Guld foran større Udbrud?

C20 indekset lukkede torsdag, med et fald på 0,7 pct. (5,05 point) i indeks 738,86.

De europæiske aktiemarkeder lukkede i går, torsdag, med fald på mellem 0,4 pct. og 1,1 pct. for de 3 toneangivne indeks.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,2 pct. og 0,3 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, fredag, med undtagelse af Kina.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,4 til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

Wall Street ser ud til at åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.

BørsUdsigten udkommer daglig – og helst inden 08:30, og senest 08:45.

Modtager du ikke ”reminder mail” kan man gå ind via NPinvestor’s hjemmeside / produkter / analyse / BørsUdsigten. Analysen offentliggøres her 15 min. før opdatering på NPinvestor’s hjemmeside.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er sælg.

BørsUdsigten har hjemtaget gevinst i 735 niveauet. Der genkøbes ved brud af 745 niveauet. Der åbnes en shortposition ved et evt. brud af 715 niveauet (oppefra).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten tog gevinst på det spekulative / tertiære plan ved bruddet af 735 niveauet.

BørsUdsigten åbner en shortposition ved brud af 739 niveauet (oppefra)

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Gevinsthjemtagning lægges ved brud af 682 niveauet.

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som risikostyringsværkstøj.

Endvidere benyttes strategierne til timing af køb af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien), og sælges når der er modvind!

Niveau for indeksvurdering: 739.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne nogenlunde uforandret til morgen, fredag.

Der er slutspurt for offentliggørelse af Q2 resultater. Det drejer sig om OW bunkers, VVS grossisten A&O Johansen, SimCorp, Atlantic Petroleum, Dantherm, autohuset Andersen og Martini, Comendo, BIF, AaB, Expedit og Skako

BørsUdsigten noterer sig at flere og flere selskaber bryder ud af deres trend. Det indikerer, at aktiemarkederne sandsynligvis er ved at nå topniveau for denne gang. Det skal dog lige bekræftes på det overordnede niveau. Vær derfor endnu mere klar med stop loss.

Wall Street lukkede lidt lavere i går, torsdag.

Det reviderede BNP tal for Q2 viste en højere vækst på 4,2 pct. end ved første opgørelse, der lød på 4,0 pct. Der er godt nok tale om historiske tal; men der er en vis inerti i udviklingen, og dermed en underliggende kraft.

Tallet for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse landede igen på den rigtige side af 300 K, nemlig på 298 K. BørsUdsigten vurderer at 275-280K, er det normale (strukturel arbejdsløshed ”between jobs”)

Antallet af igangværende bolighandler overraskede positivt, med en stigning på 2,3 pct. Der er tale om indgåede aftaler, der er under ekspedition, og hvor der stadig kan være forbehold i handelen, der skal afklares.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,3 pct. (42,44 point) i indeks 17.079,57.

S&P500 lukkede med et fald på 0,2 pct. (3,38 point) i 1.996,74.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,3 pct. (11,93 point) i 4.557,70.

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.997), var der tale om en lille afvisning, og en lille topformation.

BørsUdsigten vurderer, at der fortsat er tale om en kopformation, og dermed en positiv fortsættelse; men intet er sikkert før det er bekræftet.

Det betyder, at vi skal igennem en konsolidering / tilbageslag, før indekset igen kan stige.

Tertiært / spekulativt tog BørsUdsigten gevinst hjem trendfølgende ved brud af 2.000 niveauet. Positionen blev købt i 1.925. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.997 niveauet, med afdækning ved brud af 2000.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 1.960-62 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.991-90 niveauet.

Primært har BørsUdsigten en købestrategi, og take profit lægges ved brud af 1.877.

De korte indikatorer er vendt ekstremt overkøbt niveau. Det indikerer mindst en opbremsning, og et sandsynligt tilbagefald. Det underbygger en kopformation.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Ovennævnte vurderinger / strategier benyttes til at vægte eksponeringen mod de amerikanske aktier.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,01 pct. til 2,34 pct. Den toårige rente ned med 0,01 pct. i 0,50 pct., og den 30 årige rente faldt med 0,02 pct. til 3,08 pct.

USD noteres kl. 06:30 i 5,655 (5,641) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,318 (1,321) for 1 USD. USD/JPY noteres i 103,8 (103,7). EUR/JPY noteres i 136,8 (137,1).

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,655), er der tale om en opbremsning af accelerationen. Brud af 5,665 niveauet indikerer ny optur.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 5,57 niveauet. Der blev hjemtaget gevinst ved bruddet af 5,66 niveauet. Der er ikke åbnet en reverse, da der er tale om en kraftig accelerationstrend. Der genkøbes ved brud af 5,665 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 5,51 niveauet. ”Take Profit” lægges ved brud af 5,58 niveauet, for at beskytte gevinsten.

De korte indikatorer er vendt i extremt overkøbt vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger alle i køb.

USD/DKK: Dagschart

Guldprisen noteres fredag lavere i 1.289 (1.287) USD pr troy ounce (31.1035 g).

På timechartet har guldet været handlet op i 1.295 niveauet, og tester for øjeblikket den gamle modstand nu støtte i 1.290-88 niveauet. Udbrud af konsolideringen mellem 1.288 og 1.291 vil på den helt korte bane vise vej, for den ultrakorte spekulation.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten taget gevinst på vores tertiære shortposition ved bruddet af 1.283 (nedefra). Der er ikke åbnet en lang position, da den tertiære trend er ned. Brud af 1.305 niveauet udløser køb.

Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.280, der blev afdækket i 1.285 – der er ikke åbnet lang position. Der købes ved brud af den sekundært faldende trendlinie i 1.305 niveauet.

De korte indikatorer ligger til vending i oversolgt niveau, hvilket understøtter bouncen.

Signalmodellerne ligger i sælg hele vejen rundt.

Guldet har nu konsoliderer sig det sidste halve år, og står overfor et større udbrud!!

Toplinien ligger i 1.305-10 niveauet og bundlinien i 1.280-75 niveauet.

BørsUdsigten kan ikke sig om udbruddet bliver op eller ned – men bruddet SKAL følges.

Det betyder at man skal være klar til at købe / sælge guldmineaktier eller ETF’ere

Guldprisen: Fishnet på dagsniveau.

Olieprisen noteres højere til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 94,80 (93,59) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 102,80 (102,61) USD pr. tønde.

Priserne er opdateret – Chart og vurdering Udgår.

Olieaktier handles på baggrund af den underliggende råvare.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, fredag, med undtagelse af Kina.

Nikkei225 falder med 0,2 pct. (31 point) til indeks 15.429. Hang Seng falder med 0,1 pct. (25 point) i indeks 24,716. Kina’s CSI300 stiger med 0,7 pct. (17 point) i indeks 2.328. Sydkoreas Kospi falder med 0,4 pct. (7 point) til indeks 2.069. Australien ASX200 ned med 0,2 pct. (9 point) i 5.616.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (739), ligger vi i en ”skrøbelig” tertiær optrend.

BørsUdsigten vurderer, at ”gappet” mellem 731,18 og 728,58 skal lukkes indenfor den allernærmeste fremtid.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten købt ved bruddet af 718-20 niveauet, og take profit ligger ved brud af den stigende trendlinie i 735 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 739 (oppefra).

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 735 niveauet. Der genkøbes ved brud af 745 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 715 niveauet.

BørsUdsigten har en primær købestrategi, med gevinsthjemtagning ved brud af 682 niveauet.

C20: Dagschart

De korte indikatorer er vendt i overkøbte niveauer, og indikere fald.

Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.

Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.