Vending på Charts!

BØRSUDSIGTEN: Flush Out vil være Kortvarigt! Rent køb i S&P500! Afventende! Når du at komme ind? Timing vigtigere end nogensinde.

 

 

C20 indekset lukkede mandag med en stigning på 2,1 pct. (19,01 point) i indeks 934,03.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 3,0 pct. og 3,5 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede mandag med stigninger på mellem 0,6 pct. og 0,8 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere nu til morgen, tirsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med små fald (efter gårsdagens rally) på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct. når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., såfremt børsen blev åbnet nu.

 

 

OMXC20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (934), har vi fået et vendesignal i vores ”candlelight”, og et udbrud af vores tertiært faldende trend i 915 niveauet, hvilket indikerer mindst en opbremsning.

Der udløses salgssignal ved brud af 908 niveauet (oppefra).

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt vores tertiære position i 915 niveauet (solgt i 993 niveauet). Der hjemtages gevinst ved brud af 920 niveauet. Shortpositionen fra 985 niveau er blevet lukket ved ”købesignalet” i 915 niveauet. Ny shortposition ved brud af 908. Strategi: Sælg.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 990 niveauet. Der genkøbes en position ved brud af 964 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten udløst stop loss af en lang position i 959 niveauet. Der genkøbes ved brud af 958 niveauet Strategi: Sælg.

21C20CH

C20: Dagschart

De korte momentumindikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, og ligger nu med pil op. Det understøtter yderligere stigninger på de danske aktier.

Signalmodellerne ligger overvejende i sælg. Undtagelsen er Parabolicmodellen.

Ovennævnte strategier benyttes til at vægte eksponeringen (markedsrisikoen) i depotet med det danske aktiemarked.

Niveau for indeksvurdering: 934.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret, nu til morgen, tirsdag.

BørsUdsigten vurderer, at der er gode chancer for yderligere små stigninger hen over dagen (;-D)

Vestas holder kapitalmarkedsdag i London. BørsUdsigten forventer positive meldinger.

 

 

Nordea

Ikke nok med at Nordea har image problemer og hvidvaskningssager. Nu viser det sig nu at Nordea systematisk har undervurderet tabsrisiciene på deres virksomhedskunder.

Det betyder, at banken mangler mellem 50 og 80 mia. SEK for at opfylde solvensen ifølge et nu ikke så hemmeligt promemoria fra det svenske finanstilsyn.

Nordea melder ud sammen med finanstilsynet af der er mere en tilstrækkelig kapital. Omvurderingen af virksomhedskunder kan resultere i en nyemission på op til 50 til 80 mio. SEK ifølge Svenska Dagbladet Näringsliv. Nordea lukkede mandag i kurs 62,70 DKK.

 

 

Brexit

Der henvises til mandagen’s BørsUdsigt: Buying Opportunity!

BørsUdsigten’s vurdering er uforandret gældende!

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, mandag.

I dag kl. 16:00 dansk tid er der høring i Senatets Bankkomite, hvor centralbankchef Janet Yellen redegør for pengepolitikken. I morgen er det kongressen’s finanskomité der får fornøjelsen.

Dow Jones lukkede mandag med en stigning på 0,7 pct. (129,71 point) i indeks 17.804,87.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,6 pct. (12,03 point) i indeks 2.083,25.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,8 pct. (36,87 point) i 4.937,21.

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.083), viser formationen en flot symmetrisk bund for anden gang i løbet af en måned – begge med en lille ”flush out”. Det indikerer mindst en test af modstandsniveauet i 2.110-30 niveauet.

Et brud af modstandsniveauet i 2.110-30 niveauet vil være et meget stærkt købesignal. Chartet har samlet kræfter i oversolgt niveau, hvilket kan give den fornødne acceleration til et brud.

BørsUdsigten noterer, at der aldrig er blevet udløst et lille death cross, da det 24 dages glidende gennemsnit er blevet afvist af det 50 dages!

BørsUdsigten vurderer, at et brud i første omgang vil sende S&P500 i 2.200 niveauet, endegyldigt sende den midlertidige topformation ”i graven”.

Spekulativt fik vi et lille købesignal ved bruddet af 2.080 niveauet.

Sekundært er der fortsat tale om en sideværts konsolidering med et toplinieniveau i 2.110-30 niveauet, og en bundlinie i 2.040-38 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt den lange position i 2.075 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af i 2.080 niveauet. Der åbnes shortposition ved brud af 2.065 niveauet. Strategi: Køb

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.080 niveauet. Stop loss ved brud af det 50 dages glidende gennemsnit i 2.080 niveauet. Der åbnes short ved brud af 2.050 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.040 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i overkøbte vendeniveauer, og peger ned.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Den svækkede USD burde stimulere de amerikanske aktier.

BørsUdsigten noterer, at der er rent køb i de amerikanske aktier.

Umiddelbart reagerer der amerikanske aktier ikke nævneværdigt på et eventuelt Brexit.

21SPCH

S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres op med 0,01 pct. i 1,66 pct. Den toårige rente op med 0,02 pct. i 0,72 pct., og den 30 årige noteres 0,01 pct. højere i 2,47 pct.

Renten på den tyske 10 årige bund noteres op med 0,03 i 0,05 pct., og den 2 årige bund noteres op med 0,02 pct. i minus 0,59 pct., og den 30 årige bund ligger 0,06 pct. højere i 0,63.

 

Valuta

USD noteres kl. 05:54 i 6,565 (6,536) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,133 (1,138). USD/JPY noteres i 104,0 (104,6). EUR/JPY noteres i 117,9 (119,9). EUR/DKK 7,436 (7,437).

 

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,565), fik vi et udbrud af vores sidelæns tertiære trendkanal ved bruddet af 6,58 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 6,58 niveauet (købt i 6,60 niveauet). Der er åbnet en spekulativ shortposition ved bruddet af 6,58 niveauet. niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 6,57 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i ved bruddet af den sekundært stigende trendlinie i 6,66 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,64 niveauet. Strategi: Sælg.

De korte indikatorer er er vendt i positivt territorium på et niveau, der understøtter yderligere fald.

Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.

21USDDKK

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.286 (1.282) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.286), konsoliderer chartet sig fortsat i BørsUdsigten’s konsolideringszone i 1.275 – 1.300 niveauet. Ved brud af 1.300 niveauet ses 1.500 indenfor 12 mdr. Brydes 1.275 ses en gentest af 1.210-00 niveauet.

Så – Udbrud SKAL følges!

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 1.285 niveauet taget gevinst af den position der blev købt på støtteniveauet i 1.202 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.300 niveauet. Der åbnes en spekulativ short ved brud af 1.275 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt den lange position i 1.215 niveauet. Stop loss ved brud af 1.250 niveauet nedefra. Strategi: Køb.

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres højere til morgen, tirsdag.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 49,08 (48,45) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 50,44 (49,63) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (50,5) er der fortsat tale om en pæn optrend, og næste stop ses i 52,5 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt den lange position i 48,5 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 49 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 48,0 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af den lange position i 50 niveauet. Der genkøbes ved brud af 52,5 niveauet. Der åbnes en shortposition 47,5 niveauet. Strategi: Sælg.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere nu til morgen, tirsdag.

Nikkei225 stiger med 0,4 pct. (62 point) i indeks 16.028. Hang Seng noteres op med 0,5 pct. (97 point) i indeks 20.608. Kina’s CSI300 stiger med 0,4 pct. (14 point) i indeks 3.126. Sydkoreas Kospi falder med 0,1 pct. (2 point) i indeks 1.979. Australien ASX200 noteres op med 0,1 pct. (6 point) i indeks 5.263.

Alle noteringer en god time før lukketid.
Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Kontakt 2258 0126

 
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen / Hvordan bruger jeg BørsUdsigten!

Timing vigtigere end nogensinde.

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.