Vinder i domstolslotteriet!

C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 0,4 pct. (2,95 point) i indeks 743,91.

De europæiske aktiemarkeder lukkede nogenlunde uforandret fra et fald på 0,2 pct. til en stigning på 0,1 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40) har valgt at følge.

Wall Street lukkede stort set uforandret fra et ubetydeligt på 0,0 pct. til en stigning på 0,1 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med minus på mellem 0,0 og 0,1 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

Åben BørsUdsigten på NPinvestors hjemmeside.

Mangler en ”remindermail” tjek direkte ind på BørsUdsigten’s hjemmeside – NPinvestor – produkter – analyse – BørsUdsigten.

BørsUdsigten er ved at omlægge vores abonnementsstruktur.

BørsUdsigten bestræber sig på at være ude mellem kl. 08:30 og 08:45.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er sælg.

BørsUdsigten har taget gevinst ved et brud af 735 niveauet. Køb af aktier (sekundært) ved brud af 751 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten tog gevinst ved bruddet af den stigende trendlinie i 735 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 737 niveauet. Der købes ved brud af 751 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 682 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategierne bruges til risikostyring, og balancering af din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko.

Niveau for indeksvurdering: 744.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne lavere nu til morgen, torsdag.

Q2 regnskaber fra MT Holding; F.E. Bording, Bavarian, SBS, cBrain, og det trængte ejendomsselskab Nordicom. Q3 Aarsleff og Luxor, og et årsregnskab fra Glunz & Jensen.

Det store Domstolslotteri!

Så kom domstolene til den rigtige konklusion – efter BørsUdsigten’s vurdering – at det er adgangen til offentlig viden, der afgør om der er tale om insiderhandel. Dermed er der rettet op på den uforklarlige dom fra byretten, og dermed en vinder i domstolslotteriet.

Med de seneste kontradomme må man spørge sig selv om den danske dommerstand læser de samme love og er uddannet samme steder

Med alt tydelighed viser dommen, at jura ikke er en objektiv videnskab

Finanstilsynet er også utilfreds med SOK’s (Bagmandspolitiets) arbejde omkring oprydningen efter finanskrisen.

Tilsyneladende går Bagmandspolitiet kun efter de ”små” kursmanipuleringssager – og her er kun tale om bosiddende danskere.

Der er ikke rejst kursmanipulationssager mod udlændinge

Er det fordi de ikke benytter insideroplysninger?

NÆPPE!

Problemet er at dansk lovgivning har en begrænset jurisdiktion i en stor åben verden.

Derfor er der ikke lige ret for loven – man går kun efter dem, man kan retsforfølge!

Endnu har vi ikke set, at man retsforfølger amerikanske / andre landes statsborgere, på grund af overtrædelse af dansk lovgivning.

Dansk lovgivning burde indrette sig efter, at det er en stor verden vi lever i!

– Eller også er man ”to big to jail”

Det er kun de små og svage man går efter – der er ingen sager mod banker / selskaber der ikke er gået konkurs.

Er det ensbetydende med at der begåes ulovligheder der?

NÆPPE!

Lovgivende – dømmende og udøvende magt er en illusion i virkelighedens verden, når jurisdiktionen kun er 6 mio. mennesker.

Globaliseringen har overhalet dansk lovgivning når man ikke kan retsforfølge andre landes statsborgere, der eksempelvis udøver kursmanipulation / insiderhandel i Danmark.

SOK har i hvert fald ikke rejst en eneste sag!

Velkommen til det store danske domstolslotteri!

Wall Street lukkede uforandret i går, onsdag.

I dag, torsdag, kommer der første reviderede BNP tal. Ved første opgørelse viste tallet en flot stigning på 4 pct. mod en negativ vækst i Q1 på 2,1 pct.

Desuden kommer der tal for indgåede men ikke afsluttede bolighandler.

Der kommer de ugentlige tal for førstegangsansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse. Lad os håbe at de holder sig nede under 300K.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,1 pct. (15,31 point) i indeks 17.122,01.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,01 pct. (0,10 point) i 2.000,12.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,02 pct. (1,02 point) i 4.569,62.

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (2000), bed indekset sig fast lige knapt over 2.000 – Magneten virkede (;-D). Alligevel ligner det en konsolidering for de amerikanske aktier.

Der er tale om en mulig dobbelt top; men også en kopformation. Sidstnævnte synes mest sandsynlig i den nuværende situation.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 1.925 niveauet, og hjemtager gevinst trendfølgende ved brud af 2.002 – og det er NU. S&P500 skal lukke over 2.002 niveauet for at neutralisere vores tertiære salgssignal, og bevare momentum.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af den 1.960-62 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 1.990 niveauet (beskyttelse af gevinst).

Primært har BørsUdsigten en købestrategi. Gevinsthjemtagning ved brud af 1.877 niveauet.

De korte indikatorer ligger i ekstreme overkøbte vendeniveauer, hvilket underbygger mindst en opbremsning.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Ovennævnte vurderinger benyttes til at vægte eksponeringen på de amerikanske aktier.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,04 pct. til 2,35 pct. Den toårige rente op med 0,02 pct. til 0,51 pct., og den 30 årige rente lå 0,06 pct. lavere i 3,10 pct.

Antallet af låneansøgninger steg en smule, men ikke i en grad der burde tilsige stigninger i antallet af bolighandler.

USD noteres kl. 06:33 i 5,641 (5,664) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,321 (1,316) for 1 USD. USD/JPY noteres i 103,7 (104,0). EUR/JPY noteres i 137,1 (136,9).

USD/DKK Teknisk

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,64), ligner det en opbremsning af accelerationen.

Tertiært genkøbte BørsUdsigten en position ved bruddet af 5,57 niveauet, og der er blevet taget gevinst trendfølgende ved bruddet af 5,66 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 5,51 niveauet. BørsUdsigten vælger at lægge ”take profit” ved brud af 5,58 niveauet for at beskytte gevinsten.

De korte indikatorer er vendt i ekstremt overkøbte niveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

USDDKK: Dagschart

Guldprisen noteres til morgen i 1.287 (1.283) USD pr troy ounce (31.1035 g)

På timechartet ser vi en flot dobbeltbund, hvilket indikerer yderligere optur.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.310 (hvor der også blev taget gevinst). Take profit (afdækning) skete ved bruddet af 1.283 niveauet. Faldende trendlinie. Trenden er ned, og den faldende toplinie ligger i 1.310 niveauet. Der åbnes ikke en reverse.

Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition i 1.280 niveauet. Den er nu afdækket i 1.285 niveauet

Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, torsdag.

WTI, er senest noteret i 93,59 (93,93) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 102,61. (102,74) USD pr. tønde.

Geopolitisk forventes en oliepris på 90 USD – at presse Rusland betydeligt. Er det tilfældet er der et nyt våben. Når der kommer en afklaring på Rusland / Ukraine konflikten burde prisen komme tilbage i de gamle niveauer, mellem 115-20.

Priser er opdateret – chart og vurdering UDGÅR – mangler opdateringer.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, torsdag.

Nikkei225 falder med 0,7 pct. (102 point) i indeks 15,433. Hang Seng stiger med 0,2 pct. (42 point) i indeks 24.961. Kina’s CSI300 falder med 0,4 pct. (10 point) til indeks 2.318. Sydkoreas Kospi falder med 0,1 pct. (1 point) i indeks 2.074. Australien ASX200 ned med 0,4 pct. (24 point) i 5.628.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (744), ligger vi fortsat i en tertiær optrend, og en sekundært en negativ fortsættelsesformation. Sidstnævnte neutraliseres førts ved et brud af 751 niveauet.

”Gappet” blev lukket en smule ved testen af 731,18 niveauet (tidligere 732,63), og bunden ligger fortsat i 728,58. BørsUdsigten forventer fortsat, at ”gappet” bliver lukket i den allernærmeste fremtid.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt en position i 720 niveauet. Der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 735 niveauet. BørsUdsigten åbner en shortposition ved et brud af 737 niveauet (stigende trend), og der købes ved brud af 751 niveauet. Køb kan times bedre, da vil ligger i overkøbte vendeniveauer.

Sekundært har BørsUdsigten taget gevinst i 735. Der genkøbes ved brud af modstandsniveauet i 751 niveauet.

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 682 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

C20: Dagschart

De korte indikatorer ligger i overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen. Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.

Skriv kommentar