BørsUdsigten: X-tra DAX30 vurdering! Fortsat rent køb i USD – selvom vi snart skal se en Opbremsning! Foreløbig Top i flere Indeks!
C20 indekset lukkede fredag med et fald på 0,3 pct. (3,10 point) i indeks 990,43.
De europæiske aktiemarkeder lukkede fredag med fald på mellem 1,0 pct. og 2,0 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,7 pct. og 0,8 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, mandag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,4 pct. og 0,7 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,4 pct. og 0,6 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (990) er der tale om en accelererende nedtrend. Lukning under 986 niveauet vil indikere bekræftelse af nedtrenden (ny bund). Brud ag 990 niveauet (testes NU), vil udløse et købesignal og indikation om mindst en opbremsning.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.016 niveauet (købt i 963 niveauet). Genkøb ved brud af 990 niveauet. Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.016 niveauet. Lukning ved brud af 990 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.015 niveauet (købt i 973 niveauet). Genkøb ved brud af 1.012 niveauet. Strategi: Sælg
Primært har BørsUdsigten solgt en lang position ved bruddet af 1.004 niveauet. Nyt købesignal ved brud af 1.004 niveauet. Strategi: Sælg
BørsUdsigten har EXIT i danske aktier.
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, mandag.
I dag, mandag rapporterer Veloxis, og tirsdag, Nilfisk, Sparekassen Sjælland, Hvidbjerg Bank, Cemat, og Brdr. Klee og onsdag, Alk Abelló, NKT, Vestas, William Demant, Ringkøbing Landbobank, Lollands Bank, Grønlandsbanken, Kreditbanken, Totalbanken – der enten skal have en tegning, eller fusioner, DLH, TCM og TIVOLI. Torsdag er det tid til Carlsberg, ISS, Bavarian Nordic, Zealand Pharma, Bioporto, DFDS, Spar Nord, H+H International, Torm, North Media, MT Højgaard, Monberg, Skjern Bank, og Fynske Bank. Fredag: Mærsk, NNIT, Schouw og NTR.
Tyrkisk Krise
Nu er retoriken Dem eller Os
“Glem ikke dette: Hvis de har USD, har Vi vores folk, retfærdighed og Gud (Allah). Vi vil komme succesfuldt ud af den økonomiske krig!”, udtalte præsident Erdogan.
Det er ligesom de fleste CEOer, når det går godt er det fordi vi gør det godt (- og skal have optioner), og når det går skidt så er det omverdenen / konjunkturerne der er årsagen (- og så skal vi optioner på grund af stort arbejdspres (;-D))
Han opfordrer folk til at veksle deres USD og sælge deres guld – og købe lira (tyrkiske valuta)
Problemet er blot, at Erdogan, ligesom Münchhaussen, der hiver sig selv og sin hest (den tyrkiske økonomi) op af sumpen ved at trække sig selv i håret.
I hans udtalelse om økonomisk krig, er der ikke et ord om økonomi.
Alle økonomiske kriser har “fy” ordet, der starter på G (D på engelsk), nemlig Gæld (Debt).
Når Erdogan mener, at inflation kan bekæmpes med lavere renter, undsiger han de økonomiske grundlove, og så skal der et mirakel til.
Tyrkiet var i en lignende situation i slutningen af 90erne – utroligt at man ikke har lært noget!
Trump og Erdogan har mindst tre ting til fælles
De blander sig i pengepolitikken!
De er begge fanget i nepotisme, ved den ene ved at sætte sin svigersøn (Berat Albayrak) ind som finansminister, den anden sætter sin svigersøn (Jared Kushner) ind som toprådgiver.
De styrer begge egenrådigt!
For begge parter gælder det, af med den nuværende økonomiske politik bliver der brug for både folket, retfærdigheden og Gud (Allah)
Berat Albayrak vil bekæmpe inflationen ved at skære ned på statens budget! (Inflationen var i juli 15 pct.)
De økonomiske grundlove tilsiger, at man bekæmper inflation med pengepolitik og ikke finanspolitik. Pengepolitikken er den hurtigst virkende, og der går år før finanspolitiske tiltag virker.
Det burde man som minimum vide som finansminister.
Præsident Erdogan holder de nødvendige rentestigninger tilbage, for ikke at bremse den økonomiske vækst – og blander sig i pengepolitikken.
Der er tale om økonomisk ignorance, der betyder at Tyrkiets kreditorer ikke længere tror på at Tyrkiet med en inflation på 15 pct. kan servicere sin gæld i udenlandsk valuta (ligesom det var tilfældet i Danmark under Anker Jørgensen tilbage i 1983)
Med en inflation på 15 pct. en rente på over 20 pct. og en økonomisk politik, der ikke ser ud til at være tilstrækkelig, er genindførelsen af “haram” en mulighed. (Renter er en af de alvorligste synder ifølge Koranen og hadith (Muhammed’s handlinger og udtalelser). Man modtager ingen modydelse for tilskrivning af renter. Koranen retfærdiggør således, at renter gøres ulovlige.
Problemet med “enevældige herskere” er, at man fornægter sandheden – da der ikke er en presse, og en opposition, til at have en kritisk holdning, eller lade befolkningen få et alternativ.
Derfor må man bruge sine demagogiske evner til at forføre folket – der kun hører den ene side af historien.
Spørgsmålet er om hele den tyrkiske befolkning forstår de økonomiske sammenhænge eller bliver forført (bevidst eller ubevidst).
Når man fornægter de økonomiske fakta har man et problem – og det er dumt.
Man skal dog aldrig undervurdere ignorans / dumhed!
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S30 indekset i 1.616, (minus 0,9 pct. (14,40 point), fik vi et tertiært salgssignal i vores “hank” i vores kopformation. Nu må vi se om der er tale et falsk købesignal efter bruddet af 1.027-30 niveauet.
BørsUdsigten’s delmål med en test af 1.630 niveauet er opfyldt – mangler vi blot 1.644 og efterfølgende 1.680 niveauet, før vi igen kan bevæge os i ATH (All Time High) territorium.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.621 niveauet. Genkøb ved brud af 1.627 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af brud af 1.615 niveauet. Strategi: Sælg. (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.617 niveauet (positionen solgt i 1.607 niveauet). Stop loss og åbning af short ved brud af 1.599 niveauet. Strategi: Køb.
OMXS30: Dagschart
DAX30: Strategi og Vurdering (Ekstra)
Set vi på dagschartet for DAX30, er der tale om en sekundær nedtrend. Siden juli har vi fået 3 pæne salgssignaler. Fredag fik vi det seneste tertiære/spekulative salgssignal ved bruddet af 1.585 niveauet. Den sekundære negative trend vil blive bekræftet ved brud af 12.140 niveauet. Der er stort set frit fald fra det nuværende niveau. Brud af 12.140 niveauet vil udløse et rent salgssignal. For at bryde det negative sekundære oplæg skal vi se et brud af 12.775 niveauet sekundært og 12.675 tertiært. DAX ligger p.t. i rent sælg.
DAX30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede en lavere, fredag.
Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,8 pct. (196,09 point) i indeks 25,313,14.
S&P500 lukkede med et fald på 0,7 pct. (20,30 point) i indeks 2.833,28.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,7 pct. (52,67 point) i indeks 7.839,11.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.833), blev vores tertiære salgssignal bekræftet med yderligere fald. Den accelererende trend er neutraliseret, og brud af den stigende sekundære trendlinie 2.830 niveauet vil bekræfte nedtrenden (Testes NU). Indekset er fortsat tæt på toplinien i 2.873 niveauet
Sekundært/primært ses fortsat en omvendt kileformation, hvor presset kommer fra bunden. Det indikerer en test af den game top i 2.873 niveauet. Det kræver dog at 2.760 niveauet holder. I bedste fald udskydes testen.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.858 niveauet. Genkøb ved brud af 2.847 niveauet. Åbning af short ved brud af 2.830 niveauet (Testes NU). Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt (og lukket en short (hjemtagelse af gevinst) ved bruddet af 2.745 niveauet. Hjemtagelse af gevinst, og åbning af short ved brud af 2.830 niveauet (Testes NU). Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.705 niveauet. Strategi: Køb.
BørsUdsigten har ikke længere “All In” / fuld eksponering på Wall Street. Derimod er der udløst købesignal i USD ved bruddet af USD/DKK i 6,45 niveauet, og det minimere risikoen ved investering i amerikanske aktier, og skaber mulighed for vil bekræfte et “Perfect Bull” oplæg, hvor både aktier og valuta ligger i køb.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,06 pct. lavere i 2,86 pct. Den toårige rente noteres 0,06 pct. lavere i 2,59 pct., og den 30årige rente noteres 0,05 pct. lavere i 3,07 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,06 pct. lavere i 0,31 pct. Den 2årige noteres 0,02 pct. lavere i minus 0,65 pct., og den 30årige noteres 0,06 pct. lavere i 0,97 pct.
Valuta
USD noteres kl. 07:11 i 6,546, (6,515) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,139 (1,148) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 110,3 (110,9) EUR/JPY noteres i 125,7 (127,3). EUR/DKK noteres til morgen i 7,453 (7,456). GBP/DKK 8,354 (8,33)
Der ses en mindre rebound i den tyrkiske lira med 2,75 pct. til morgen, mandag
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,546), er der tale om en accelererende optrend. Vi fik første spekulative købesignal ved bruddet af 6,425 niveauet. Bruddet af toplinien i basen i 6,45 niveauet udløste et rent købesignal hele vejen rundt. Udbruddet SKAL følges! Køb ved tilbageslag mod 6,45 niveauet. Der er tale om en meget stærk udvikling, og en test af 7,08-10 niveauet i løbet af efteråret/vinteren kan ikke udelukkes.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 6,425 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,54 niveauet. Åbning af short ved brud af 6,45 niveauet. Strategi: KØB.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 6,45 niveauet. Stop loss ved brud af 6,40 niveauet. Åbning af ny short ved brud af 6,34 niveauet. Strategi: Køb
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, mandag, i 1,208 (1.209) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.208),
Opdateres senere
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere nu til morgen, mandag.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 67,64 (66,72) pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 72,73 (72,03) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (72,7),
Opdateres senere
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, mandag.
Nikkei225 falder med 1,6 pct. (347 point) i indeks 21.952. Hang Seng falder med 1,4 pct. (407 point) i indeks 27.960. Kina’s CSI300 falder med 1,3 pct. (45 point) i indeks 3.360. Sydkoreas Kospi falder med 1,5 pct. (34 point) i indeks 2.249. Australien’s ASX200 falder med 0,5 pct. (30 point) i 6.249.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Investing.com
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.