Usikkerheden lurer, men markedsdeltagerne har stadig appetit på aktierne, hvilket kan ses på aktieindeksene, der er fortsat op. Forventer at man i næste måned kan begynde at se de økonomiske konsekvenserne af virusen i Kina.
Netcompany vandt i sidste uge en ordre fra det offentlige. Denne gang var det Rigspolitiet, der skal have nyt it-system til 198,1 mio. kr. og så skal det kunne bruges af 10.000 brugere samtidig. Aktien har været i en stigende tendens siden årsskiftet 2018/19 og i forbindelse med regnskabet i februar fik aktien yderligere et nyk op. Stigningen betyder, at den øvre modstandslinie er brudt og spørgsmålet er, om den øvre linie nu er den nedre støttelinie i fremtiden – så er der støtte ved niveauet 340. Brug tilbagefald til at samle op i aktien.
Tirsdag blev en positiv dag for NKT, da aktien fik løftet sit kursmål med 25 pct. fra kurs 160 til 200 af Nordea Bank. Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden september, hvor aktien blev handlet i kurs 100-110. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af oktober. De tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI har alle etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 200 og 210, mens nærmeste støtteniveau er ved 160 og 145. Brug tilbagefald til at samle op i aktien.
Torsdag blev en festdag for flere af de regnskabsaktuelle selskaber: Genmab over 3 pct., Bavarian over 5 pct. og cBrain over 3 pct.
Genmab er i år steget med 16.1 pct. Aktien er i en stigende trendkanal siden årsskiftet 2018/19. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1500. Alle tre indikationsmodeller peger igen opad. RSI er over 80. Bollingerkanalen er gået i køb for 2 uger siden. Nærmeste modstandsniveau er ved 1750 og herefter i niveauet 1795, mens nærmeste støtteniveau er ved 1630-1640 og herefter i niveauet 1580.
Bavarian Nordic er steget med mere end 50 pct. i år og alle modeller er i køb på ugebasis. RSI er over 90. Nærmeste modstandsniveau er 270 og herefter i niveauet 295. Nærmeste støtteniveau er ved 245 og herefter i niveauet 235.
Begge aktier ser fortsat interessant ud på det nuværende niveau. Jeg ejer aktier i begge selskaber.
Per Aarleff Holding toppede i september i niveauet 245 og nu handles aktien i 205-210. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 217 som en modstandslinie. Der er ligeledes en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under 0. Kursen skal over 220, før signalet skifter. Anbefaler at man afventer udviklingen og til der kommer et regnskab i næste uge.
I denne uge er der regnskab fra Jyske Bank og Nilfisk tirsdag. Onsdag er der BioPorto, ISS, Migatronic, NKT, Per Aarsleff Holding, Sydbank og TCM Group, Torsdag er der Alm. Brand, BankNordik, Matas, Scandinavian Tobacco Group samt Totalbanken. Fredag slutter af med Jeudan og Orphazyme.
C25-indekset fortsætter den stigende tendens og er brudt igennem modstandsniveauet 1350 og niveauet 1375, så næste modstandsniveau er ved 1395. Nærmeste støtteniveau er ved 1330 og herefter i niveauet 1300. RSI er kommet op i niveauet 80. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket indikerer, at tendensen kan fortsætte. Hold fast i de danske aktier.
DK Portefølje
Hæver stop-loss på Bavarian Nordic og H+H.
Nordisk portefølje
Kongsberg Automotive og Rottneros er på salgslisten.
Tid til en korrektion?
Det amerikanske marked er kørt godt op siden årsskiftet med en stigning på 4,4 pct. i S&P 500 og Nasdaq har givet et afkast på 8 pct.
Torsdagens amerikanske nøgletal viste en positiv udvikling, idet erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia i februar viste en stigning til 36,7 pct. – i januar lå indekset i 17,0 pct. , mens antallet af nytilmeldt ledige ramte 210.000, mens det i sidste uge var 206.000.
Regnskaber fra USA i den kommende uge: Home Depot, salesforce.com, Anheuser-Busch InBev, Amaerican Tower Corp., TJX Comp., Crown Castle Int., Marriott International samt Autodesk.
S&P 500 holder fast i den stigende tendens, men indikationsmodellerne taber hastighed. MACD har etablerede en topformation på ugebasis og den samme tendens ses i Momentum og RSI. RSI holder sig over 75. Bollingerkanalens nedre støttelinie er i niveauet 3250. I Momentum på månedsniveauet er der ved at bliver dannet en dobbelt topformation modsat af den dobbelt bundformation man så i slutningen 2018 og i begyndelsen af 2019. Hvor langt skal indekset så ned i forbindelse med en sådan dobbelt topformation i Momentum? 10 pct. – så er indekset i niveauet 3000.
Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens og indekset har testede modstandsniveauet 9800. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis i det Momentum bevæger sig vandret mens MACD fortsætter den stigende tendens. RSI har været en tur under 80 men er nu igen over. Det lange glidende gennemsnit lige i niveauet 8700. Nærmest støtteniveau er ved 9200 og herefter i niveauet 8600. Mens nærmest modstandsniveau er ved 10.000 også herefter i niveauet 11.000.
Strategi: Fortsat Hold på det amerikanske indeks.
Det japanske står stille
Det japanske marked står stille i niveauet 23.000 – 24.000. De tre indikationsmodeller fortsætter den faldende tendens og RSI har ramt 40 hvilket indikerer at indekset er presset. Bollingerkanalen er i salg på ugebasis og har været det de sidste 4 uger. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 23.250.
Nærmeste støtteniveau er ved 23.000 og herefter i niveauet 22.500, mens nærmeste modstandsniveau er 24.000 og herefter i niveauet 24.500.
Strategi: Indekset skal over 24000 signalet til køb.
OMX Stockholm 30 holder fast i den stigende tendens og nu tester indekset 1900 og næste modstandsniveau er ved 1950 og herefter i niveauet 2000, mens nærmeste støtteniveau er ved 1850 og herefter i niveauet 1800.
Bollingerkanalen har været i køb siden midten af september og den nedre støttelinie ligger i niveauet 1800. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens og RSI har ramt 78.
Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1750 som en støttelinie.
Strategi: Køb på det svenske marked.
En af de gamle hurtigløbere Nolato har igen fundet ind i den stigende trendkanal. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens, men de tre indikationsmodeller på ugebasis er stigende. MACD er over 0 og RSI er i 60.
Bollingerkanalen er i køb på ugebasis og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet lige som en støttelinie i niveauet 550. Aktien bliver ikke en hurtigløber på den korte bane, men ser interessant ud på det nuværende niveau.
Frankfurt DAX 30 holder fast i den stigende tendens og Bollingerkanalen holder fast i købsignalet og den nedre støttelinie ligger i niveauet 13.300. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 13.200. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, da Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis, mens RSI har etableret en topformation. RSI er i 60.
Nærmeste støtteniveau er ved 13.000 og herefter i niveauet 12.500, mens nærmeste modstandsniveau ved 13.800 og herefter i niveauet 14.000. Divergens mellem de tre indikationsmodeller gør, at anbefalingen ændres.
Strategi: Ændre til hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er ISS, Matas og TCM Group.
Det gode signal i ISS-aktien er onsdag blevet ødelagt af en meddelelse om, at ISS har været udsat for et hackerangreb og man er ved at få klarhed over angrebet. Det fik aktien til at falde med over 3 pct. Siden tog aktien en mindre reound, men fredag fortsatte aktien ned.
Faldet betyder, at aktien er gået i salg på både dags- og ugebasis i Bollingerkanalen og det samme er tilfældet i kursgrafen, hvor de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. RSI har ramt 50 og MACD har etableret en topformation. Momentum er i en faldende tendens både på uge- og månedsbasis aktien ser ikke interessant ud. Men den tages med på kandidatbænken.
Matas holder fast i den stigende tendens der blev etablerede i slutningen af 2019 efter aktien fandt støtte i niveauet omkring 50. Aktien handles nu i niveauet 65. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i begyndelsen af november og Parabolic etablerede et købssignal i begyndelsen af januar. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af januar og frem til midten af februar har der været en stigende hastighed i Matas. Men de sidste 2 uger er hastigheden gået ud af aktien og det har givet divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 72-73 og herefter i niveauet 80, mens nærmeste støtteniveau er ved niveauet 60 og herefter i niveauet 50. Anbefaler at man afventer regnskabet.
TCM Group bevæger sig vandret i niveauet i 136-144 og det har stået på de sidste 7 uger. På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit ligger over det lange glidende gennemsnit.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic-modellen og det har stået på siden slutningen af november. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af december. Der har været en stigende tendens i de tre indikationsmodeller, men i midten af januar har alle tre modeller etableret en top-formation. Det skyldes den vandrette formation i aktiekursen.
Nærmeste støtteniveau er ved 130 og herefter i niveauet 115, mens nærmeste modstandsniveau er ved 155 og herefter i niveauet 165 og der er støtte i niveauet 128 og herefter i niveauet 120.
Anbefaler køb på niveauet.
Olien på vej op igen
Guldet er brudt igennem modstandsniveauet 1580 og handles nu i niveauet 1600. Momentum har svært ved at følge med, mens der fortsat er en stigende tendens i MACD og RSI. RSI har ramt niveauet 88 på ugebasis.
SEK/DKK: har tabt pusten i ugen der er gået og handles nu i niveauet 70.5. Holder niveauet, er det dog over den sidste bund, der var i niveauet 70. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller.
EUR/USD: ser ud til at have fundet en bund i niveauet 1.080, men der er ikke kommet hastighed ind i modellerne endnu, så afvent eventuelt lange positioner i krydset.
Metalmarkedet: industrimetallerne er fortsat pressede og en bedring ses nok først i slutningen af dette kvartal.
Landbrugsmarkedet: Flere landbrugsråvare har genfundet den positive tendens, blandt andet kakao, sukker, kaffe, bomuld og tømmer.
Brent Spot ser ud til at have fundet en bund i niveauet 54 og er nu handlet op i 59,4. Stigningen betyder, at der igen er købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 57. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet Momentum og RSI har etableret en bund, mens MACD fortsat er i en faldende tendens. Momentum på månedsbasis er i en stigende tendens, så der er en mulighed for at kursen rammer 66 i løber af 1-3 måneder.