en bund i niveauet 1.08 og der er en mindre stigning torsdag, hvilket har givet købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. På ugebasis er der fortsat salgssignal i de fleste modeller. De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens på ugebasis.

Metalmarkedet: Priserne på metaller sætter sig i de nuværende niveauer. Aluminium, kobber og bly falder lidt tilbage, mens nikkel stiger og zink bevæger sig vandret.

Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 100-115. På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. På ugebasis holder købssignalerne i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 93 som en støttelinie.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.