BØRSUDSIGTEN: Den kinesiske Drøm! Amazon Eksploderer!
C20 indekset lukkede torsdag, med et fald på 0,4 pct. (3,67 point) i indeks 1.020,72.
De europæiske aktiemarkeder lukkede nogenlunde uforandret fra en stigning på 0,1 pct. til et fald på 0,2 pct., i går, torsdag.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,5 pct. og 0,7 pct. for af de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, fredag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne lidt lavere når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.
Wall Street ser ud til at åbne med fra et minus på 0,1 pct. til en stigning på 0,2 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.
Bemærk!!
BørsUdsigten holder ferie i uge 31 og 32 (27. juli til den 7. august begge dage incl.)
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.
BørsUdsigten har genkøbt ved i 958 niveauet. Der hjemtages gevinst i 970 niveauet.
Strategi: Køb.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.
BørsUdsigten har hjemtaget gevinst ved brud af 1.030 niveauet (købt i 958 niveauet) for de spekulative positioner. Der genkøbes ved brud af 1.040 niveauet.
Strategi: Sælg.
BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 860 niveauet.
Strategi: Køb
Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som optimerings-/risikostyringsværkstøj.
Endvidere benyttes strategierne til timing af køb / salg af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien), og sælges når der er modvind.
Niveau for indeksvurdering: 1.021.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne nogenlunde uforandret, nu til morgen, fredag.
Wall Street
Wall Street lukkede lavere i går, torsdag.
BørsUdsigten noterer, at de seneste amerikanske regnskaber ikke helt har levet op til investorernes forventninger, specielt guidance, og der er blevet solgt på facts.
Torsdag efter Wall Street’s lukning ændrede billedet sig
Amazon.com overraskede, da deres regnskab viste et overskud på 19 cent pr. aktie mod et forventet tab på 14 cent pr. aktie. Investorerne har specielt øje for deres ”cloud” business. Stigningen i eftermarkedet blev 17,3 pct.!!! – og noteres i ATH.
Dermed er børsværdien af internetdetailhandleren Amazon.com, nu højere en USA’s største ordinære detailkæde WalMart.
Endvidere gjorde Starbucks, hvad ”de gyldne vinger” (McDonalds) ikke formåede – at øge overskuddet. Endvidere kommer der at tilbagekøb af 50 mio. aktier. Starbucks steg med knap 5 pct. i eftermarkedet og noteres i ATH.
Endvidere steg Visa med over 6 pct. i eftermarkedet efter en stigning til 69 cent pr. aktie mod 54 cent for det sammenlignende kvartal sidste år.
Hvis regnskaberne skal styre – burde der være lagt op til en bounce i dag, fredag.
Antallet af førstegangsøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse overraskede særdeles positivt ved at falde til 255K, hvilket er et fald på 26K lavere. Tallet overrasker BørsUdsigten, da vi har forventet en opbremsning i antallet af førstegangssøgende i et forventet interval på mellem 270 og 300K niveauet. (strukturel arbejdsløshed). Tallet indikerer fortsat vækst i den amerikanske beskæftigelse, samt at en renteforhøjelse af styrerenten er ved at rykke nærmere.
I dag kommer der tal for salget af nye huse. Her vil vi se den reelle forbrugertillid, da køberne har nogle langsigtede forventninger. BørsUdsigten vurderer, at salget juni igen vil vise en pæn stigning.
Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,7 pct. (119,12 point) i indeks 17.731,92.
S&P500 lukkede med et fald på 0,6 pct. (12,00 point) i indeks 2.102,15.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,5 pct. (25,36 point) i 5.146,41.
S&P500 Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.102), ligner formationen en tertiær fortsættelsesformation. Det kan betyde, at vi får en højere bund, og kraft til at bryde den stærke modstand i 2.130 niveauet.
Sekundært er der tale om en sekundær omvendt kileformation. Det betyder – indtil videre lidt ”kaos”; da støtten – faldende bundlinie – synes blød hvilket er normalt omvendt kileformation.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst i 2.127 niveauet (købt i 2.060 niveauet) Der er åbnet en shortposition i samme niveau, og der lukkes ved brud af 2.115 niveauet, hvor der samtidig genkøbes en lang position ved brud af den faldende trend.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten køb ved brud af 2.130 niveauet, og åbner en shortposition ved brud af 2.080 niveauet.
Strategi: Udbrudsstrategi.
Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. BørsUdsigten genkøber ved bekræftet brud af 2.066 niveauet.
Strategi: Køb.
De korte indikatorer er vendt i overkøbte niveauer og er ved at nå neutrale niveauer.
Signalmodellerne ligger i køb – men lægger an til salg.
Renten
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,05 pct. til 2,27 pct. Den toårige rente falder 0,01 pct. til 0,70 pct., og den 30 årige rente falder med 0,06 pct. til 2,97 pct.
Den 10 årige tyske Bund uforandret i 0,74 pct., og den 2 årige bund ligger uforandret i minus 0,23 pct. og den 30 årige bund uforandret i 1,45 pct.
Valuta
USD noteres kl. 07:41 i 6,799 (6,827) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,098 (1,093). USD/JPY noteres i 123,9 (123,8). EUR/JPY noteres i 136,0 (135,4). EUR/DKK 7,461 (7,462).
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,80), tester vi for øjeblikket støtteniveau i 6,80 niveauet.
Tertiært har BørsUdsigten solgt trendfølgende ved brud af 6,875 niveauet. BørsUdsigten genkøber ved brud af den faldende trendlinie i 6,82 niveauet (nedefra). Der åbnes en shortposition ved brud af 6,80 niveauet, og det niveau testes netop nu!
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt vores lange position 6,70 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,75 niveauet.
Strategi: Køb.
Guld
Guldprisen noteres fredag i 1.085 (1.098) USD pr. troy ounce (31.1035 g).
Guldprisen konsoliderer sig p.t. i BørsUdsigten’s forventede interval mellem 1.105-080 niveauet.
Tertiært/ spekulativt har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.170 niveauet. Der tages avance (positionen lukkes) ved brud af den faldende trendlinie i 1.110 niveauet, og der genkøbes en lang spekulativ position.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.170 niveauet. Positionen lukkes ved brud af 1.135 niveauet. (nedefra)
Strategi: Sælg.
Olie
Olieprisen noteres lavere til morgen, fredag.
Nymex Crude, er senest noteret i 48,73 (49,33) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 55,46 (56,12) USD pr. tønde.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere til morgen, fredag.
Som BørsUdsigten tidligere har været inde kan korrektionen på aktiemarkedet, betyde et lavere forbrug. Det skyldes, at det kinesiske aktiemarked stort set kun består af private investorer – 90 mio. for at være mere præcis. Ligesom os andre skærer man ned på forbruget når aktierne falder, fordi vi føler os fattigere. Forbruget er i større grad bundet sammen med aktiemarkedet end hos os, hvor en mindre del af befolkningen handler aktier direkte på Børsen, men i højere grad gennem institutioner / investeringsforeninger. Så mærker man ikke udsvingene direkte på sin privatøkonomi.
Det man skal huske på er, at 90 mio. mennesker er rigtig mange, og de er ikke alle uddannede investorer; men handler i tillid til regeringen. Så længe aktiemarkedet går op er der ingen problemer.
Det kinesiske aktieindeks CSI300 har på det seneste været meget volatilt. CSI300 er steget til 5.000, hvor det toppede tilbage i midten af juni måned – herefter er det faldet tilbage til 3.500 – og ligger efter interventionen fra den kinesiske regering i 4.000 niveauet.
BørsUdsigten vurderer, at det ikke er for at kontrollere eller centralisere aktiemarkedet, at den kinesiske regering laver en fond med 500 mia. USD. Den japanske regering køber også op i aktiemarkedet; men for at få styr på 90 mio. mennesker, der er direkte investorer på det kinesiske aktiemarked. Det svarer til middelklassen i USA, der bærer på den amerikanske drøm – i dette tilfælde er det den kinesiske drøm.
Magthaverne kæmper om middelklassen g det gælder også de kinesiske.
Interventionen betyder, at der er et centralt ønske om at lægge bund på aktiemarkederne – og det stabiliserer markedet – ligesom pensionsopkøb og aktietilbagekøb stabiliserer de vestlige lande (her heder det blot noget andet end statsstøtte – men virkningen er den samme).
Modsat forventer, BørsUdsigten fortsat at der er god upside – risikoen ved investering i kinesiske aktier er på den korte bane blevet mindre – og der er fortsat upside. Spørgsmålet er så om den kinesiske ledelse sælger igen – et salg vil kunne give panik, og skal givet fald ske i et stigende marked.
Den kinesiske ledelse er nødt til at levere fortsat vækst, og her skal investorer være opmærksom på at vækst og det generelle aktiemarked skal korrelere i større grad. Bliver der et misforhold indikerer det problemer og en ”statslig” boble, hvis man understøtter markedet, for at styre 90 mio. mennesker – og der ikke er reel vækst bag.
De kommende måneder vil vise, hvor stor ”skaden” i form af korrektionen, har indvirket på forbruget / den indenlandske økonomi.
BørsUdsigten vurderer, at vi vil se en stagnation i den indenlandske efterspørgsel i Kina, og at ”Den kinesiske Drøm” er sat på ”stand by”.
Nikkei225 falder med 0,6 pct. (117 point) i indeks 20.567. Hang Seng falder med 1,0 pct. (242 point) i indeks 25.156. Kina’s CSI300 stiger med 0,4 pct. (15 point) i indeks 4.266. Sydkoreas Kospi falder med 0,9 pct. (19 point) i indeks 2.046. Australiens ASX200 stiger med 0,5 pct. (25 point) i 5.665.
Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.021), ligner det en konsolidering; men også en mulig lukning af de sidste gap, efter vores break away.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst hjem trendfølgende ved bruddet af 1.030 niveauet (positionen købt i 958 niveauet). Der genkøbes ved brud af 1.040 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 958 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 970 niveauet.
Strategi: Køb.
BørsUdsigten har en primær købsstrategi i C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 860 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer er på ved ned fra overkøbte niveauer, og er ved at nå neutrale niveauer.
Signalmodellerne ligger i rent køb, selvom der visse steder – MacD – lægges op til er salgssignal.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald.
Vær opmærksom på skatteforhold. BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.
!
