Våbenhvile og hva’ nu?

NOK

Det er ikke første gang, at Rusland og Ukraine har aftalt en våbenhvile, og det bliver interessant at se, om den holder denne gang. Næste knast er Grækenland – der er ikke fundet en løsning endnu og det bliver nok i overtiden, at den bliver indgået.

Vestas skuffede markedsdeltagerne med vækstforventningerne for 2015, hvilket fik aktien til at falde tilbage med 7,9 pct. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation. Vestas nærmer sig en test af modstandsniveauet 300, som var en top i juni og tilbage i august  2010 var niveauet ligeledes en topformation.

Indenfor Shipping går det skidt for tørlastsegmentet. Priserne på fragt er helt i bund og der sejles med underskud som aldrig før. Baltic Dry-indekset er historisk lavt. Blandt de finansielle virksomheder der er meget involveret i den branche er Nordea, og spørgsmålet melder sig om hvornår det rammer storbankens kreditbøger. De mindre danske banker er blevet ramt af landbrugets dårlige konjunkturer. Hvornår kommer der et påbud fra det svenske finanstilsyn om en nedskrivning på Nordeas bøger.

ØK handles vandret i niveauet 51-56 siden oktober. Den vandrette formation gør, at en mindre stigning i kursen vil kunne udløse et købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Spørgsmålet er, hvor stor risikoen er for yderligere fald i aktien. Der er en række ”gaps” i aktiekurven, som over tid skal lukkes.

FLSmidths regnskab viser, at det fortsat er svære tider i cement- og mineraludvindingssektoren, hvilket sendte aktien ned med 4,3 pct. Holder FLS-aktien sig over 285, så holder aktien sit købssignal på både dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation.

Den kommende uge byder på regnskab fra Jobindex og SimCorp tirsdag. Onsdag er Carlsberg, GN Store Nord og Sydbank regnskabsaktuelle. Torsdag er det Rockwool og fredag er det Auriga.

SimCorp har opjusteret og modtaget to ordrer på systemet Dimension  siden nytår. Endvidere har man sluppet en ny version af Dimension til front office. SimCorp-aktien er kommet op til niveauet omkring 195. Bryder kursen igennem 195, er næste modstandsniveau ved 210 og herefter i niveauet 220-225, der var en top i foråret 2014.

Auriga har endnu ikke gennemført salget af Cheminova og derfor udskydes generalforsamlingsdagen til den 30/4. Det er Aurigas hensigt at udlodde det overskydende provenu til aktionærerne hurtigst muligt, når frasalget er effektueret.

Det er de sidste godkendelser fra konkurrencemyndighederne Auriga mangler for at salget kan genføres. Spørgsmålet er, hvad skal der sker med Auriga, som står tilbage som en tom skal. Man kan håbe på, at børsnoteringen bliver solgt og nye aktiviteter bliver sat ind, så man tager bagvejen ind på børsen.

Carlsberg-aktien er hoppet op og handles nu i niveauet over 520, da det torsdag kom frem, at der var en ny våbenhvile i Ukraine. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og i løbet af 1-2 uger vil der blive etableret et ”Golden Cross” i aktien med mindre, at regnskabet ødelægger den positive tendens.

C20
C20

C20-indekset forsætter ind i den stigende trendkanal med det lange glidende gennemsnit som støtteniveau ved 750. Der er en positiv tendens i Momentum med stigende bund og toppe. Det nærmeste modstandsniveau er 825 og der er støtte ved niveauet 775-780, som tidligere har været en topformation i september og december. RSI er oppe i niveauet 65-75, hvilket indikerer, at markedet er inde i en stærk trend og man bør øge sin aktiebeholdning.

 

DK Portefølje
Holder fast i de danske aktier, der alle har oplevet en positiv tendens i ugen, der er gået. Hæver stop-loss på Novo Nordisk.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 36,80 38 35 18% 9%
Carlsberg 140905 531,00 526,50 580 508 -1% 8%
Chr. Hansen 131011 193,00 277,20 295 265 44% 42%
Coloplast 120111 169,50 509,00 540 500 200% 99%
GN Store Nord 140724 145,20 155,70 165 140 7% 8%
Novo Nordisk 140131 216,50 284,00 295 270 31% 25%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 456,00 575 495 207% 48%
Royal Unibrew 141205 1.070,00 1.116,00 1165 995 4% 4%
Vestas 141110 224,00 265,00 280 257 18% 8%
Solgt
H. Lundbeck 140924 129,80 123,00 145 125 -5% 4%
Vestas 130508 60,16 203,00 320 289 237% 29%

 

Nordisk Portefølje
Holder fast i de nordiske aktier i porteføljen. Tager Swedol med i porteføljen.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 311,5 325 305 59% 12%
Bufab Holding 141121 58,50 62,25 66 52 6% 7%
Bulten 141107 68,80 87,25 86 78 27% 6%
Cloetta 120111 16,00 25,3 25 23 58% 99%
Haldex 140815 91,00 122,00 114 106 34% 14%
Husqvarna B 141107 54,00 67,50 65 59 25% 6%
Meda 140926 102,00 128,00 120 98 25% 5%
Oriflame 150123 121,00 113,2 145 112 -6% 0%
Rockwool B 150205 759,00 774 820 721 2% 2%
Solgt
Grieg Seafood 140926 26,90 28,0 35 29 4% 6%
Oriflame 140905 139,80 114,4 160 135 -18% 3%

 

Tomgang i USA

Antallet af nytilmeldt ledige steg mere end hvad markedet havde forventet, og samtidig var detailsalget væsenligt lavere end forventet. Den kommende uge byder på regnskab fra Wal-Mart, Medtronic, Deere samt Marriott International.

I denne uge har Tesla været aktuel med deres regnskab, men det skuffede markedsdeltagerne og aktien blev sendt ned med 4,6 pct. Støtteniveauet er ved 200, og det blev også testet tilbage i april/maj sidste år.

Dow Jones-indekset er ligeledes i en stigende trendkanal og tester nu modstandsniveauet ved 18.000, der også blev testet ved årsskiftet. Stigningen i indekset har fået signalmodellen Bollinger til at gå i køb på ugebasis efter 4 uger i salg. Næste modstandsniveau er ved 18.500, mens nærmeste støtteniveau er ved 17.000.

Dow Jones
Dow Jones

S&P 500 har ligeledes etableret et nyt købssignal på ugebasis efter 4 uger i salg. Indekset nærmer sig en test af modstandsniveau 2100, som var modstandsniveau ved årsskiftet. Det nærmeste støtteniveau er ved 2000, som var en top tilbage i september. De sidste 3 ugers positive tendens trækker op i Momentum på ugebasis. Den samme tendens ses i RSI på ugebasis. RSI har bevæget sig i niveauet 55-68 siden korrektionen i oktober. Det viser, at det amerikanske ikke er inde i en bull periode.

S&P 500
S&P 500

Nasdaq Composite er brudt over den tidligere topformation, som tilbage ved årsskiftet var ved 4800, og nu har indekset ramt niveauet 4857. Stigningen har ændret signalet i Bollingerkanalen på ugebasis efter 4 uger i salg. Næste modstandsniveau er ved 4900. IT-indekset er i en stigende trendkanal som de to ældre indeks Dow Jones og S&P 500.

Nasdaq
Nasdaq

Strategi: Giver markedet en hold-anbefaling.

Nikkei tester 18.000

Nikkei tester niveauet 18.000, men indekset har ikke kræfter nok til at bryde igennem i første forsøg. Signalmodellen Bollinger er fortsat i salg på ugebasis, mens Parabolic er i køb. Der er divergens mellem modellerne RSI og Momentum på ugebasis, idet førstnævnte model falder og sidstnævnte falder. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation og falder. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet omkring 17.000.
Strategi: Fastholder reducér på japanske aktier.

Nikkei
Nikkei

OMX S30 er steget over 11 pct. siden årsskiftet. Der er køb i alle modeller og den positive tendens trækker op i alle modellerne på både uge- og månedsniveauet. Torsdagens store stigning betyder, at indekset handles nu i niveauet 1620. Nærmeste modstandsniveau er 1690, mens nærmeste støtteniveau er ved 1560-1580. RSI har ramt 76 og har i den seneste tid bevæget sig vandret i niveauet 60-80 niveauet, hvilket indikerer, at markedet er inde i et Bull indeks. Momentum på månedsniveauet stiger ligeledes, hvilket bekræfter den positive tendens.

Stockholm 30
Stockholm 30

Strategi: Ændre til hold på svenske aktier.

Swedol
Swedol

Swedol er regnskabsaktuel på onsdag. Kursmæssigt har aktien været i en faldende tendens siden juni, hvor kursen var i 24. Idag bliver aktien handlet i 15. Forventer en rebound i aktien, idet regnskabet fra 3.kvartal viste en positiv udvikling. Salgstallene fra november og december har dog været på niveau med 2013, hvilket har skuffet markedet og aktien er sendt ned. De seneste to måneder har aktiekursen bevæget sig vandret i niveauet 15-16. Der er købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens der på ugebasis fortsat er et salgssignal og der bliver først etableret et købssignal på ugebasis ved brud af niveauet 16,8. Der er en positiv tendens i MACD på ugebasis, hvor modellen har etableret en bundformation. Den samme tendens ses Momentum og RSI på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation. Anbefaler køb på niveauet og tager aktien med som gamling i porteføljen. I 2008 var aktien i 8 kr., så der er fortsat risiko for tilbagefald.

DAX

Frankfurt Dax 30 holder fast i den positive tendens og det trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har bevæget sig rundt i niveauet 60-70 siden midten af november, hvilket indikerer, at det er en stærk tendens i indekset. Ser fortsat næste modstandsniveau ved 12.000.
Strategi: Ændre til hold igen.

 

Carlsberg Rusland er fortsat vigtig

Carlsbergs vigtigste område er fortsat Rusland. Man bør endvidere holde øje med udviklingen i Europa, der overgik forventningerne ved sidste kvartalsregnskab. Det er blandt andet relancering af Kronebourg 1664 og Grimbergen, der betyder, at man har haft vækst i Vesteuropa, hvor ølforbruget ellers er faldende. Det er blandt andet lande som Frankrig, Polen, Italien, Tyskland og Bulgarien, der har vist en positiv tendens i ølforbruget. Derudover har introduktion af Somersby på flere europæiske markeder forstærket Carlsbergs indtjening.

Østeuropa-området, der dækker forretning i Rusland og Ukraine, har oplevet en opbremsning af salget af øl grundet situationen i disse områder og vil være præget af det mange måneder fremadrettet.

På det asiatiske var der vækst i blandt andet Kina, men også i markeder som Nepal, Cambodja og Laos viste ligeledes en positiv tendens. Carlsberg er i gang med at opføre et nyt bryggeri i Myanmar, som et af de første internationale bryggerier, der får produktionen i landet. Dermed skulle Carlsberg gerne få en stor luns af markedet. Indien viser ligeledes en positiv tendens, hvilket indikerer, at der er en positiv tendens i de asiatiske forretninger.

Fundamental-modellen indikerer en fair pris pr. aktie i niveauet 615- 625, hvilket indikerer, at der er et potentiale på 13 til 15 pct. fra den nuværende kurs.

Carlsberg
Carlsberg

Teknisk er der etableret et nyt købssignal i aktien, idet Bollingerkanalen på ugebasis har fået et købssignal. Endvidere er kursen brudt igennem de glidende gennemsnit nedefra, og det betyder, at de glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” i løbet af 1-2 uger. Stigningen i aktien betyder, at den faldende tendens er blevet brudt, og det er efter 7 måneder, hvor aktiekursen har været i en faldende tendens. Fastholder køb med målkurs 580.

 

Nyt signal i IC Group

Det nye IC Group er klar til ny vækst efter frasalget af en række mærker. I dag står IC Group tilbage med 3 mærker: Peak Performance, Tiger of Sweden samt By Malene Birger. Derudover har man sat sit hovedkontor først på Amager til salg, da det er blevet alt for stort i forhold til det nuværende antal medarbejdere.

Det seneste regnskab viser vækst i forretningsområderne Peak Performance og Tiger of Sweden, mens By Malene Birger oplevede en nulvækst. Grunden til den negative udvikling i By Malene Birger skyldes en omlægning af kollektionsstrukturen, hvilket trak ned i omsætningen. Salget via nettet var ramt af nedgang. Bruttomarginen er ramt af større rabatter til engroskunder og lagernedskrivninger.

I forbindelse med halvårsregnskab fastholder IC sine forventninger til regnskabsåret 2014/15. Der forventes en omsætning på 2.600-2.650 mio. kr. Resultat af den primære drift bliver forventet i størrelsesordenen 170- 210 mio. kr.

Fundamental-modellen indikerer en fair pris på omkring 183-185, hvilket giver et potentiale på 20 pct. i aktien.

Bollingerkanalen for IC.
Bollingerkanalen for IC.

Teknisk testede aktien støtteniveauet 135-140 to gange i løbet af 4 måneder. Først i oktober og siden i januar. Dobbeltbund indikerer at en ny mulighed er på vej. Stigningen i aktiekursen betyder, at der er etableret købssignal i både Bollinger og Parabolic på ugebasis. Der er en positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Der er etableret en bundformation i Momentum på månedsniveauet. Der har tidligere været et modstandsniveau ved 150 i en periode på 7 måneder fra perioden oktober 2013 til maj 2014. Afventer udviklingen og tager aktien på kandidatbænken.

 

Minusrenterne breder sig i Europa

I denne uge har den svenske Riksbank indført minusrenter for at holde den svenske krone nede. Den danske og tyske rente er ligeledes sendt ned.

Den 30-årige amerikanske rente er hoppet op i niveauet 2,6 for den lange amerikanske rente. Den amerikanske rente var ved årsskiftet i niveauet 2,78-2,8. Der er en positiv tendens i rentekurven og den faldende tendens er brudt. Indikerer at den amerikanske rente skal i niveauet 2,8-3,0.

Den 10-årige danske rente har ramt 0,05 i denne uge, hvilket er det laveste niveau, der er set for en dansk obligationsrente. Den danske rente er faldet med 94 pct. fra årsskiftet.

10 årige rente.
10 årige rente.

NOK/DKK fortsætter den stigende tendens og den kan være med til af aflaste den danske krone. Endvidere vil en stigende oliepris også være med til, at markedsdeltagerne vælger norske kroner frem for danske. Nærmeste modstandsniveau er omkring 89-90.

NOK
NOK

SEK/DKK er faldet tilbage efter rentesænkningen og handles nu i niveauet 77,5. Den svenske krone holder den faldende tendens og handles i det laveste niveau i 5 år.

Guldprisen er fortsat den faldende tendens og nærmeste modstandsniveau er ved 1250 og herefter i niveauet 1300. Men der er støtte i niveauet 1180-1190. MACD har etableret en topformation på ugebasis, hvilket indikerer, at guldet ligger inde i en negativ bevægelse.

Metalmarkedet oplever store divergenser. Kobber, zink og bly har bevæget sig vandret, mens tin er faldet yderligere tilbage og handles nu i niveauet 18.000, hvilket er på niveau med bund i 2012. Der mangler vækst til at trække priserne op.

Robusta Coffee Future handles vandret i niveauet 1950. Den vandrette formation betyder, at der er en positiv tendens i MACD på ugebasis. Der er flere ”gap” i grafen, hvilket indikerer, at den skal op i den kommende tid.

Nordsø olien
Nordsø olien

Brent Crude Futures Front holder fortsat fast i niveauet omkring de 55-60. Det betyder, at der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Den positive tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller MACD. Momentum og RSI på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 60.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.