BørsUdsigten: Raketten skudt af! Guld står overfor nyt / forstærket købesignal.
C20 indekset lukkede, torsdag, med en stigning på 2,3 pct. (21,00 point) i indeks 930,51.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 1,8 pct. og 2,5 pct., for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 1,0 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, til morgen, fredag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,7 pct. og 0,9 pct. når vi lægger morgenens handel med indexfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2, såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er en salgsstrategi.
BørsUdsigten har solgt en lang position i 925 niveauet. Der genkøbes ved brud af 940 niveauet.
Strategi: Sælg.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.
BørsUdsigten har solgt og åbnet en position i 930 niveauet. Der genkøbes / lukkes short ved brud af 935 niveauet.
Strategi: Sælg.
BørsUdsigten’s langsigtede strategi er sælg. BørsUdsigten har solgt ved bruddet af 971, og der genkøbes ved brud af 964 niveauet.
Strategi: Sælg.
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.
Niveau for indeksvurdering: 931.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, fredag.
Der er årsregnskaber fra NKT, Rockwool, Onxeo og halvårsresultat fra Chemometec – så må vi se om regnskabet bakker op om kursudviklingen.
Der er et enkelt opkøbsrygte omkring at Danske Bank skulle overveje at købe Swedbank, da det svenske forsikringsselskab Folksam ønsker at sælge en større post. Umiddelbart giver de god mening, da man vil kunne frigive op imod 50 mia. SEK – da de svenske solvenskrav er højere end de danske.
BørsUdsigten mener (kan springes over).
Landbrugspakken er vedtaget, hvilket indikerer at den ”fejl” landbrugsminister Eva Kjer Hansen måtte have begået, ikke havde betydning for vedtagelsen.
Det betyder, at der er tale om en personlig vendetta, hvilket er meget uklædeligt. Vores politikere og paven (Pape) burde have en mere professionel tilgang til et administrativt problem, og ikke spille lille fornærmet dreng på Blå stue.
Naturligvis udnytter Rød stue situationen, da de gerne vil til magten igen.
BørsUdsigten har ikke altid været for sød mod Lars Løkke i tidens løb; men må have respekt for, at han som leder forsvarer sin ”medarbejder”, hvilket er et stærkt træk og fortjener respekt!
Vi må formode, at konservative efter næste vælg, vil pege på Mette Frederiksen, som ny statsminister (:-D), for det vil sandsynligvis være konsekvensen!
Der afholdes G20 møde i weekenden i Shanghai.
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, torsdag
Puerto Rico er ved at gå bankerot med en gæld på 70 mia. USD og samtidig opererer Venezuela på grænsen af en statsbankerot med en gæld på 185 mia. USD. Det betyder tab til bankerne og andre investorer.
Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse steg til 272K fra 262K, hvilket fortsat er indenfor BørsUdsigten’s forventningsinterval (260-300K) af den strukturelle arbejdsløshed (konsolidering). Den øgede beskæftigede giver ny vækst i den amerikanske økonomi!
Nye ordrer i varige forbrugsgoder (elektronik, hårde hvidevarer, møbler etc.) viste en stigning på 4,9 pct. hvilket var mere end en fordobling af det forventede.
Ejendomspriserne fortsætter med at stige, med ca. 0,5 pct. pr. måned. Det betyder at færre og færre har råd til at købe fast ejendom; men stigningen er også tegn på en underliggende inflation, der dog ikke kommer ind i de officielle inflationstal.
I dag offentliggøres BNP tal for Q4 2015 og handelstal for December, så må vi se om de kan forklare udviklingen i aktiemarkedet. Der er tale om historieskrivning.
Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 1,3 pct. (212,30 point) i indeks 16.697,29.
S&P500 lukkede med en stigning på 1,1 pct. (21,90 point) i 1.951,70.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,9 pct. (39,60 point) i 4.582,21.
S&P500 Teknisk Vurdering.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.952), kom der ild i ”raketten” (reversal) – og der kom igen købesignal på chartet. Forventningen om et brud af 1.940-45 holdt vand.
BørsUdsigten vurderer, at der er gode chancer for at vi ser en gentagelse af chartet fra september / oktober 2015. Det vil sige at BørsUdsigten har en målzone i 2.050 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1,935 niveauet, samt lukket en shortposition åbnet i 1.930 niveauet. Stop loss ved brud af 1.930 niveauet.
Strategi: Køb. (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af den horisontale modstand i 1.940 niveauet. Stop loss ved brud af 1.940 niveauet.
Strategi: Køb. (ændret)
Primært har BørsUdsigten solgt ved bruddet af 2.061 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.022 niveauet (200 dages glidende gennemsnit).
Strategi: Sælg
De korte momentumindikatorer ligger tæt på overkøbte vendeniveauer; men der er fortsat plads før vi når rent overkøbt.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
Renten
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,02 pct. lavere i 1,72 pct. Den toårige rente falder 0,02 pct. til 0,73 pct., og den 30 årige rente noteres uforandret i 2,60 pct.
Den tyske 10 årige Bund noteres ned med 0,01 pct. i 0,14 pct. Den 2 årige bund noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,54 pct., og den 30 årige falder med 0,01 pct. til 0,81 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:39 i 6,747 (6,767) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,106 (1,103) for 1 USD. USD/JPY noteres i 112,7 (112,5). EUR/JPY noteres i 124,6 (124,1). EUR/DKK noteres til morgen i 7,462 (7,463).
USD/DKK Teknisk
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,75), er vi ved at sætte hank (konsolidering) på vores V formation.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst ved bruddet af 6,76 niveauet, og der åbnes en short. Der genkøbes / lukkes short ved brud af den faldende trendlinie i 6,77 niveauet.
Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten i 6,76 niveauet trendfølgende taget gevinst af en lang position købt i 6,70 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,78 niveauet.
Strategi: Sælg (ændret)
De korte indikatorer er vendt i overkøbte niveauer og peger ned. Det indikerer yderligere fald i USD på den korte bane.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
USD/DKK: Dagschart.
Guld
Guldprisen noteres til morgen i 1.239 (1.236) USD pr troy ounce (31.1035 g)
Ser vi på dagschartet for guld er der igen pres på ”toplinien”, hvilket indikerer et snarligt brud. Købesignalet vil blive bekræftet ved brud af 1.240 niveauet, og en øget sandsynlighed for en tes af BørsUdsigten’s næste målzone i 1.300-20 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.225 niveauet. stop loss lægges ved brud af 1.220 niveauet. Der åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 1.200 niveauet.
Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 1.070 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.190 niveauet.
Strategi: Køb
Olie
Olieprisen noteres lidt højere til morgen, fredag.
WTI, er senest noteret i 33,08 (32,14) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 35,22 (34,24) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet ligner det fortsat en mulig bundformation i form af et W. Brud af 36 niveauet vil udløse et købesignal, der SKAL følges. Prisobjektivet vil i givet fald være 42-43 niveauet.
Vær klar med de olieaktier, der efter din mening kunne være interessante, såfremt olieprisen går i rent KØB – eller køb ETF’s. (Exchange Traded Funds) over olieselskaber. Afvent signal.
Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten genkøbt en position i 34 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 32,5 niveauet. Der købes en lang position MERE ved brud af 36 niveauet.
Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 32 niveauet. Stop loss ved brud af 32 niveauet.
Strategi: Køb
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag.
Nikkei225 stiger med 0,3 pct. (48 point) i indeks 16.188. Hang Seng stiger med 1,6 pct. (297 point) i indeks 19.184. Kina’s CSI300 stiger med 1,2 pct. (34 point) i indeks 2.953. Sydkoreas Kospi stiger med 0,1 pct. (2 point) i indeks 1.920. Australien ASX200 falder med 0,0 pct. (1 point) i 4.880.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (931), var der tale om en reversal. De mange skift i signalerne er irriterende, men desværre nødvendige, hvis man skal være med på en længere bevægelse. Samtidig betyder det, at investorerne fortsat er usikre på udviklingen.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst i 930 niveauet, og åbnet en short (sælg). Der genkøbes / lukkes short ved brud af 935 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 925 niveauet. Der genkøbes ved brud af 940 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten sælg af danske aktier, og der genkøbes ved brud af 971 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Der genkøbes ved brud af 964 niveauet.
Strategi: Sælg.

C20: Dagschart nu – rigtigt chart
De korte momentumindikatorer er vendt i normalt vendeniveau.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

