Usikkerheden lurer

Usikkerheden lurer, men markedsdeltagerne har stadig appetit på aktierne, hvilket kan ses på aktieindeksene, der er fortsat op. Forventer at man i næste måned kan begynde at se de økonomiske konsekvenserne af virusen i Kina.

Netcompany vandt i sidste uge en ordre fra det offentlige. Denne gang var det Rigspolitiet, der skal have nyt it-system til 198,1 mio. kr. og så skal det kunne bruges af 10.000 brugere samtidig. Aktien har været i en stigende tendens siden årsskiftet 2018/19 og i forbindelse med regnskabet i februar fik aktien yderligere et nyk op. Stigningen betyder, at den øvre modstandslinie er brudt og spørgsmålet er, om den øvre linie nu er den nedre støttelinie i fremtiden – så er der støtte ved niveauet 340.  Brug tilbagefald til at samle op i aktien.

Tirsdag blev en positiv dag for NKT, da aktien fik løftet sit kursmål med 25 pct. fra kurs 160 til 200 af Nordea Bank. Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden september, hvor aktien blev handlet i kurs 100-110. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af oktober. De tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI har alle etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 200 og 210, mens nærmeste støtteniveau er ved 160 og 145. Brug tilbagefald til at samle op i aktien.

Torsdag blev en festdag for flere af de regnskabsaktuelle selskaber: Genmab over 3 pct., Bavarian over 5 pct. og cBrain over 3 pct.

Genmab er i år steget med 16.1 pct. Aktien er i en stigende trendkanal siden årsskiftet 2018/19. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 1500. Alle tre indikationsmodeller peger igen opad. RSI er over 80. Bollingerkanalen er gået i køb for 2 uger siden. Nærmeste modstandsniveau er ved 1750 og herefter i niveauet 1795, mens nærmeste støtteniveau er ved 1630-1640 og herefter i niveauet 1580.
Bavarian Nordic er steget med mere end 50 pct. i år og alle modeller er i køb på ugebasis. RSI er over 90. Nærmeste modstandsniveau er 270 og herefter i niveauet 295. Nærmeste støtteniveau er ved 245 og herefter i niveauet 235.
Begge aktier ser fortsat interessant ud på det nuværende niveau. Jeg ejer aktier i begge selskaber.

Per Aarleff Holding toppede i september i niveauet 245 og nu handles aktien i 205-210. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 217 som en modstandslinie. Der er ligeledes en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og MACD er under 0. Kursen skal over 220, før signalet skifter. Anbefaler at man afventer udviklingen og til der kommer et regnskab i næste uge.

I denne uge er der regnskab fra Jyske Bank og Nilfisk tirsdag. Onsdag er der BioPorto, ISS, Migatronic, NKT, Per Aarsleff Holding, Sydbank og TCM Group, Torsdag er der Alm. Brand, BankNordik, Matas, Scandinavian Tobacco Group samt Totalbanken. Fredag slutter af med Jeudan og Orphazyme.

C25 på ugebasis.

C25-indekset fortsætter den stigende tendens og er brudt igennem modstandsniveauet 1350 og niveauet 1375, så næste modstandsniveau er ved 1395. Nærmeste støtteniveau er ved 1330 og herefter i niveauet 1300. RSI er kommet op i niveauet 80. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket indikerer, at tendensen kan fortsætte. Hold fast i de danske aktier.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Udgivet
Kategoriseret som Trends mini

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.