Wall Street Tøver

BØRSUDSIGTEN: Opbremsning i C20? Pandora før Regnskab. Genmab før Regnskab.

C20 indekset lukkede mandag med et fald på 1,6 pct. (14,92 point) i indeks 931,08.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede mandag med små fald på mellem 0,1 pct. og 0,2 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere nu til morgen, tirsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., såfremt børsen blev åbnet nu.

 

 

OMXC20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (931), er der tale om en accelererende tertiær nedtrend. Det betyder, at man skal benytte rebounds / bounces til at sælge på.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten fået udløst stop loss i 970 niveauet, og der er åbnet en shortposition. Der genkøbes og lukkes shortposition ved brud af den faldende trend i 940 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten i 992,5 niveauet hjemtaget gevinst af den position der blev købt i 908 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.005 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 962 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er ved at nå ekstremt oversolgte niveauer. Det indikerer en opbremsning af den faldende trend i C20.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

09C20CH

C20: Dagschart
Ovennævnte strategier benyttes til at vægte eksponeringen (markedsrisikoen) i depotet med det danske aktiemarked.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt højere, nu til morgen, tirsdag.

Der offentliggøres regnskab fra Pandora og Genmab i dag, tirsdag.

Førstnævnte er der fokus på vækst, men også omkostninger. Regnskabet fra Genmab vil der være fokus på nyheder omkring deres pipeline – og ikke så meget selve regnskabet.

 

 

Pandora

Ser BørsUdsigten på dagschartet (866) for Pandora, fik vi fredag et brud af den sekundært faldende trendlinie i 870 niveauet, hvilket indikerer mindst en opbremsning. Købesignalet vil blive bekræftet ved brud af 880 niveauet. Der ligger en stærk støtte i 820 niveauet. Brud af dette niveau udløser EXIT.

Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 850 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 960 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 820 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt trendfølgende ved bruddet af den faldende trendlinie i 870 niveauet. Stop loss ved brud af 845 niveauet. Åbning af en sekundær shortposition ved brud af 820 niveauet. Strategi: Køb.

De korteindikatorer ligger i neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.

09PANDO
Pandora: Dagschart

 

 

Genmab

Ser BørsUdsigten på dagschartet (1.198) for Genmab, har vi fåret et sekundært købesignal, der mindst indikerer en opbremsning i faldet. Tertiært udløses købesignal ved brud af 1.230 niveauet.

Tertiært / spekulativt køber BørsUdsigten ved brud af 1.230 niveauet. Stop loss ved brud af 1.195 niveauet (ved køb). Åbning af short ved brud af 1.140 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 1.210 niveauet. Stop loss ved brud af 1.190 niveauet. Åbning af shortposition ved brud af 1.140 niveauet. Strategi: Køb.

De korte indikatorer ligger neutralt; men med en kraftig pil ned, hvilket indikerer, at man skal have sine stop loss klar.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

09GENMAB

Genmab: Dagschart.

 

Wall Street

Wall Street lukkede lidt lavere i går, mandag.

Dow Jones lukkede mandag med et fald på 0,1 pct. (14,24 point) i indeks 18.529,29.

S&P500 lukkede med et fald på 0,1 pct. (1,98 point) i indeks 2.180,89.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,2 pct. (7,98 point) i 5.213,14.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.181), bremser aktierne op på et højere niveau. Det er næsten som om investorerne ikke kan tro på udbruddet og købesignalet på chartet. Udbruddet skal følges, og købesignalet giver et objektiv til 2.500 niveauet – sandsynligvis indenfor 12 måneder. Der vil dog være tilbageslag / korrektioner; men lige nu ser BørsUdsigten ikke den helt store risiko. Der er dog tale om en sandsynlig udvikling – og det er fortsat chartet der udstikker strategien.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.170 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den gamle modstand i 2.175 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 2.158 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.040 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.158 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.043 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trækker op.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra advarselen (salgssignal) fra MacD, hvor der dog er sket en opbremsning, og der lægges op til et købesignal.

09SPCH
S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres uforandret i 1,59 pct. Den toårige rente uforandret i 0,72 pct., og den 30 årige noteres 0,01 pct. lavere i 2,30 pct.

Renten på den tyske 10 årige bund noteres uforandret i minus 0,07 pct., og den 2 årige bund noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,63 pct., og den 30 årige bund ligger 0,02 pct. højere i 0,44.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 05:08 i 6,713 (6,698) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,108 (1,11). USD/JPY noteres i 102,4 (102,0). EUR/JPY noteres i 113,4 (113,3). EUR/DKK 7,438 (7,437).

 

 

USD/DKK: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,71), er der tale om en positiv tertiær trend. Formationen viser sig oftest at have en negativ fortsættelse. Brud af 6,78 niveauet vil neutralisere det negative oplæg. Det betyder, at brud af bundlinien udløser salgssignal, og mindst en test af 6,64-62 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 6,64 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes en shortposition ved brud af 6,71 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten fået udløst stop loss i 6,73 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,73 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer trækker mod nord (op) efter en vending i normale vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

09USDDKK

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.335 (1.350) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.335), er der sket en opbremsning i tilbageslaget. Sekundært testes den stigende trend, og et brud af 1.335 niveauet vil udløse et sekundært salgssignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt den lange position i 1.355 niveauet. Der åbnes en spekulativ short ved brud af 1.335 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt den lange position i 1.215 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.335 niveauet. Strategi: Køb.

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres højere til morgen, tirsdag.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 42,81 (41,97) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 45,13 (44,49) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (45,1), er der tale om en tertiær rebound / fortsættelsesformation.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 43,0 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes en shortposition ved brud af 44,5 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt den lange position i 44 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 44 niveauet. Strategi: Køb.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere nu til morgen, tirsdag.

Nikkei225 stiger med 0,5 pct. (79 point) i indeks 16.729. Hang Seng falder med 0,2 pct. (43 point) i indeks 22.452. Kina’s CSI300 stiger med i 0,3 pct. (9 point) i indeks 3.253. Sydkoreas Kospi stiger med 0,6 pct. (12 point) i indeks 2.043. Australien ASX200 noteres op med 0,2 pct. (10 point) i indeks 5.548.

Alle noteringer en god time før lukketid – og der er ikke tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Kontakt 2258 0126

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen / Hvordan bruger jeg BørsUdsigten!

Timing vigtigere end nogensinde.

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.