Tyskland viser vejen

Svenske kroner

Forbruget i Tyskland viser en positiv udvikling for den seneste måned. Det er positivt, at den tyske forbruger igen bruger penge, hvilket kan sætte gang i hjulene i Europa.

GN Store Nord har de seneste par dage været under pres og bryder kursen igennem niveauet 145, er der etableret en klassisk dobbelttop. Momentum på månedsniveauer er i en stigende tendens og kan trenden holde, ser aktien interessant ud på langt sigt. Giver aktien en hold-anbefaling på niveauet.

Bavarian Nordic blev onsdagens vinder, da selskabet steg 31,9 pct. Stigningen skyldes aftalen med Bristol-Myers Squibb om produktet Prostvac. Bavarian Nordic modtager op til 975 mio. USD. For det får Bristol-Myers en option til at licensere og kommercialisere Prostvac.

Onsdag var store skibsdag på den danske børs med regnskab fra D/S Norden og Torm. Norden tabte 3,7 pct., mens Torm tabte 11,2 pct. Torm er fortsat under rekonstruktion, hvilket presser aktien.  Norden-aktien har været i en svagt stigende tendens, men med tilbagefaldet er den næsten brudt. Bryder kursen igennem 130, så ser aktien ikke interessant ud.

ØK har igen fundet melodien og er tæt på at bryde igennem modstandsniveauet 70. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Golden Cross”. Der er modstand i niveauet 75, der har været en tidligere bund i december og januar. Den lange faldende tendens er brudt, hvilket indikerer, at man bør samle op i aktien.

BoConcept har fået vendt skuden, og det viser torsdagens fremlagte regnskab for 3. kvartal. Det var fremgang i omsætningen og driften var positiv. Det fik aktien til at stige med 25,7 pct., og der blev etableret et købssignal i Bollingerkanalen for første gang siden september 2014. Det lange glidende gennemsnit blev brudt af stigningen. Endvidere hævede selskabet sine forventninger til omsætningen og EBIT.

Lundbeck blev torsdag handlet op med 10 pct. Det skyldes en positiv holdning til indlægsseddel for midlet Britellix.

Lundbeck-aktien har bevæget sig vandret i niveauet 120-130 siden juli. Torsdagens stigning betød, at man er kommet ud af den vandrette formation og tilbage er en svagt stigende trendkanal. Holder tendensen, er næste 160.

Den kommende uge byder mandag på regnskab fra AaB og Brdr. Hartmann. Tirsdag er det G4S, NewCap Holding og Royal Unibrew. Onsdag er det Bavarian Nordic, Brøndby If samt DLH. Torsdag er det Egetæpper og ISS.

G4S er oppe med 16,3 pct. Aktien har været i en stigende tendens siden april 2014, kun kortvarigt ramt af en større korrektion i oktober, hvor aktiekursen var en tur under 22 kr. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation, hvilket indikerer, at væksten kan være på vej til at aftage i aktien. Regnskabet på onsdag kan vise, hvordan oprydningen går i selskabet.

Egetæpper har klaret sig igennem krisen ved ændret fokus og strategi, hvilket har givet øget vækst i omsætningen og har stabiliseret bunden med et tocifret overskud. Endvidere undersøger Egetæpper muligheden for at skyde et holdingselskab ind imellem Egetæpper og familiefonden Mads Eg Damgaard. Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden sommeren 2013, og dengang var kursen i 140-150.

C20
C20

C20-indekset fortsætter med at stige og nærmer sig en test af de 900. Den positive tendens trækker op i indikationsmodellerne Momentum og RSI på ugebasis. Momentum har netop etableret en topformation, men er fortsat i den stigende trendkanal. Indtil nu har Momentum-grafen etableret 4 stigende bunde og 4 stigende toppe. Bollingerkanalen har været i køb siden ultimo november. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross.

Nærmeste støtteniveau er ved 800, men herefter i niveauet 750.

 

DK Portefølje

Fastholder den nuværende aktieportefølje. Hæver stop-loss og målkursen på Carlsberg, Coloplast, Novo Nordisk og Royal Unibrew.

 

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 40,80 43 37 31% 20%
Carlsberg 140905 531,00 578,00 595 565 9% 20%
Chr. Hansen 131011 193,00 301,90 320 282 56% 56%
Coloplast 120111 169,50 535,50 575 510 216% 120%
GN Store Nord 140724 145,20 154,80 165 147 7% 19%
Novo Nordisk 140131 216,50 321,20 345 305 48% 38%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 608,50 620 569 310% 63%
Royal Unibrew 141205 1.070,00 1.226,00 1300 1185 15% 15%
Vestas 141110 224,00 279,80 305 266 25% 19%
Solgt
H. Lundbeck 140924 129,80 123,00 145 125 -5% 4%
Vestas 130508 60,16 203,00 320 289 237% 29%

Nordisk Portefølje

Bufab Holding, Haldex og Oriflame er under stop-loss og aktien sættes derfor på salgslisten.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 311,0 325 305 59% 24%
Bufab Holding 141121 58,50 51,75 66 52 -12% 18%
Bulten 141107 68,80 86,75 94 83 26% 17%
Cloetta 120111 16,00 24,4 28 24 53% 120%
Haldex 140815 91,00 124,00 144 125 36% 26%
Husqvarna B 141107 54,00 63,80 74,5 63 18% 17%
Meda 140926 102,00 136,50 142 124 34% 16%
Oriflame 150123 121,00 113,6 145 127 -6% 10%
Rockwool B 150205 759,00 755 820 721 -1% 12%
Swedol 150213 15,80 15,8 21 15 0% 10%
Solgt
Grieg Seafood 140926 26,90 28,0 35 29 4% 6%
Oriflame 140905 139,80 114,4 160 135 -18% 3%

 

Fra vælges de amerikanske aktier?

I sidste par år har de amerikanske aktier klaret sig godt og væsentligt bedre end flere europæiske markeder. Men med den stigende dollar har fået flere investorer til at søge over i europæiske aktier. Denne uges nøgletal har været lidt blandede og det kan man blandt andet se af øgede nytilmeldte ledige og et fald i fabriksordrerne.

Vinteren fortsætter i USA, hvilket dæmper væksten nøjagtigt, som man så det sidste forår. Der er frost helt ned i Texas, hvilket uden tvivl vil ramme den amerikanske vækst og økonomi.   Den kommende uge byder på regnskaber fra Dollar General Cor., William-Sonoma Inc., samt Urban Outfitters.

William-Sonoma Inc. er en møbel- og interiørforretning. Aktien er gået fra 63 i oktober til kurs 80 i marts. De amerikanske selskaber viser potentiale for den type virksomheder nu, hvor efterspørgselen igen er stigende i USA, så man bør holde øje med BoConcept.

Dow Jones
Dow Jones

Dow Jones holder fast i niveauet over 18.000 og indekset er fortsat inde i den stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit er i niveauet 17.700 som en støttelinie. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum på ugebasis, mens RSI bevæger sig vandret. Nærmeste modstandsniveau er ved 18.500.

S&P 500
S&P 500

S&P 500 holder fast i 2100 og også her et kursudviklingen fortsat ind i den stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit har støtte ved niveauet 2050. Nærmeste modstandsniveau er ved 2300. Signalmodellen Bollinger har været i køb i 3 uger. Det nærmeste støtteniveau er den gamle top ved niveauet 2080. De seneste uger har indekset lukket lavere end den foregående uge, holder den tendens er der etableret en mindre topformation.

Nasdaq Comp.
Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite tester niveauet 5000 for første gang siden it-boblen i 2000. Kursudviklingen er ligeledes i en stigende trendkanal og sådan har tendensen været siden 2011. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis, mens RSI er faldet lidt tilbage. Næste modstand er omkring  5200, mens nærmeste støtteniveau er ved 4800,

Strategi: Giver markedet en hold-anbefaling.

 

Nikkei over toppen fra 2007

Det japanske indeks fortsætter den stigende tendens og nærmer sig toppen fra 2000 i kursniveauet 20.500. Der er en positiv tendens i MACD på ugebasis er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum, mens RSI er ved at etablere en topformation på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation, hvilket indikerer, at hastigheden er aftagende i markedet.

Japan
Japan

Strategi: Ændre køb.

OMX S30 er faldet tilbage på dagsniveauet, og det har givet et salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1650 som en støttelinie. RSI var oppe i niveauet 90, hvilket indikerer, at indekset har brug for en konsolidering i niveauet 1650- 1700. Momentum har etableret en topformation på både uge- og månedsniveauet, mens MACD fortsætter den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 1650 og herefter i niveauet 1600.

S30 på ugebasis.
S30 på ugebasis.

Strategi: Hold på svenske aktier.

Mekonomen tester modstandsniveauet 230, og det er tredie gang siden 2013. Bryder kursen igennem modstandsniveauet, så er næste modstandsniveau ved 245, der blev testet i 2011 og 2012. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og har været det fra midten af november. Nærmeste støtteniveau er ved 210. Den stigende tendens i aktiekursen har trukket op i MACD og Momentum på ugebasis.

Mekonomen
Mekonomen

RSI er derimod i en faldende tendens og har nu ramt niveauet 65. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en stigende tendens, hvilket bekræfter den positive trend i aktien. Tager aktien med på kandidatbænken. 

Frankfurt, DAX
Frankfurt, DAX

Frankfurt Dax 30 fortsætter den stigende tendens og nu handles indekset i 11.500. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er oppe i 88. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis og har været det siden slutningen af november.

Nærmeste modstandsniveau er omkring 12.000 og støtteniveauet er ved 10.800.

Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Kan Brdr. Hartmann overraske?

Det seneste kvartalsregnskab viste en nedgang i omsætningen fra 423 mio. kr. til 413 mio. kr., mens driftresultatet gik fra 44 mio. kr. til 45 mio. kr.

Det er den europæiske forretning, der har presset højere omkostninger og lavere vækst, hvilket har påvirket indtjeningen negativt. Hartmann vil effektivisere sin europæiske forretning for at få indtjeningen op. Endvidere har en ændring i produktmixet påvirket indtjeningen.

Den nordamerikanske marked har holdt fast i sin omsætning, men indtjeningen blev noget mindre og det skyldes blandt andet udvidelsen af produktionskapaciteten. Endvidere har valuta drillet selskabet i årets løb, hvilket indikerer, at selskabet har afdækket valutarisikoen i forkert retning.

En af se største konkurrenter er er finske Huhtamaki, som producerer en række produkter indenfor pap og katoner. Huhtamaki omsatte for 1,7 mia. kr. for året 2014 og havde et driftsresultat på 262,5 mio. kr.

Huhtamaki skriver, at de europæiske kunder er gået fra plastæggebakker til fiber-æggebakker, hvilket også vil gavne Hartmann. Huhtumaki leverer også til æbleindustrien, hvor selskabet har haft succes med at introducere fiberbakken i blandt andet Østeuropa og New Zealand.

Brdr. Hartmann
Brdr. Hartmann

Teknisk brød aktiekursen igennem modstandsniveauet 180 og handles i dag i niveauet 195 og tester modstandsniveauet 200, der også blev testet i foråret 2014. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Momentum på månedsbasis har etableret en topformation, så man skal passe på og giver derfor aktien en hold-anbefaling.

 

 

ISS igennem kurs 200

ISS-aktien har etableret en stigende tendens fra bunden i oktober i niveauet, og i dag handles aktien i niveauet 210 og på vej op. Aktiekursen brød igennem modstandsniveauet 200, der var en top i maj. Den stigende tendens har trukket op i RSI på ugebasis. RSI har ramt niveauet 96. Der er fortsat en positiv tendens i MACD og Momentum er i en stigende tendens. Næste modstandsniveau er ved 245-250.

ISS er regnskabsaktuel i næste uge. Det seneste regnskab viste en vækst på 2,4 pct. og driftsmarginalen endte på 6,4 pct. Det seneste regnskab blev ramt af udsvingene i den brasilianske valuta, endvidere har den manglende vækst i Europa ligeledes påvirket ISS.

ISS på ugebasis.
ISS på ugebasis.

Det er lykkedes at vinde en række kontrakter i blandt andet Spanien med blandt andet Bankia. I Norden har man vundet en kontrakt med Aller. I England har man indgået en kontrakt med Vattenfall.

Anbefaler at man afventer regnskabet i næste uge.

 

Stigning i de nordiske valutaer

NOK/DKK har tabt Momentum i ugen, der er gået og bevæger sig vandret i niveauet 86-87. Holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis i næste uge, hvilket kan løfte den norske krone yderligere til niveauet omkring 90, hvor der var et modstandsniveau i september 2014.

Norske kroner
Norske kroner

SEK/DKK  er brudt igennem modstandsniveauet 80 og handles nu i niveauet 80,5 som har været et modstandsniveau i november. Stigningen betyder, at signalmodellerne Bollinger og Parabolic begge er i køb på ugebasis.

Svenske kroner
Svenske kroner

 

Ingen renter og råvarer

Vikingen har fået nye leverandører, og det betyder, at man endnu ikke har opdaterede råvarer i forhold til mandag. Forventer det bliver klart i løbet af ugen.

Derfor ser jeg på de hurtigtste sektorindeks i Norden. Hurtigste indeks i forhold til Momentum er Teknologi-indekset, der dækker de nordiske it-aktier som SimCorp og Axis.

Axis fik et købsstilbud i midten af januar og er steget med 69 pct. og derfor er IT-indekset hoppet op med den hast. I samme indeks indgår RTX, som også er steget 46 pct.

Det anden hurtigtste indeks er Automobiles & parts. Væksten i den automobil-branchen fortsætter og de aktier med hurtigst Momentum.

Navn Momentum
HALDEX 18,34
BILIA A 15,02
AUTOLIV INC(SEK) 13,50
THULE GROUP 11,89
MEKONOMEN 10,02
KABE B 2,21

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.